Her går det godt
Alt ser godt ud. Men nyhedsbrevet glemmer at fortælle, at vi skubber en milliardregning foran os, og at man udskyder betalingen af den regning for at tegne et rosenrødt billede af den øjeblikkelige situation
Fredag d. 2. februar 2001
Sermitsiaq
Emnekreds:
Boliger
,
Erhverv
,
Infrastruktur
,
Politik
,
Økonomi
.
Hjemmestyret har netop udsendt et nyhedsbrev om den økonomiske situation ved årsskiftet. Nyhedsbrevet indledes med at konstatere, at den grønlandske økonomi har oplevet en vækst de seneste år og nu vurderes til at befinde sig i en højkonjunktur. Højkonjunkturen afspejles i blandt andet udviklingen i ledigheden og skatte- og afgiftsindtægterne samt i BNP.
Arbejdsløsheden er faldende, indtægterne fra skatter og afgifter stiger, og der er sket en stigning i bruttonationalproduktet.
Alt ser godt ud. Men nyhedsbrevet glemmer at fortælle, at vi skubber en milliardregning foran os, og at man udskyder betalingen af den regning for at tegne et rosenrødt billede af den øjeblikkelige situation.
I dette øjebliksbillede har man ikke taget med, at alle samfundets aktiver står og forfalder, at man glemmer renovering og hensættelser til nyinvesteringer og istandsættelser. Alle andre virksomheder hensætter til disse formål.
Vi har ubetalte regninger på flere milliarder, der burde tages med, når der skal gives et reelt billede af den økonomiske situation.
Situationen forværres yderligere af, at det ikke ser ud til at hjemmestyret magter at løse de store problemer, samfundet står overfor.
Det drejer sig især om renovering, nybyggeri, boligsituationen og folkeskolen. Samt endnu vigtigere, at hjemmestyret ikke har formået at skabe forudsætninger for at starte de nye virksomheder, der skal beskæftige den arbejdskraft, der bliver ledig i fiskeriet og fiskeindustri en.
Stigningen i bruttonationalproduktet er stadig baseret på øgede tilskud ude fra, samt ved at det er blevet dyrere at servicere hinanden.
Samtidig forfalder boliger, skoler, energiforsyningen med videre, fordi vi ikke evner at holde tingene vedlige.
Billedet bliver endnu værre, når man må konstatere, at hjemmestyret trods konstant stigende driftsudgifter heller ikke evner at servicere befolkningen tilfredsstillende.
For at løse disse store opgaver er det nødvendigt, at der kommer flere penge ind i samfundet, og det kan kun gøres ved at øge eksporten, mindske importen eller ved at få større tilskud udefra.
Værdien af eksporten har længe ligget på nogenlunde samme niveau og den eneste reelle produktionsvirksomhed, som tilfører landet penge ude fra er fiskeriet, og til dels turismen. Derfor kan man undre sig over, hvad der er grundlag for den økonomiske vækst, der afspejles i faldende ledighed og øgede indtægter fra skatter og afgifter.
Nyhedsbrevet er endvidere baseret på et forkert billede af samfundet. Tallene og de økonomi ske vurderinger forudsiger for eksempel, at det bliver billigere at flyve. Det stik modsatte er sket, og det betyder stigende omkostninger for alle i samfundet. Ikke mindst for hjemmestyret, hvor de rejsende embedsmænd og politikere næppe vil købe røde billetter, men fortsat vil rejse på de dyrere grønne billetter.
Byggeriet og renoveringen kan ikke gennemføres i den takt, som er forudsat, fordi hjemmestyret ikke kan gennemføre det planlagte byggeri. Det er endnu ikke opgjort for år 2000, hvor meget af det planlagte byggeri, der ikke er gennemført, fordi man ikke magtede opgaven. Men det anslås at blive mellem 200 og 300 millioner. Ifølge nyhedsbrevet skal disse penge placeres i en byggefond. Den skulle være startet sidste år, men vi ved faktisk ikke om den fungerer.
Endelig er der hele boligområdet, der er en stor skandale, og hvor der ligger en regning på 150 millioner og tikker som en bombe.
Landsstyreområdet for boliger og infrastruktur burde have en speciel kaos-konto, hvor man hen ad vejen opgør, hvad der skal betales, og hvor meget man har glemt at opkræve i huslejer og andre steder.
Dertil kommer alle de andre områder, hvor det roder, som på arbejdsskadeområdet og uddannelsesstøtteområdet.
Vi synes ikke det går godt - i hvert fald er der tale om et sminket lig - når man påstår at økonomien går godt. I givet fald sker det på bekostning af befolkningen, der ikke får den service, de har krav på og betaler for.