Hvor er styringen

Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang

Fredag d. 18. maj 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Sundhedsvæsenet, Økonomi.

Udgifterne løber fra os. Men det værste er, at landsstyret tilsyneladende ikke kan overskue, hvad der sker. Og tilsyneladende misinformerer landsstyret landstinget om udgiftspresset samtidig med, at man kommer med nye behov.

På Bygge- og Anlægsområdet diskuterer man et mindreforbrug i 2000 på 256 millioner, selv om det i virkeligheden er 367. "Mindrebevillingen i de til rådighed værende anlægs- og renoveringbevillinger var 367 i 2000", fremgår det af redegørelsen fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Mindreforbruget rammer beskæftigelsen, boligmanglen og den helt nødvendige renovering af bygninger og anlæg. Regningen kommer igen og man skubber problemet foran sig uden at vide hvor stort det egentlig er.

Det er utroligt, at Landstinget kan bevilge pengene, men at landsstyret ikke i stand til at få sat byggerierne igang. Sidste år betød det, at håndværksmestre rundt om på kysten måtte sende deres medarbejdere hjem.

På sundhedsområdet løber driftsudgifterne løbsk og man får ikke sat bygninger i stand og udskiftet apparatur, der er nødvendig. Vi er ikke i tvivl om, at de stigen de driftsudgifter er til glæde og gavn for befolkningen, men der skal budgetteres med det. Her har hele Landstinget et ansvar, for de var alle med til at vedtage finansloven for 2001. Ingen protesterede imod bevillingen til sundhedsområdet, der burde have været 80 millioner højere, når man kørte videre - uden for eksempel at skele til Atassuts sundhedsforlig.

Selvfølgelig kunne man ikke forudse de stigende flybilletpriser, så de 20 millioner er undskyldelige for sundhedsvæsenet, men ikke for landsstyret, som har det egentlige ansvar for de stigende flybilletpriser.

Men de stigende udgifter til vakantboliger og vikarbureauer burde være forudset.

Man ved jo godt, at når man ansætter 22 læger og ikke har boliger til dem, ja så koster det både vikarer - i lyset af lægemangel - og boliger - i lyset af boligmangel, som også er landsstyrets ansvar.

Og så må politikerne se på strukturproblemerne i sundhedsvæsenet. Det er for dyrt med sygehuse i alle byer. Politikerne må desuden være opmærksom på, at vi i vores sundhedsudgifter ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre lande. Her i landet belastes sundhedsvæsenet med udgifter til transport og til de mange små beboede steder. Når politikerne vil have det, må de også bevilge de nødvendige penge.

I fiskeriet bærer landsstyret også et tungt ansvar. Som hjemmestyret i sin tid hjalp trawlerne ud af deres strukturproblemer, burde man også have hjulpet kutterfiskerne. Nu kommer regningen for den forfejlede politik.

Det er alt afgørende, at landsstyre og Landsting hjælper det primære erhverv. man ved, hvem der kan klare økonomien, og hvem der ikke kan.

Vi kan forudse endnu et problem, hvor Hjemmestyret også må træde til, og det er Royal Greenland, som sandsynligvis får brug for en kapitalindsprøjtning i størrelsesorden 2 til 300 millioner.

For at undgå at det belaster landskassens trængte økonomi, kunne man foreslå en kapitalnedsættelse i KNI og overføre pengene til Royal Greenland.

Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang.