Har du restance bliver du smidt ud!

Hvis INI’s hensigt bliver ført i livet, og hvis politikkerne ikke gør noget ved sagen, kan du så forestille dig hvor mange der bliver smidt ud af deres boliger? Og hvor skal disse mennesker så bo?

Torsdag d. 1. november 2001
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Boliger, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
INI A/S lukker sig selv!
Det virkelige liv
Arbejdsgang der ikke duer


Har du restance fra 1. januar 2002 bliver du smidt ud af din lejlighed!

Administrationschefen i A/S Boligselskabet INI orienterer at INI A/S ikke længere kan lave en afdragsordning med lejere med restance, og at de vil blive smidt ud af deres lejlighed såfremt de har restancer. INI skal derved kun beskæftige sig med det de er dygtige til nemlig boligadministration.

Hvem skal så have dette ansvar?

Har kommunerne i dag resurser eller økonomi eller er kommunerne forberedte til at overtage sådan en opgave? Stort spørgsmål! Efter hvad jeg har erfaret er KANUKOKA ikke hørt! Hvad mener kommunerne?? Hvad mener organisationerne?

Har vores land råd til det?

INI A/S lukker sig selv!
Denne "ordning" vil kun gavne INI A/S’s daglige drift, men problemet overdrages bare til en anden instans. Kommunerne må revurdere om de forsat vil have samarbejde med INI A/S. Når folk smides ud, må de så vel kontakte kommunen for at få hjælp. Kommunerne har jo overdraget opgaven til INI A/S. Hvis kommunerne alligevel selv skal finde boliger til folk som smides ud, så må de vel vurdere, om det kan betale sig med et forsat samarbejde med INI A/S. En samarbejdspartner, der ikke udfører arbejdet, duer ikke og må annulleres. Resurser skal uddelegeres til forskellige instanser, og hvis institutioner kun skal beskæftige sig med et bestemt område bliver administrationen større og derved vil medføre større administrationsudgifter? Dette er i strid med politikkernes intentioner om indsnævring af administrationen, og hvis INI’s hensigt bliver ført ud i livet sker det modsatte, nemlig en større administration og derved større administrationsudgifter.

Det virkelige liv
Vinteren står for døren, mange fiskere og fangere kan se frem til en mindre indtjening. Vores fiskere og fangere som er stolte mennesker skal nu til at bede om hjælp hos de sociale myndigheder. Mange fabriksarbejdere kommer til at mangle beskæftigelse, og disse kan også have andre følger.

Vi kan uden tvivl forvente flere mennesker som midlertidige vil få behov for en afdragsordning. Vort land er så "lille" at vi ikke kan gøre det samme som man gør i Danmark. Og den hensigt man har hos INI som er tilsvarende i Danmark er uacceptabel. Det kan selvfølgelig ikke accepteres at mennesker som har råd til at betale oppebærer en restance, men denne hensigt fra INI vil uden tvivl ramme de svageste i samfundet.

Arbejdsgang der ikke duer
Hvad skal vi så gøre? INI’s arbejdsgange skal undersøges også om boligselskabets inddrivelse af restancer er de rette. VI må benytte os af de dygtige medarbejdere i filialkontorerne til dette arbejde, og de har allerede oparbejdet en erfaring som de kan udvikle.

Eller man skal kigge på kommunernes aftaler og kontrakter med INI. De kan eller skal fornys, så de kommuner der ikke har resurser til at udføre arbejdet omkring inddrivelse af afdrag kan forhandle sig til en kontrakt om, at INI tager sig af dette arbejde. Kommunerne skal også tage stilling til om de selv kan klare denne opgave.

Hvis INI’s hensigt bliver ført i livet, og hvis politikkerne ikke gør noget ved sagen, kan du så forestille dig hvor mange der bliver smidt ud af deres boliger? Og hvor skal disse mennesker så bo?

Det er ligesom at sparke til én, der allerede ligger på jorden. Jeg synes, vi skal yde hjælp til selvhjælp, det vil gavne alle parter i sidste ende.