Grønlands største bingo II
Som du selv nævner, er det næsten umuligt at bevise om en bygherre fungerer som »stråmand« i byggeperioden, men problematikken er selvfølgelig og bør indgå i en samlet vurdering ved en eventuel ændring af reglerne
Lørdag d. 19. januar 2002
Agnethe Davidsen
Emnekreds:
Boliger
,
Love og konventioner
,
Politik
.
Kære Poul Lester,
I Dit åbne brev til mig i Sermitsiaq nr. 50 den 14. December 2001 berøres en række punkter omkring administrationen af arealtildelinger og lodtrækninger om byggefelter i nye lokalplanområder.
Som det vil være bekendt, bygger lovgivningen omkring arealanvendelse i Grønland på, at der ikke er privat ejendomsret til landets arealer.
Det er derfor alene brugsretten til et byggefelt, der gives til en indehaver af en arealtildeling. Arealet eller byggefelt har i princippet ingen værdi og kan ikke handles. Byggeriet på arealet ejes af rettighedshaveren og kan handles.
Administration af arealanvendelse og planlægning af arealer indenfor Nuuk Byzone administreres af Nuup Kommunea i overensstemmelse med Kommuneplan Nuuk 1993-2005, på baggrund af Landstingsforordning nr. 6, om arealanvendelse og planlægning og Bekendtgørelse nr. 23, om arealanvendelse og planlægning.
Kommunen byggemodner områder til ny bebyggelse og i henhold til kommuneplanen offentliggør kommunen løbende ledige byggefelter i de nye lokalplanområder. Alle har lige ret og adgang til at søge et areal. Alle har lige store chancer for at få tildelt et byggefelt. Såfremt, der er flere ansøgere forskriver kommuneplanen, at der skal foretages lodtrækning blandt ansøgerne.
Uanset hvilket areal, der drejer sig om - om det er et meget efterspurgt boligområde eller en mindre efterspurgt boligområde, opkræver kommunen en byggemodningsandel i forbindelse med en arealtildeling, der svarer til den udgift, det har kostet, at byggemodne arealet.
Kommunen opkræver kun en byggemodningsandel, der svarer til byggemodningskostninger og sætter ikke størrelsen af byggemodningsandelen til om det er et meget efterspurgt område.
Nuup Kommunea søger at administrere på den mest retfærdige måde, og må ikke tjene penge på at "sælge" grunde til markedspriser. Markedspriserne fremkommer først, når en bygning skifter ejer.
Når huset er opført og bygningen er tildelt et B-n r, kan en bygherre sælge huset. Det er alene bygningen, der ejerskiftes. Arealet skal da registreres som en overdragelse af arealtildelingen til den nye ejer.
Såfremt en køber er villige til at betale mere for et hus på en bestemt placering i forhold til det samme hus på en anden placering, er der ingen, der kan hindre det. Det er det almindelige husmarked, der regulerer dette. Lovgivningen regulerer ikke dette. Lovgivningen hindrer ikke, at en borger søger et areal med henblik på at opføre et hus med salg for øje, ligesom kommunen ikke har adgang til, hvorledes en bygherre til et enfamiliehus finansierer sit byggeri.
Som du selv nævner, er det næsten umuligt at bevise om en bygherre fungerer som "stråmand" i byggeperioden, men problematikken er selvfølgelig og bør indgå i en samlet vurdering ved en eventuel ændring af reglerne.
Niels Hammekensvejs forlængelse er en af de sidste udstykninger indenfor det gamle Nuuk. Der kan været stor søgning om byggefelterne i dette område. Kun èn af de 12, der har fået arealreservation, er sprunget fra. Til sammenligning er der i andre enfamiliehusområder mange, der er sprunget fra, f.eks. har nr. 26 på ventelisten i Iimminaq nu fået tildelt et areal.