Ro på: Boligredegørelsen er velgennemtænkt

Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) har udtrykt en lettere bekymring over visse del af landsstyrets boligredegørelse. Jeg vil med dette indspark i debatten forsøge at berolige GA.

Torsdag d. 24. maj 2012
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Boliger, Forårssamling 2012.

Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) har udtrykt en lettere bekymring over visse del af landsstyrets boligredegørelse. Jeg vil med dette indspark i debatten forsøge at berolige GA.

Det er gennem offentlig debat og meningsudveksling, at vi alle bliver klogere på, hvad der rører sig i vort samfund. Derfor er jeg også glad for, at Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) har valgt at udsende et længere debatindlæg, der omhandler den boligredegørelse, som jeg på vegne af landsstyret har fremlagt for Landstinget.

Lad mig starte med at fastslå, at jeg er enig i væsentlige og vigtige dele af debatindlægget, hvilket jeg da også gennem længere tid har givet udtryk for i den offentlige debat. Jeg er eksempelvis helt enig i, at der gennem alt for mange år har manglet politisk mod til at gennemføre en reform, der skabte tydelig sammenhæng mellem huslejen og omkostningen ved at bo, ligesom jeg fuldt ud er enig i, at vi skal skabe rammerne for, at vores borgere skal have muligheden for at boligforsyne sig selv. Det er et uomtvisteligt faktum, at rammen for de gode liv er et godt sted at bo.

Men der er også elementer i debatindlægget fra GA, som jeg er nødt til at kommentere og korrigere, da de må bygge på misforståelser.

Lad mig starte med problematikken omkring personaleboliger. landsstyrets boligpolitik vil på sigt få den betydning, at såvel det offentlige som det private arbejdsmarked skal henvise sit personale til selv at boligforsyne sig gennem et velfungerende og balanceret privat eller offentligt boligmarked, hvor alle har lige vilkår. En reel afskaffelse af muligheden for at tilbyde personaleboliger er slet ikke aktuel i øjeblikket, da det i vores nuværende situation kunne få alvorlige konsekvenser for vores evne til at tiltrække veluddannet og kvalificeret arbejdskraft, og det må vi erkende, at vi stadig har et stort behov for.

Sagt på en anden måde; en afskaffelse af personaleboliger er det langsigtede mål, men det vil først kunne lade sig gøre, når vi har skabt et boligudbud, der er varieret og stort nok til at rumme alle borgere uanset deres ansættelsesvilkår. På kort sigt er målet at gøre huslejen i personaleboligerne kostægte, så boligmarkedet ikke bliver skævvredet. Det synes vi sådan set kun er ret og rimeligt.

I forbindelse med personaleboliger påpeger GA endvidere, at en stigning i huslejerne vil medføre et krav om lønstigninger. Dette er et forhandlingsspørgsmål mellem arbejdsmarkedets parter, som jeg af gode grunde blander mig helt uden om. Men, det er helt afgørende at også prisen på boliger bliver kostægte lige som prisen på andre varer og tjenesteydelser i vort samfund. Det er ikke hensigtsmæssigt at prisen på bolig subsidieres via f.eks. skatter.

I det hele taget er det som om, at GA bevidst har valgt at tro, at vi vil gøre alting med det samme. Her skal GA huske på, at vi arbejder langsigtet. Det bliver altså ikke sådan, at de billige lån (20-20-60) bliver udfaset i morgen. Det kommer naturligvis til at ske over en årrække, hvilket i øvrigt fremgår meget klart af landsstyrets politik.

Det samme gør sig naturligvis også gældende med hensyn til finansieringen af den fremtidige boligpolitik. Vi har en forventning om, at mere kostægte priser på lejeboliger vil give flere mennesker et incitament til at købe deres egen bolig, da priserne på at bo i ejerbolig og i lejebolig vil nærme sig hinanden, men det er bestemt ikke hele finansieringen af vores boligpolitiske planer.

På finanslioven afsættes årligt omkring 250 mio. kr. til implementering af boligpolitikken som omfatter såvel byfornyelse, sanering, renovering og nybyggeri af såvel almene lejeboliger og ejerboliger . Det gør vi naturligvis, fordi vi har erkendt vigtigheden af at bo i en ordentlig og tidssvarende bolig. Det vil give færre sygedage og forhøje den generelle livskvalitet for den enkelte borger.

Der skal ikke herske tvivl om, at boligområdet er et fokusområde for landsstyret. Det er baggrunden for, at vi har udarbejdet en velgennemtænkt og velanalyseret boligredegørelse, som forhåbentlig og formentlig kommer til at danne rammen for vort lands boligpolitik i mange år fremover.

Jeg ser frem til, at GA’s medlemmer påtager sig en aktiv del og rolle i det kommende byggeri, ved at tilbyde konkurrencedygtige priser, høj kvalitet og plads til lærlinge.

Jeg håber, at jeg hermed har beroliget GA en smule, men ellers er min dør altid åben, og jeg giver gerne en kop kaffe, hvis GA eller andre har behov for at få uddybet tankerne bag landsstyrets boligpolitik.

Læs også
Når boligpendulet svinger
Boligpolitisk redegørelse 2012