Vi skal lære af tidligere tiders fejl

Det er desværre sådan, at næsten uanset hvor man kigger hen, vil man kunne få øje på en bolig, der trænger til en kærlig hånd. Det skyldes årtiers forfejlede boligpolitik.

Fredag d. 30. august 2013
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Boliger, Politik, Socialt ansvar.

Det er desværre sådan, at næsten uanset hvor man kigger hen, vil man kunne få øje på en bolig, der trænger til en kærlig hånd. Det skyldes årtiers forfejlede boligpolitik. Demokraterne håber, at vi samfund har lært af tidligere tiders fejl, men der er desværre noget, der tyder på, at landsstyret er klar til at begå alle de samme fejl igen.

Demokraterne mener, at det er en menneskeret at have et ordentligt sted at bo. Det skal være trygt og rart at være derhjemme. Boligpolitikken er derfor særdeles vigtig, da den er udgangspunktet for, at vi som samfund sikrer, at så mange borgere som muligt har et godt sted at bo.

Vort samfund kæmper helt generelt med, at vores samlede boligmasse er nedslidt. Det skyldes primært, at vi gennem mange år har undladt at renovere og vedligeholde vores boligmasse. Vores boliger er ganske enkelt blevet vedligeholdt for dårligt, og derfor er mange af dem i en sørgelig forfatning.

Boligstrategi
Det tidligere landsstyre fremlagde på FM 2012 en boligredegørelse indeholdende en boligstrategi, der i det store hele var en plan for, hvorledes boligmanglen og renoveringsefterslæbet kunne løses. Der var bred opbakning til denne strategi, men siden magtskiftet i marts 2013 er det som om, at den er blevet glemt. Det virker desværre som om, at det nuværende landsstyre ønsker en tilbagevenden til tidligere tiders fejlslagne boligpolitik, hvis følger vi i den grad lider under i dag. Tillad mig at fremkomme med nogle eksempler:

Demokraterne mener, at vi skal bygge boliger efter behov, og ikke for at holde folk beskæftiget. Vi mener, at de dage, hvor boligbyggeriet blev spredt rundt omkring på kysten ud fra et misforstået solidaritetsprincip burde være endegyldigt forbi. Det giver ganske enkelt ingen mening at bygge nyt de steder, hvor der ikke er et erhvervsmæssigt potentiale. Dette står i skarp kontrast til nogle af de udmeldinger, der er kommet fra koalitionspartierne. Her ønsker man tilsyneladende at fordele pengene til boligbyggeri ud fra geografiske hensyn i stedet for at holde fokus på at bygge der, hvor behovet er størst. Der bliver i den forbindelse konstant råbt op om, at der ikke kun skal bygges i Nuuk. Det er meget rigtigt. Men det er også rigtigt, at der skal bygges mest i Nuuk, for det er der behovet er størst.

Faktarapporten om Selvstyrets boligers stand viser, at behovet for nybyggeri og renovering er størst i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Derfor bør disse byer prioriteres – ikke fordi disse byer fortjener det mere end andre steder, men fordi det er i disse byer, at behovet er størst.

Det nytter altså ikke noget at prioritere penge til boligbyggeri til steder, hvor der groft sagt ikke er nogen efterspørgsel, mens man undlader at prioritere penge til eksempelvis Nuuk, hvor efterspørgslen er enorm.

Kunstig lav husleje
Koalitionspartierne har også ytret ønske om at sænke huslejerne. Her er jeg nødt til at gøre opmærksom på, at det i høj grad er kunstigt lave huslejer, der er skyld i den sørgelige forfatning, der præger en stor del af vores boliger her i landet. De kunstigt lave huslejer har betydet, at boligforeningerne ikke har haft råd til den nødvendige vedligeholdelse, og det har medført det forfald, som vi ser i dag. Det vil derfor være meget uklogt at begå den samme fejl igen, da det måske nok vil give lejerne en besparelse her og nu, men på længere sigt vil det give usunde, nedslidte og i nogle tilfælde ubeboelige boliger. Og det er der da forhåbentlig ingen af os, der ønsker. Demokraterne konstaterer i den forbindelse, at koalitionspartierne tilsyneladende har valgt ikke at overholde løftet om lavere huslejer – det er selvfølgelig skidt for deres troværdighed, men det er godt for samfundet.

Demokraterne håber med dette indlæg at have appelleret til den sunde fornuft i landsstyre, så pengene til boligbyggeri fremover vil blive prioriteret efter behov og ikke efter tilfældige maveforenmmelser hos diverse medlemmer af landsstyre.