Hvad er rimeligt og hvad er uklogt?

Hvordan skulle Dundas kunne udvikles til en by i den størrelsesorden uden den support og støtte der er kommet fra Amerika, Danmark og resten af det grønlandske samfund? Dundas havde i dag ganske sikkert, maximalt været på størrelse med Siorapaluk eller Savissivik, måske 70 - 90 mennesker eller måske til og med Moriusaq med ca 40 mennesker.

Onsdag d. 31. marts 1999
Lasse Wellander
Emnekreds: Bygder, Grønlands historie, Infrastruktur, Thule Air Base, Økonomi.

Med reference til lederen i Sermitsiaq den 19 marts 1999, synes jeg at det er på tide at debatten vedrørende landingsbanen og menneskerne i Qaanaaq bliver bare en lille smule mere nuanceret. Først vil jeg dog sige at jeg selvfølgelig er enig i synspunktet om, at de mennesker, der grundet den kolde krig og fredspolitiske hensyn, blev tvunget til at flytte fra Dundas, da Thulebasen skulle udbygges, skal kompenseres for faktiske og følelsesmæssige tab. I Sermitsiaqs leder kan man bl.a. læse at det er på tide at staten påtager sig sit ansvar for de ca 700 mennesker, der bor i Qaanaaq. For hvis ikke amerikanerne havde smidt dem ud fra Dundas så havde der sikkert gennem statens forsorg allerede været en etableret en landingsbane, samt kompenseret for udebleven erhvervsudvikling!! Godmorgen! Jeg synes at det her spørgsmål har fået helt forkerte indgangsvinkler. Man tager for givet, at hvis de mennesker der blev tvangsforflyttet, havde fået lov at blive boende så havde der også i dag boet ca 700 mennesker med en strålende erhvervsudvikling! En sund hypotese siger mig noget helt andet. Hvordan skulle Dundas kunne udvikles til en by i den størrelsesorden uden den support og støtte der er kommet fra Amerika, Danmark og resten af det grønlandske samfund? Dundas havde i dag ganske sikkert, maximalt været på størrelse med Siorapaluk eller Savissivik, måske 70 - 90 mennesker eller måske til og med Moriusaq med ca 40 mennesker. Det vil sige et samfund der virkelig ligger i et yderdistrikt. Erhvervsudviklingen i de nævnte bygder er i hvert fald ikke noget at prale med. Grundet lufthavnen i Pittufik og de rejsemuligheder og forsyningsmuligheder der blev åbnet op for har Qaanaaq kunnet udvikles til det byen er i dag. Hvis ikke basen var blevet bygget så kan man måske sammenligne de kommunikationsmæssige forhold med dem var gældende for Ittoqqortoormiit tiden før Nerlerit Inaat blev bygget. Hvis ikke Arco havde gennemført seismologiske undersøgelser på Jameson Land og af den grund bygget en lufthavn, så havde Ittoqqortoormiit sikkert stadig haft de samme trafikforhold som før 1985, nemlig grundet minen og derved landningsbanen i Mestersvig, så havde Ittoqqortoormiit gennem Grønlandsfly, flyveforbindelser med omverdenen i sommermånederne. Når bugten udenfor byen under vinteren var isbelagt og isen var tyk nok, så kom der en gang imellem en lille maskine fra Island. At bygge en lufthavn til Ittoqqortoormiits indbyggere ville være helt utænkeligt. Det samme forhold havde sikkert gjort sig gældende for Dundas. Hvorfor skulle man bygge en lufthavn for mange millioner for at servicere 70 mennesker. Det ville være samfundsøkonomisk vanvid den gang, og det er det i dag. For de ca 115 millioner kroner det koster at bygge landningsbane i Qaanaaq plus nogle millioner i årlig drift, kan man sikkert i en årrække servicere distriktet med helikopter til og fra Pituffik helt gratis. Sæt i stedet pres på amerikanerne for at tillade mere civil flyvning ind og ud af Pituffik. Sæt hårdt mod hårdt! De er trods alt gæster hos os! Jeg kan huske en artikel i Sermitsiaq en gang i firserne hvor amerikanerne havde truet med at lukke basen i Søndre Strømfjord, og Lars Emil udtalte noget i stil med "Hvis de forlader Søndre Strømfjord så smider vi dem ud af Thule". Hvordan det gik ved vi jo alle sammen. Man må altså gøre noget mere end bare at råbe op og skælde ud! Hvis de nu skulle blive sure og selv vælge at forlade vores ø, så har vi både en fin by og en fin lufthavn for de gamle Thuleboere, selvfølgelig med et betydeligt skattetab, men det kan vi vel få kompensation for! Det forladte Dundas Samtidig kan man jo spekulere lidt over, om det er sådan, at menneskerne i Qaanaaq virkelig vil flytte tilbage til Dundas. Hvis det er tilfældet så kan man jo undre sig over hvorfor der så bliver lavet så meget hærværk i de gamle huse der stadig står i Dundas. Disse problemer er for det meste opstået i forbindelse med distriktets festligholdelse af "Armed forces day" der hvert år er afholdt på isen uden for Dundas. Det er faktisk helt sørgeligt at se.