Hear no evil, See no evil, Speak no evil
Saqqaq incidentet er en landstragedie, som kræver fælles reaktion fra regeringens side. Det er en sorgens dag langt mere alvorlig og nærværende for Grønland end terrorist angrebet på USA, 11. september 2001
Torsdag d. 25. april 2002
Irene Jeppson
Naja A. Lund
Emnekreds:
Bygder
,
Børns vilkår
,
Kultur og samfund
,
Love og konventioner
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
.
Indholdsfortegnelse:
Accept
Lands-tragedie
Håb om handling
Handlingsforslag: Information
Holdning
Åbenhed
Behandling
Straf
Debat
Forældre tav omseksuelt misbrug igennem flere år
Irene Jeppson, 19. april 2002i SermitsiaqPolitiet i Ilulissat har tilbageholdt en 48-årig mand fra Saqqaq.Manden er sigtet for seksuelt misbrug af en række piger i bygden i gennem flere år. En af sigtelserne lyder på, at pigerne var blot 2 år, da misbruget begyndte.- Det groteske er, at forældrene ikke har reageret, selvom de vidste, at misbruget fandt sted, siger den fungerende stationsleder i Ilulissat, politikommisær Aage Jensen.Politiet tog til Saqqaq torsdag den 11. april for at anholde manden.- Pigerne har gennem de seneste par år fortalt deres forældre, at de blev misbrugt af den 48-årige.- Manden, der betegnes som en særling, fik dog lov til at fortsætte sit foretagende, uden at forældrene greb ind for at stoppe misbruget.- Forældrene har åbenbart haft medlidenhed med særlingen. Når de skulle drikke, fik forældrene den 48-årige til at passe deres børn.
Ville ikke udtale sig
Politiet i Ilulissat tog i 2000 til bygden for at afhøre pigerne, men de nægtede at tale med politiet.- Vi var i bygden sammen med socialforvaltningen, men pigerne ville ikke udtale sig til os, siger Aage Jensen.Det var først, da en af de misbrugte piger kom på børnehjemmet i Uummannaq, at sagen for alvor begyndte at rulle.- Pigen havde fortalt om sine oplevelser til personalet på børnehjemmet, og først derefter blev der sat skub i sagen, siger Aage Jensen.Saqqaq, som er en bygd i Ilulissat kommune, har knap 200 indbyggere.Den 48-årige mand blev den 12. april tilbageholdt af Ilulissat kredsret i tre uger.- Vi har sigtet manden for fem forhold, oplyser Aage Jensen. Forholdene går tilbage til 1989 og omfatter blufærdighedskrænkelse, anden kønslig omgang og fuldbyrdet voldtægt. Jeg blev chokeret over at læse indlægget i Sermitsiaq 19. April 2002 vedrørende de grove misbrug af børn i Saqqaq.
Chokeret over at det overhovedet kunne lade sig gøre.
Chokeret over at forældrene til trods for deres viden lod forbrydelserne fortsætte.
Chokeret over, at andre ikke før havde sat en stopper for forbrydelserne.
Men mest af alt er jeg forarget over den larmende tavshed fra politikernes side.
Accept
Tavsheden over de gentagne grove misbrug af grønlandske børn er ikke mindre end et udtryk for accept af forholdene. Ved ikke at søge, at ændre på disse meget uhyggelige forhold gør politikerne misbrugerne en stor b(j)ørnetjeneste da de stadig kan gå rundt og udnytte lige så mange børn de vil, lige så mange gange de vil.
Dette er i mine øjne og vel at mærke børns øjne det samme som accept. (Mig bekendt er Asii Chemnitz Narup den eneste politiker, der tør at være fortaler for børnenes velfærd. Men som hun selv skriver i Sermitsiaq 1. Marts 2002, får hun ikke meget støtte fra sine kollegaer i Landstinget).
Lands-tragedie
I dagens Grønland er der højere status i, at være en Statesman-wanna-be end, at være børnenes fortaler. Det viser, at landets politiske prioriteringer ligger langt fra børnenes velfærd og sikkerhed.
Saqqaq incidentet er en landstragedie, som kræver fælles reaktion fra regeringens side. Det er en sorgens dag langt mere alvorlig og nærværende for Grønland end terrorist angrebet på USA, 11. september 2001.
Det er nu Jonathan Motzfelt skal kræve en stille stund for de ramte børn.
Håb om handling
Selv om Saqqaq incidentet var chokerende var jeg alligevel også lettet over at læse om det. Fordi det gav mig håb om åbenhed og handling.
Håb om der vil blive gjort noget ved børnemisbrug generelt.
Håb om at politikerne endelig får øjnene op for den grusomme dagligdag for mange børn i Grønland. Og at der dermed vil blive rettet op på forholdene.
Handlingsforslag: Information
Jeg vil hermed give mit bidrag til debatten om, hvorledes man kan søge, at rette op på den uhyggelige dagligdag for misbrugte børn.
For det første er det vigtigt, at holde dette emne varmt på dagsordenen.
Det betyder, at der offentligt skal informeres om, når og hvor disse forbrydelser sker, og om forbryderen er en genganger. Befolkningen skal informeres af en offentlig person med folkets respekt, troværdighed og autoritet til at berøre emnet.
Informeringen skal ske via et medium med sikkerhed for, at nå flest tilhørere f.eks. KNR TV og radio. Det skal have til formål løbende at informere om forbrydelsernes konsekvenser både for Det handler om at gøre forbrydelsen og dens konsekvenser nærværende for alle, så der ikke hersker tvivl om situationens alvor.
Holdning
Der må skabes en holdning i samfundet, der tager stærk afstand fra børnemisbrug. Og skabes en filosofi om, at sætte barnets sikkerhed og velfærd allerhøjest på samfundets prioriteringsliste.
Dette gøres ved at forældre og politikere altid sætter børnenes sikkerhed og velfærd først på enhver dagsorden. For eksempel skal forældrene vælge kun, at lade deres børn blive varetaget af personer med en ren straffeattest.
Åbenhed
Der skal være åbenhed om emnet. Således at både børn og forbryderen er bekendt med at samfundet ikke accepterer forbrydelser mod børn. Der skal igangsættes oplysningskampagner, der hver især retter sig mod børn, unge og voksne.
Endvidere skal denne åbenhed indebære, at alle kommuner indfører en liste over sexforbrydere i deres kommuner. for alle forældre, så forældre ved hvem de skal beskytte deres børn imod.
Behandling
Misbrugte børn skal i behandling. Da de som voksne har chance for at ende som misbrugere selv (se artikel af Psykolog Naja Lyberth - Sermitsiaq 19. April 2002) er det vigtigt, at børnene hurtigt kommer under behandling.
Dette skal være kvalitetsbehandling uden ventelister. Endvidere må behandlingen være en del af en helhedsbehandling af familien. Da barnets nærmeste familie nødvendigvis på en eller anden måde bliver berørt af misbruget.
Straf
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at der bliver indført STRAF overfor så barske forbrydelser som børnemisbrug!!! Det grønlandske samfund må udgive meget stærke signaler til mulige børnemisbrugere om, at det er en langt fra acceptabelt handling. De tider, hvor forbryderen ses som et offer er forbi. En forbryder er og bliver forbryder.
Straffen for misbrug af børn skal være den hårdeste i samfundet. Grunden til, at der til stadighed foregår grusomme misbrug af børn er manglen på afstraffelse!
På mine og vel børns betingelser ville livstid uden udgangstilladelse være ideel for sådanne forbrydere.
Debat
Ideen med disse forslag er at søge at holde gang i en debat, der ofte ties ihjel. Og ikke mindst at skabe en helhedsholdning i samfundet vedrørende børnemisbrug. Når det gælder børn, er der brug for et helhedsbillede, der er grundsten for enhver politisk handling og ændring på området.
Mit håb er, at alle grønlandske børn kan få en tryg og sikker opvækst. En opvækst hvori børnene trygt kan stole på, at beskyttelsen af dem er i samfundets højeste interesse.