Affolkning af bygder er ikke Siumuts politik

Det fremstår nemlig af betænkningen, at man ikke har berørt rentabiliteten af den private produktion i bygderne. Man har heller ikke berørt, hvor meget gavn samfundet har af produktionen. Udgifterne har man baseret på det offentliges ... udgifter til bygderne.

Fredag d. 30. august 2002
Ole Thorleifsen
Emnekreds: Bygder, Grønlands historie, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Selvstyrekommissionen fremsætter i sin betænkning, at man må arbejde for at affolke de mindre bygder, som ikke kan opretholdes ved produktion.

Jeg har svært ved at acceptere dette uden videre, vi har nemlig fået nok af selviske politikere, som kun arbejder efter deres egne meninger. Jeg vil påpege, at der i betænkningen helt klart understreges, at man må lave en udformning på baggrund af samfundsdebatten. Derfor er det en misforståelse, at man allerede nu har draget en konklusion. Endvidere understreges det i principbetænkningen, at landsstyrets hensigtserklæring vedrørende økonomisk- og erhvervsmæssig udvikling, som blev fremlagt under Landstingets efterårssamling i 2001, ikke er tidssvarende. En beslutning, der er taget hen over hovedet på befolkningen, vil være svær at følge fra samfundets side, såfremt man ikke har hørt forskellige meninger om det, hvorfor det vil være svært at føre det ud i livet. På baggrund af dette vil jeg opfordre landsstyret til at deltage i samfundsdebatten, og indtage en holdning på grundlag af de forskellige meninger, der fremsættes i forbindelse med betænkningen. At man på den måde fratager de 15,8 procent af landets befolkning, der boede i bygderne i 2001, passer overhovedet ikke til vores mentalitet.

Jeg er mest overrasket over Selvstyrekommissionens vurdering om ikke at videreudvikle fangererhvervet. Bygderne og fangererhvervet danner grundlaget for vores grønlandske identitet, og fortjener derfor større fokus, som må føre til en løsning af dette.

Der opfordres også til en rentabel produktion, som vil medføre en forberedelse til selvstyrets indførelse.

Det er nødvendigt at produktionen udvikles kraftigt på nogle områder, og det er landsstyrets pligt at gøre det. Jeg vil opfordre til, at man gennemfører en undersøgelse af bygdernes økonomi. Det fremstår nemlig af betænkningen, at man ikke har berørt rentabiliteten af den private produktion i bygderne. Man har heller ikke berørt, hvor meget gavn samfundet har af produktionen. Udgifterne har man baseret på det offentliges (hjemmestyrets og kommunernes) udgifter til bygderne.
 

Selvstyrekommissionen har sin egen hjemmeside: www.selvstyre.gl<> eller
www.namminersorneq.gl< hjemmesiden kan du læse alt om kommissionens arbejde, kommissorium, arbejdsgruppernes underkommissorier, pressemeddelelser, mødeplaner og debatoplæg.

Du kan også bruge hjemmesiden til at skrive til kommissionen. Derudover har du mulighed for at give dit bidrag til debatten ved at klikke dig
ind i Debatforum.

   
Jeg vil opfordre befolkningen i yderdistrikterne og de mange bygder til at fremføre deres holdninger gennem medierne. Vi har noget at skulle have sagt i udformningen af landet, og vi må derfor gøre vores lobby-arbejde inden Landstingsvalget. Bestræbelserne på at udrydde fangerlivet og bygderne er en fortsættelse af G-50 og G-60 politikken. Partiet Siumut har aldrig haft den hensigt. Siumuts målsætning er, at landets befolkning skal have ensartede muligheder, og derfor har de personer, der siger noget andet, misforstået Siumuts målsætninger. Ellers må de vurderes som nogen, der har fremsat deres egne og selviske meninger. Den almindelige kutyme i Siumut er, at man først hører baglandet og tænker det godt igennem, før man danner mening, eller ligesom landsstyreformand Jonathan Motzfeldt har udtrykt det: - Man må først tage stilling, når man har tygget det grundigt igennem. Siumuts mål er ikke at udrydde fangererhvervet og bygderne, og jeg tvivler på at det nogensinde vil indgå i partiets målsætning.

Den gennemarbejdede betænkning skal bane vejen for, at vi kan forberede os til selvstyret under de bedst mulige vilkår. Jeg er stolt af, at vejen og mulighederne for selvstyret er blevet fremlagt så klart. På den måde kan vi som et folk målbevidst arbejde hen mod selvstyrets indførelse i Grønland.