Sidste mand lukker og slukker

Døren til det grønne BS-hus er nu lukket, og der er slukket for det lille elværk som har forsynet det med strøm. Beboeren er, som de fleste andre af hans tidligere naboer i bygden, flyttet til Qaanaaq.

Onsdag d. 8. december 2010
INI
Emnekreds: Boliger, Bosætning, Bygder.

Følger man kystlinjen runder man, når man er omtrent 25 km nord for Pituffik og 75 km syd for Qaanaaq ’noget der ligner en skarp eller ru kant’ – moriusaq som det udtrykkes på grønlandsk.

Ingen tvivl om, at man har slået lejr ved Moriusaq til alle tider, for området har fortrinlige muligheder for både fugle-, sæl- og hvalrosfangst. Men det var i 1963, at Moriusaq fik bygdestatus med de første egentlige beboere. Bygden havde i 1980’erne omkring 80 indbyggere, sidst i ’90’erne cirka 40 og i 2005 21.

I september 2010 forlod den sidste indbygger så Moriusaq.

Døren til det grønne BS-hus er nu lukket, og der er slukket for det lille elværk som har forsynet det med strøm. Beboeren er, som de fleste andre af hans tidligere naboer i bygden, flyttet til Qaanaaq. Ved redaktionens slutning ventede han her på, at hans nyrenoverede lejebolig skulle blive klar til indflytning.

Moriusaq er i mellemtiden blevet endnu en nedlagt bygd.

Læs her på side 4-5 Isaavik december 2010