Indhandlingsmulighed af sælskind i byer og bygder

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre til anvendelse af en mindre generaliserende tone, idet ikke alle fangere og deres familier rammes af de ændringer, som er gennemført. De af Landstinget afsatte tilskudsmidler søges tildelt de fangere, som har størst behov.

Onsdag d. 20. april 2011
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: Bosætning, Bygder, Sælfangst.

Svar på spørgsmål nr. 85 til landsstyret vedrørende indhandlingsmulighed af sælskind i byer og bygder: Har landsstyret planer på at ændre forbuddet mod at indhandle sælskind i mange byer og bygder?


I medfør af Landstingets forretningsorden § 37 stk. 1, har du fremsat spørgsmål til landsstyret vedrørende indhandlingsmulighed af sælskind i byer og bygder. Spørgsmålet er henvist til besvarelse hos mit område.

1) Har landsstyret planer på at ændre forbuddet mod at indhandle sælskind i mange byer og bygder?

Ad 1) Det korte svar på dit spørgsmål er nej.

Grønlands Selvstyre nedsatte i juni 2010 en arbejdsgruppe med deltagere fra Grønlands Selvstyre, Great Greenland A/S (GG A/S) og KNAPK. Arbejdsgruppen er kommet med forslag til, hvordan indhandlingen skal forløbe, når der skal være begrænsninger i indhandlingen. Gruppens anbefalinger kan læses i Redegørelse om Great Greenlands fremtid, februar 2011. Jeg skal samtidig henvise til min mundtlige orientering af landstingsudvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug den 5. februar 2011om hovedkonklusionerne i denne redegørelse.

En fri indhandling af sælskind betyder indhandling af 90-100.000 sælskind. Da der kun er tilskud til at indhandle 60.000 sælskind i 2011, er der brug for at begrænse indhandlingen. Det vil koste 4 mio. kr. per indhandling af 10.000 ekstra skind.

Servicekontrakten om tilskud til indhandling af sælskind for 2011 mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) og GG A/S bygger på anbefalinger fra redegørelsen. Under de nuværende stramme økonomiske forhold tillades ubegrænset subsidiering ikke. Det er nødvendigt at udvælge de geografiske områder, hvor tilskud fra Finanslovskonto 51.02.03 gør mest nytte, jf. tekstbemærkninger for samme konto.

En af redegørelsens anbefalinger er baseret på analyser af i, hvilke byer og bygder i Grønland tilskuddet til sælskind betyder mest økonomisk. Landsstyret har derfor valgt at fokusere på fortsat indhandling i disse trængte områder.
  • Et eksempel er Uummannaq, hvor den gennemsnitlige indkomst for fangerne er 200.807 kr., og hvor den gennemsnitlige indhandling af sælskind er på 7.007kr.
    Her er sælskindsindhandlingen ikke så vigtig for fangerne, og derfor bliver der lukket.
  • Et andet eksempel er Qassimiut, hvor den gennemsnitlige indkomst for fangerne er 211.870 kr., og hvor den gennemsnitlige indhandling af sælskind er på 88.679 kr. Her er sælskindsindhandlingen meget vigtig for fangerne, og derfor bliver indhandlingen åben.

Jeg er klar over, at betydningen af indhandlingsmuligheden kan variere meget de forskellige steder, men når midlerne er begrænsede, er der behov for klare begrænsninger, så midlerne rækker hele året og går til dem som har størst behov.

2) Fordi i mange bygder og byer lider fiskerne og fangerne over at det ikke længere er muligt, at indhandle sælskind. Vil man åbne op for indhandling af sælskind igen?

Ad 2) Løsningen på fangere og fiskere økonomiske situation er ikke en åbning af indhandling af sælskind i de lukkede områder. Hvis indhandlingsbegrænsningerne udskydes, vil det kun gøre problemerne større senere på året. Det vil betyde, at der senere skal lukkes for indhandling i endnu flere byer og bygder, da vi i så fald vil komme til at anvende en stor andel af tilskuddet tidligt på året. Jeg fastholder således de beslutninger, der er truffet af landsstyret.

Det er landsstyrets mål, at offentlige institutioner skal øge deres indkøb af grønlandske råvarer. Ved at købe mere lokalt af fiskere og fangere forøger vi indtjeningen tilsvarende. Der importeres pt. for 260 mio. kr., dette kan halveres til fordel for grønlandsk proviant. Grønlandske fangeres omsætning indenfor lokale råvarer vil herved beløbe sig til 130 mio. kr., hvilket er 5 gange så højt som servicekontraktens beløb på 25,2 mio. kr.

GG A/S` interne salg i Grønland er steget de seneste år (49 % i 2009). Landsstyret støtter GG A/S i deres arbejde med at finde nye indtjeningsmuligheder ved udvikling af nye produkter baseret på sælskind. Således at vi forhåbentligt engang i fremtiden igen kan have en fri indhandling af sælskind i hele landet. Landsstyret byder også velkommen til alle initiativer som vil betyde arbejdspladser og større indtjeningsmuligheder, om det er offentligt eller privat.

Det er alles håb, at tilskudsbehovet og hermed tilskudsordninger vil dale i takt med, at der findes alternative løsninger og andre indtjeningsmuligheder. Med uddannelsesindsatserne, som er videreført og udviklet håber landsstyret også, at presset på udnyttelsen af vores levende ressourcer vil balancere sig i de kommende år.

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre til anvendelse af en mindre generaliserende tone, idet ikke alle fangere og deres familier rammes af de ændringer, som er gennemført. De af Landstinget afsatte tilskudsmidler søges tildelt de fangere, som har størst behov.