Opvækst i Scoresbysund som barn af den sidste kolonibestyrer

Hans Borchersen, som jeg kender fra mine år i Grønland ringede en dag og spurgte til en fælles ven fra Grønland, som han ikke kunne komme i kontakt med. Det kunne jeg heller ikke, så vi blev enige om, at han nok var kommet på plejehjem og måske var afgået ved døden.
Og så fortalte Hans Borchersen, at han havde skrevet en bog om sin opvækst i Scoresbysund og alt det der fulgte efter.
Bogen hedder ”Qaddunaavaraq”. På dansk: Den lille dansker”. Undertitel: ”Opvækst i Scoresbysund som barn af den sidste kolonibestyrer

Mandag d. 11. september 2023

Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bygder, Erindringer.

Hans Borchersen, som jeg kender fra mine år i Grønland ringede en dag og spurgte til en fælles ven fra Grønland, som han ikke kunne komme i kontakt med. Det kunne jeg heller ikke, så vi blev enige om, at han nok var kommet på plejehjem og måske var afgået ved døden. Og så fortalte Hans Borchersen, at han havde skrevet en bog om sin opvækst i Scoresbysund og alt det der fulgte efter. Bogen hedder ”Qaddunaavaraq”. På dansk: Den lille dansker”. Undertitel: ”Opvækst i Scoresbysund som barn af den sidste kolonibestyrer”. Det lød interessant, så jeg købte bogen og læste den fra ende til anden i to hug Den er ikke til at lægge fra sig, før den er læst.. Kort efter var vi inviteret til en 70-års fødselsdag hos et dansk-grønlands ægtepar. Det blev en hyggelig fest og et dejligt gensyn med mennesker fra Grønland som vi ikke havde set årevis. Som fødselsdagsgave gav vi fødselaren Hans Borchersens bog. Få dage efter havde vi fødselaren og hans kone på besøg til spisning, og her berettede de, at havde læst bogen med stor glæde. Der var meget i bogen, som havde mindet dem om oplevelser i deres eget liv i Grønland. Det var sket det samme for mit vedkommende, da jeg læste bogen. Det er en dejlig bog, men du skal selv opleve den. Kun et enkelt afsnit, vil jeg gengive her i anmeldelsen : ”Kista Dan var fyldt til randen med betydningsfulde personer. Grønland var ikke længere en koloni, så nu skulle ministrene rundt til samtlige hjørner af det udvidede kongerige. En af ”Kista Dan”s ejere, skibsreder Knud Lauritzen var også om bord. Han gik noget alene omkring. Han havde ikke brug for den store offentlige opmærksomhed. Han havde mere brug for en tolk, så han kunne kommunikere med især de gamle østgrønlændere. Da alle var optaget af andre ting, faldt valget på mig. Jeg har været 8-9 år. Og med mig ved hånden gik Lauritzen rundt og talte med de gamle mænd og de gamle koner om alt det som mit 8-9 årige ordforråd formåede. Jeg er sikker på, at vi kom til at hilse på alle dem, der ikke havde så meget behov for at promovere sig, og det er jo ofte de mest spændende”. I kapitlet ”Farvel til Grønland” skifter fortællingen karakter. Som 11-årig flyttede Hans Borchersen til Danmark. Hvad det kom til at betyde beskrives i det efterfølgende kapitel ”Grønlandsk dreng i Danmark”. Det er hårdt at læse, men godt at blive klogere af. Det er dejlig bog, som jeg stærkt kan anbefale for dens indsigt i livet i Scoresbysund, set med et barns øjne, og for de mange minder fra ens egen opvækst som dukker op af glemslen, mens man læser bogen. _______________________________________________ ”Qaddunaavaraq” Kan købes på nettet i både Grønand og Danmark Udgivet af forlaget Mikro .114 sider. Pris i Danmark, set til 159 kr.