Ny eneejer af Greenland Minerals and Energy A/S

Mineselskabet Greenland Minerals and Energy Ltd. med hjemsted i Perth i Australien har overtaget det fulde ejerskab af det grønlandske datterselskab Greenland Minerals and Energy A/S med hjemsted i Narsaq. Det sker efter aftale med Westrip Holdings/Rimbal Pty Ltd., som hidtil har kontrolleret 39 procent af aktiekapitalen i Greenland Minerals and Energy A/S.

Tirsdag d. 16. august 2011
Ole Ramlau-Hansen
Emnekreds: Efterforskning, Minedrift.

Det er med stor glæde, vi kan meddele, at Mineselskabet Greenland Minerals and Energy Ltd. med hjemsted i Perth i Australien med virkning fra i dag, mandag den 15. august 2011 har overtaget det fulde ejerskab af det grønlandske datterselskab Greenland Minerals and Energy A/S med hjemsted i Narsaq. Det sker efter aftale med Westrip Holdings/Rimbal Pty Ltd., som hidtil har kontrolleret 39 procent af aktiekapitalen i Greenland Minerals and Energy A/S.

Aftalen betyder, at Joint Venture aftalen er annulleret, og at virksomheden nu kan fokusere sine kræfter på, at levere det, der er verdens største forekomst af sjældne jordarters metaller. Greenland Minerals and Energy A/S vil få nye muligheder og frem for alt ro til at færdiggøre alle forundersøgelser og udvikle den nye teknologi, der skal til for at drive en sikker og lønsom mine på Kuannersuit/Kvanefjeld.

– Det er vi meget glade for, for nu har vi muligheden for at fordoble vores arbejde på mineprojektet, og vi undgår, at finansieringsvinduet vil lukke. Chancen for at Grønland tilføres en ny internationalt konkurrerende industri i Sydgrønland er blevet betydeligt forøget, siger bestyrelsesformand Roderick McIllrey og administrerende direktør Ole Ramlau-Hansen fra Greenland Minerals and Energy A/S.

Med aftalen mellem Greenland Minerals and Energy Ltd. og Westrip Holdings/Rimbal Pty. Ltd. er ejerskabet til efterforskningslicensen på det nordlige Ilimaussaq Kompleks hermed fuldt ud afklaret. Licensen omfatter Kuannersuit/Kvanefjeld med den meget store forekomst af sjældne jordarters metaller samt zink og uran og nærliggende perifere forekomster. Forekomsterne på Kuannersuit/Kvanefjeld anses at være blandt verdens største. Tre borerigge kører for tiden på den perifere forekomst, som blev opdaget for nylig, og forventes at forøge mineprojektets samlede ressourcegrundlag væsentligt.

Samtidig gennemfører uafhængige konsulentvirksomheder (Grontmij og Orbicon) omfattende undersøgelser, som skal identificere et robust og bæredygtigt udviklingsscenarie for fremtidig kommerciel virksomhed. Dette arbejde udføres i tæt samarbejde med grønlandske interessenter og myndigheder, og de undersøgelser, som allerede er gennemført, indikerer, at Kuannersuit/Kvanefjeld kan udvikles til minedrift i stor scala med en af verdens største og mest lønsomme produktionskapaciteter for sjældne jordarters metaller.

Aktiehandelen gennemføres i overensstemmelse med den udviklingsplan, som mineprojektet på Kuannersuit/Kvanefjeld hviler på. Bestyrelse og direktion i Greenland Minerals and Energy Ltd. anerkender vigtigheden af, at der nu tilføres ny værdi til selskabets aktionærgrundlag. 100 procents ejerskab af Greenland Minerals and Energy A/S vil desuden placere Greenland Minerals and Energy i en stærk position over for potentielle strategiske partnere, der ønsker at få adgang til det omfattende ressourcegrundlag og fremme dets udvikling.

Bestyrelsesformand Roderick McIllree påpeger, at det fulde ejerskab til mineprojektet på Kuannersuit/Kvanefjeld er et uhyre vigtigt træk og sker netop nu, da selskabet gør store tekniske fremskridt i procesudviklingen.

– Da konsulentvirksomhedernes arbejde med at vurdere minens påvirkning af nærmiljøet samt de sociale påvirkninger fra virksomheden samtidig skrider frem, finder vi, at tiden er inde til at sikre fuld kontrol over virksomheden, understreger han han.

Den positive udvikling udvikling tilfredsstiller naturligvis også administrerende direktør Ole Ramlau-Hansen:

– Nu er der fuld klarhed om den linie, Greenland Minerals and Energy A/S skal følge, fordi selskabet nu kun har én ejer. Det er meget glædeligt, noterer Ole Ramlau-Hansen.