Klimaansvarlighed og økonomisk udvikling, hånd i hånd

Grønland modtager et betydeligt bloktilskud fra den danske stat, som er CO2-neutralt for os, fordi det ikke genererer en udledning af drivhusgasser i Grønland. Landsstyrets politiske mål er at opnå en selvbærende økonomi. Skal dette mål realiseres, er det nødvendigt at udnytte de nye muligheder for at erstatte det danske bloktilskud med indkomst fra aktiviteter i Grønland. Også selvom det vil medføre en stigning i vores udledning af drivhusgasser.

Onsdag d. 19. maj 2010
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Energiforsyning, Internationale spørgsmål, Klima.

Indholdsfortegnelse:
Selvbærende økonomi
Udvikling af industrier
Vandkraftværker
Vedvarende energi – mest effektiv


Landsstyreformandens indlæg i NORA

Ændringerne i det globale klima stiller nye krav til den måde, vi tilrettelægger vores udvikling på. I dag er de fleste enige om, at hensynet til vores klima og miljø er væsentlige parametre for en vellykket udvikling på lige fod med økonomiske forhold.

Selvbærende økonomi
I Grønland udgør klimaforandringerne en trussel mod vores traditionelle levevis, men samtidig får vi nye muligheder blandt andet for udvinding af mineraler, olie og gas. Grønland modtager et betydeligt bloktilskud fra den danske stat, som er CO2-neutralt for os, fordi det ikke genererer en udledning af drivhusgasser i Grønland. Landsstyrets politiske mål er at opnå en selvbærende økonomi. Skal dette mål realiseres, er det nødvendigt at udnytte de nye muligheder for at erstatte det danske bloktilskud med indkomst fra aktiviteter i Grønland. Også selvom det vil medføre en stigning i vores udledning af drivhusgasser.

Udvikling af industrier
I Grønland forbeholder vi os retten til at udvikle vores egne industrier. Vi vil dog forpligtige os til at tage de samme hensyn til vore omgivelser som resten af verden i overensstemmelse med princippet om et fælles men differentieret ansvar. Derfor har vi forpligtet os til, at udvikling af råstofaktiviteter, energiintensiv industri med mere sker i overensstemmelse med de højeste internationale standarder og principper for bæredygtig udvikling. Vi har også forpligtet os til at fortsætte den målrettede investering i udvikling og etablering af vedvarende energi, primært i form af vandkraft.

Vandkraftværker
Grønland har siden 1993 årligt investeret én procent af BNP i udbygningen af vandkraft, og i dag er 60 procent af vores elforbrug produceret på vandkraftværker. I marts 2010 åbnede vi et nyt vandkraftværk ved Sisimiut og allerede i 2013 åbner vi endnu et vandkraftværk, der skal forsyne Grønlands tredjestørste by, Ilulissat. Vi er derfor ganske godt med, når det drejer sig om at udbygge vedvarende energi. Vi er desuden ved at afprøve mulighederne for at lagre energi fra vandkraftværker i brint, der kan transporteres til bygder for udnyttelse, men det sker stadig på forsøgsbasis.

Men udfordringerne er mange i et land som vores. Det arktiske klima og de lange afstande mellem byer og bygder giver et højt energiforbrug, som kun delvis kan dækkes af vandkraft. Det skyldes, at det ikke er økonomisk rentabelt at etablere et sammenhængende transmissionsnet mellem vores byer. Derfor er vi i Grønland – til trods for de store investeringer i vedvarende energi – fortsat afhængige af fossile brændstoffer.

Vedvarende energi – mest effektiv
På globalt plan ligger en af de største udfordringer i at finde balancen mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene - og balancen mellem at imødegå den hastigt stigende efterspørgsel efter industrielt fremstillede varer, og samtidig at sikre at fremstilling af varerne sker på en miljømæssigt bæredygtig måde. Lige præcis her kan Grønland spille en central rolle ved at tilbyde en udnyttelse af landets vandkraftpotentialer til bæredygtig industriel produktion. Anvendelse af vedvarende energi i produktionen er en af de mest effektive måder, hvorpå vi kan reducere udledningen af drivhusgasser globalt.

Desværre lykkedes det ikke under COP 15 at finde den delikate balance mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene. Ambitionen må nu være, at det lykkes at finde balancen under COP 16 i Mexico. Det er derfor særdeles positivt, at det i april lykkedes at nå til enighed om to yderligere forhandlingsmøder inden COP 16.