Ja, flere skal i arbejde. Her er et forslag …
Skatte- og Velfærdskommissionen kommer med relevante og interessante betragtninger i sit første udspil. Et af dem er, at flere skal i arbejde. Det er Grønlands Arbejdsgiverforening naturligvis helt enig i.
Onsdag d. 9. juni 2010
Henrik Leth
, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds:
Energiforsyning
,
Politik
,
Ytringsfrihed
.
I GA er vi i det store hele enige i den analyse, som lægges frem. Specielt den grundlæggende konstatering af, at Grønland står overfor en række særlige udfordringer og nødvendige forandringer. At status quo ikke er nogen mulighed, som det formuleres.
Kommissionen peger på, at de offentlige udgifter er ved at løbe løbsk, og at afstanden mellem udgifter og indtægter vil stige i de kommende år. Det er helt i tråd med de konklusioner, NIRAS fremlagde i den rapport, der netop er udarbejdet på GA’s initiativ. (Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs).
For at dække underskuddet er der to muligheder: enten begrænses de offentlige udgifter eller også øges indtægterne. Måske er det mest realistisk at gøre begge dele. For at øge indtægterne skal der skabes vækst i samfundet, så skattegrundlaget og dermed skatteindtægterne stiger. Vi har gennem mange år kunnet lade den offentlige sektor være den vækstmotor, der drev samfundet, fordi det store bloktilskud gav os muligheden. Det kan vi ikke mere, hvis vi mener det alvorligt med en selvstændig økonomi. Det betyder, at vækstmotoren skal udskiftes for at opretholde og forbedre velfærdssamfundet. Det er ikke nok at øge skatter og afgifter, fordi samfundet samlet set ikke bliver rigere. Det vil kun ske, hvis der skabes nye eksportindtægter eller importbegrænsende produktion. Med andre ord skal den samlede produktion øges.
De forventede væksterhverv inden for mineralefterforskning og minedrift ser vi også i GA frem til, men de er ingen genvej til hurtige indtægter, det konkluderede NIRAS rapporten. Kommissionen siger det klart og tydeligt: ”Selv under de mest optimistiske vurderinger af de store erhvervsprojekter knyttet til naturressourcerne, vil det kræve både en særlig indsats og en stor tålmodighed, før de ønskede resultater viser sig”.
En af vejene er efter vores opfattelse, at selvstyret og kommunerne i højere grad bakker op om de eksisterende, lokale virksomheder, således at opgaver, som kan løses af grønlandske virksomheder og deres medarbejdere, også bliver det. Den opbakning mærker vi ikke. Lad mig nævne to eksempler: Sidste år gav man udenlandske virksomheder lov til at bygge el-værket i Paamiut på dispensation - til trods for, at licitationen efter vores opfattelse var ulovlig. På råstofområdet tillader man udenlandske underleverandører at operere, selv om det (igen efter vores opfattelse) er i strid med den grønlandske næringslovgivning mv. Vi har desuden kunnet konstatere, at flere af disse leverandører ikke er registreret i Grønland og dermed ikke har muligheden for at afregne indkomstskat for deres medarbejdere. Her er efter GA’s mening nogle oplagte indtægtsmuligheder, der kan realiseres hurtigt.
Til trods for, at vi - sammen med SIK - havde en klar aftale med landsstyremedlemmet for erhverv om at finde en fælles fortolkning af næringsloven senest 1. Februar, må vi her 1. juni konstatere, at sagen fortsat syltes i departementet.
Der er også grund til at pege på behovet for mere hensigtsmæssige erhvervsstrukturer, således at vi ikke skal blive ved med at betale tilskud til erhverv, som aldrig bliver økonomisk bæredygtige. Vi har nu brugt flere år på at diskutere en ny fiskerilov. Til trods for, at en kommission har udført et kvalificeret arbejde og kulegravet en række problemstillinger, er en hårdt tiltrængt revision af fiskeriloven ikke vedtaget. Man sidder fortsat og debatterer ændringer, som ikke vil give rammerne for en langsigtet bæredygtig udvikling og dermed heller ikke løse de fundamentale problemer erhvervet har. Det er bare ikke godt nok, hvis vi på nogen måder skal løse de problemer, vi står overfor. Jeg vil ikke trætte med at pege på andre områder, hvor dårlige rammer er med til at begrænse produktionen frem for at øge den, og det endda med offentlige tilskud. Men eksempler er der nok af.
Politikerne appellerer til samfundsansvar. Det gør vi også.
De udfordringer, vi som samfund står overfor, kræver handlekraft her og nu. Politikkerne skal til at træffe beslutninger, der kan sikre en fremadrettet udvikling frem for at lave lappeløsninger. GA vil bakke op omkring sådanne beslutninger. Bandt andet medvirker vi gerne til at øge virksomhedernes samfundsansvar. Vi har netop igangsat et større udredningsarbejde omkring Corporate Social Responsibility (CSR). Dels for at afdække, hvad der allerede sker på dette område, men også for at øge og koordinere indsatsen. Vi løfter gerne i flok, men det kræver, at opbakningen er gensidig. Hvis politikkerne kræver øget samfundsengagement af landets egne virksomheder, må man også bruge dem frem for at tillade udenlandske selskaber at løbe med opgaverne.