Parisaftalen, vandkraft og co2-udledninger i Grønland

Jeg håber inderligt, at der er tilstrækkelig realitetssans til, at man nu i 11. time erkender, at Qas-Aas projektet er en uforholdsmæssig kostbar måde at nedbringe Grønlands CO2-udledninger yderligere. Det vandkraft-projekt skal skrottes og det kan ikke gå hurtigt nok

Lørdag d. 4. november 2023
Mads Christensen
Emnekreds: Efterårssamling 2023, Energiforsyning, Infrastruktur, Luftkasteller, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Det man overser Gasolieforbruget fra 2017 til 2021 er steget Regningen vokser Niras-rapporten En tankevækkende beslutning Ea Energianalyse Det vandkraft-projekt skal skrottes På efterårssamlingen kommer Naalakkersuisuts beslutningsforslag om, at Grønland tiltræder Parisaftalen til 2. behandling i Inatsisartut. Grønland har bygget vandkraftværker, som reducerer udledningen af drivhusgasser, og man er ved at bygge flere. Det man overser Men Naalakkersuisut og Inatsisartut overser konsekvent, at det meste af CO2-reduktionerne fra de foreløbigt 5 vandkraftværker, som er blevet bygget og idriftsat mellem 1993 og 2013, er blevet spist op af stigende CO2-udledninger som følge af stigende forbrug af især gasolie udenfor den offentlige el- og fjernvarmesektor, som Nukissiorfiit har ansvaret for. Og den tendens fortsætter. Grønland er ikke kommet nærmere Parisaftalens mål, fordi gasolieforbruget er steget i produktionserhvervene, især fiskeriet, i bygge- og anlæg samt vejtransport. Gasolieforbruget fra 2017 til 2021 er steget Helt konkret er gasolieforbruget steget med 15.000 m3 fra 2017 til 2021 ifølge Grønlands Statistik (Energiforbrug 2021). Det er dobbelt så meget som det olieforbrug, på ca. 7.500 m3/år, til produktion af el- og fjernvarme, som det foreslåede vandkraftværk til forsyning af Qasigiannguit og Aasiaat forventes at fortrænge (ifølge Nukissiorfiit’s årsregnskab for 2020). Desværre er dette Qas-Aas vandkraftprojekt ikke bare foreslået. Det er faktisk vedtaget i kraft af ’dobbelt-beslutningen’ på efterårssamlingen 2021 om at bygge et Buksefjord-2 vandkraftværk ved siden af det værk, som blev taget i brug i efteråret 1993 og samtidigt hermed et nyt Qas-Aas vandkraftværk. Regningen vokser Desværre, fordi det i efteråret 2022 kom frem, at regningen for vandkraftværkerne forventes at vokse fra 3,1 milliarder kroner (ved vedtagelsen i efteråret 2021) til 4,6 milliarder på grund af prisstigninger, som skyldes både forventede højere anlægsomkostninger og forventet højere lånerente. Det kan man da kalde en væsentlig ændring – i den forkerte retning – af anlægsudgifterne. Hvis vi antager, at de nævnte ekstra 1,5 mia. kr. fordeler sig ligeligt mellem BF-2 og Qas-Aas, kommer Qas-Aas til at koste mindst 2.150 millioner kr. Det er 54 procent mere end overslaget på 1,4 milliarder kr., som var en del af beslutningsgrundlaget i efteråret 2021. Det fremgår af de foreliggende følsomhedsanalyser, at en stigning på 50 procent på anlægsomkostningerne vil betyde, at det kun er udvidelsen, Buksefjord-2 ved Nuuk, der skal gennemføres, men ikke Qas-Aas projektet. Én ting er de voldsomt forhøjede anlægsudgifter. Men hvad så med de antagne afsætningsmuligheder for den producerede strøm? Niras-rapporten Ja, her må jeg desværre konstatere, at ’nogen’ fifler med tallene. Selvstyrets konsulent NIRAS har i en ’Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering’ (opdateret i maj 2021) gjort sig umage for at gøre afsætningsmulighederne og dermed de sparede udgifter til oliebaseret el- og varmeforsyning i Qas-Aas så store som muligt, hvilket på papiret vil forbedre rentabiliteten af det vandkraftprojekt. For det første antager NIRAS, at elforbruget i de to byer tilsammen er 20 GWh/år (millioner kWh), på trods af det samlede elforbrug toppede med knap 22 GWh i 2010 og siden er faldet støt til godt 17 GWh i 2021 og 2022. Man overvurderer altså elforbruget med 15 procent og dermed hvor meget der spares på køb af olie. For det andet antager NIRAS, at der kan afsættes henved 100 GWh/år som afbrydelig elvarme allerede fra ’År 1’. Det er helt urealistisk, fordi det tager lang tid at lave de nødvendige omstillinger af private og offentligt ejede oliefyr til el-patroner og elektrokedler. Til sammenligning afsættes der kun ca. 30 GWh/år som afbrydelig elvarme i Ilulissat efter 10 års drift af vandkraftværket der. En tankevækkende beslutning Det er tankevækkende, at Naalakkersuisut helt uden at blinke fastholder sin beslutning om at bygge et vandkraftværk, som forventes at koste mindst 2.150 millioner kroner til at forsyne i bedste fald 450 husstande (ca.1000 indbyggere) i Qasigiannguit og godt 1400 husstande (ca. 3000 indbyggere) i Aasiaat. Jeg kan ikke lade være med at nævne, at det daværende Naalakkersuisut på efterårssamlingen 2009 ved fremlæggelse af en ’Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser, 2008-2012’ konstaterede, at de foreslåede virkemidler indenfor varmesektoren er særdeles omkostningstunge at gennemføre omend det er her, at det største reduktionspotentiale findes på kort sigt. Dengang anbefalede Naalakkersuisut derfor, at nye virkemidler indenfor varmesektoren ikke igangsættes. Nu vil Naalakkersuisut altså gennemføre en ualmindelig dyr beslutning i forhold til, hvor meget den begrænser udledningen af drivhusgasser. Ea Energianalyse Det er i det hele taget karakteristisk, at der stadigvæk næsten udelukkende er fokus på, hvad der kan gøres på ’forsyningssiden’, mens der ofres meget lidt opmærksomhed på ’forbrugssiden’. Det fremgår f.eks. af en ellers fortrinlig rapport, som et andet konsulentfirma, Ea Energianalyse har udarbejdet for Selvstyret, ’Konsekvensanalyse af Parisaftalen for det grønlandske samfund’ (hoved- og bilagsrapport, januar 2023). I hovedrapporten er ordene ’effektivisering’ og ’besparelser’ begge nævnt bare 1 (én) gang, mens vandkraft er nævnt 24 gange. Desværre medvirker Ea Energianalyse dermed også til at forskønne effekten af Qas-Aas projektet. Det er simpelthen forkert og derfor misvisende, når det af hensigtserklæringen og redegørelsen ifm. dobbelt-beslutningen (og den nævnte rapport fra Ea Energianalyse) fremgår, at Buksefjord-2 og Qas-Aas vil bidrage til at reducere Grønlands CO2-udledninger med ca. 114.000 tons i 2030. Man overser helt, at det faktisk har taget 30 år og krævet 5 vandkraftværker at reducere CO2-udledningerne med 87.000 tons (pr. år). Sagen er, at de to nye projekter i 2030, i bedste fald, vil medvirke til en yderligere reduktion på 27.000 tons, så man når op på 114.000 tons. Rapporten fra Ea Energianalyse indeholder desværre endnu en graverende fejl: Man laver en fremskrivning af klimaaftrykket ved at realisering af en række initiativer i en planlægningsfase. Desværre står der ikke noget i rapporten om, hvornår denne såkaldte planlægningsfase begynder og slutter. Det er simpelthen uprofessionelt og meget kritisabelt. Det vandkraft-projekt skal skrottes Jeg håber inderligt, at der er tilstrækkelig realitetssans til, at man nu i 11. time erkender, at Qas-Aas projektet er en uforholdsmæssig kostbar måde at nedbringe Grønlands CO2-udledninger yderligere. Det vandkraft-projekt skal skrottes og det kan ikke gå hurtigt nok.