Den New Zealandske syge
Ny-liberalismen øger gabet mellem rige og fattige både globalt og nationalt.I den rige verden har denne politik været ledsaget af arbejdsløshed og social nød.Bim Clinell har lavet en lille nyttig bog med forord af Svend Auken og RUC-professor Jesper Jespersen. Læsning af »Attac - græsrøddernes oprør mod markedet« er en god oplevelse
Fredag d. 4. maj 2001
Gorm Winther
, Professor ved Aalborg Universitet
Emnekreds:
Erhverv
,
Politik
,
Økonomi
.
Hurrasnak om fri markedsøkonomi er kollektiv hjernevask. Økonomidirektoratet og en IA-leders ihærdige bestræbelser på at fremme markedsøkonomi og traditionelle privatiseringer må undre.Den slags hører til i tiden omkring Berlin-murens fald.
Andre steder er man ved at vågne op.For eksempel mobiliserer den internationale ATTAC- bevægelse til fredelig modstand mod globaliseringen.
Ny-liberalismen øger gabet mellem rige og fattige både globalt og nationalt.I den rige verden har denne politik været ledsaget af arbejdsløshed og social nød.Bim Clinell har lavet en lille nyttig bog med forord af Svend Auken og RUC-professor Jesper Jespersen. Læsning af "Attac - græsrøddernes oprør mod markedet" er en god oplevelse.
Det er ikke ufarligt at sove i timen,det kan gå galt! Man har fra forskellig side fremhævet,at den grønlandske økonomi kan pådrage sig den Hollandske syge? Javel,men hvordan kan det så være,at man ikke beskæftiger sig med den New Zealandske syge?
New Zealand påbegyndte i midten af 1980erne et storstilet eksperiment baseret på det frie marked,store nedskæringer i den offentlige sektor,svækkelse af fagforeninger og privatiseringer af de mange offentlige virksomheder.
Fra 1984 til 1990 havde man en arbejder-regering,der senere blev afløst af en borgerlig regering - politikken var imidlertid ny-liberal.
New Zealandske samfundsforskere er nu begyndt at advare mod hasarderede eksperimenter.Mellem 1985 og 1992 var der en gennemsnitlig økonomisk vækst i OECD økonomier på 20 procent,mens New Zealand for samme periode oplevede negativ vækst - det vil sige at man så et regulært fald i væksten,og ikke bare et fald i stigningstakten.Renten voksede til rekordhøjder,og den offentlige gældssætning,inflationen og arbejdsløsheden antog en hidtil uset højde.
På samme tid voksede fattigdoms-problemerne,antallet af hjemløse blev forøget,arbejdsmarkedet blev slået i stykker, jobsikkerheden forsvandt og det offentlige serviceniveau faldt drastisk.
I dette forår skal politikerne træffe en endelig beslutning om at privatisere KNI - begynder man på det som anbefalet, kan man frygte,at noget lignende igangsættes. Man vil den samme ny-liberale politik,som anbefalet af Verdensbanken,IMF og OECD.Men privatiseringen har en pris.
En strategisk udenlandsk privat investors overtagelse af en offentlig virksomhed kan føre til nedlæggelse af arbejdspladser og forringet service.Det kan føre til kapitaleksport, og det kan føre til,at den grønlandske befolkning endnu en gang bliver tilskuere til udviklingen.
Har man slet ikke opdaget,at økonomer ikke er enige - der findes andre "økonomiske skoler".Pendulet er ved at svinge tilbage.Alternativet er regulering,anvendelsen af en virkelig økonomisk politik,demokratiserede ejerformer,økologiske og sociale hensyn.