Hans Enoksens kurs mod kaos

Han og hans ligemænd vækker mindelser om de nationale højredrejninger i Europa, og han stiller sig side om side med Østrigs Jörg Haider, franske Le Pen og danske Pia Kjærsgaard i den fremmedhadske politik, der med Djævlens vold og magt skal sikre en ren kulturnational befolkningssammensætning

Fredag d. 3. maj 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Kultur og samfund, Politik.

ATUAGAGDLIUTIT kunne have reageret med alt fra en politianmeldelse til komplet ligegyldighed. Landsstyremedlem for fiskeri, Hans Enoksen, har gjort sig fortjent til begge dele. På den ene side har han nemlig optrådt og argumenteret i strid med loven om forskelsbehandling, og på den anden gør han det så hjernedødt, at man vel burde ignorere ham.

Og hvorfor gør Atuagagdliutit så ikke det?

Det er, fordi Hans Enoksen er formand for Grønlands største landstingsparti og måske bliver den kommende landsstyreformand, hvis ikke Siumutterne besinder sig. Det er, fordi han har magt til at påvirke samfundet i en retning, der får væsentlige konsekvenser for os alle. Han kan ene mand øge underskuddet i Royal Greenland med flere hundrede millioner, hvis han sætter sin vilje igennem og tvinger selskabet til ensidigt at skabe optimale vilkår for alle landets fiskere. Det er den udvikling, vi skal have bremset, den holdning, vi skal have afskaffet. Derfor satsede vi i sidste uge på, at Hans Enoksen bliver taberen af konflikten mellem ham og Royal Greenland-ledelsen.

Hans Enoksen er nemlig i stand til at køre Grønland effektivt på røven, inden vi når at sige landstingsvalg - hvis ingen her og nu stopper hans forsøg på at øve politisk indflydelse på virksomhedens daglige drift.

Det er altså alvor at have en Hans Enoksen siddende dér, hvor han sidder, og derfor kan vi ikke bare blæse på hans gøren og hans laden.

OG SÅ ER DER hans mildt sagt følsomme reaktioner på kritik.

Det er desværre blevet mere og mere almindeligt, at man her i landet blot afviser modstandere eller debattører med den begrundelse, at de er danskere og derfor må have en nedrig og skjult dagsorden.

Vi er både grønlændere og danskere her i landet, og vi trækker vel alle på samme hammel. Vi er alle interesseret i, at det skal gå Grønland godt, og at vi bliver i stand til at klare os side om side med den øvrige verden. Det er det, det handler om. Både for Hans Enoksen og for alle os andre. Og det er derfor, vi her på avisen har fundet anledning til at konfrontere offentligheden med nogle af hans synspunkter.

Men han affejer det med, at de danske redaktører på aviserne som danskere naturligvis må have det mål at tryne "grønlændere, der arbejder på at hjælpe svage grønlændere". Hans Enoksen er langt ude.

NU SKAL VI på den anden side ikke sidde på spring efter enhver udtalelse, der skiller danskere og grønlændere som begreber. Begge grupper lever side om side med hinanden, og vi skal da kalde en spade for en spade - hvis vi da kan finde ud af, hvem der er hvem.

Men det er forkert, når man sætter hinanden i bås. Landsstyremedlem Hans Enoksen påstod forleden i Qanorooq, at Atuagagdliutits redaktør kritiserer hans dispositioner, fordi redaktøren er dansk og han selv er grønlænder. Det er en afskyelig og nedrig debatform, som med de spændinger, der er skabt af ham og hans ligesindede - grønlændere og danskere - afsporer og undergraver den debat, som demokratiet bygger på.

Første maj fik han oven i købet ros af Jess G. Berthelsen, fordi han som den første havde haft held til udpege en ren grønlandsk bestyrelse i et grønlandsk aktieselskab. Jess G. Berthelsen gør det til et mål i sig selv, at fabriks- og eksportkoncernen Royal Greenland skal have en "ren" grønlandsk bestyrelse. Det er en farlig tankegang, som blandt andet formidles og legaliseres gennem de holdninger, udtalelser og handlinger, som Hans Enoksen gør sig til fortaler for.

VI GLÆDER OS ALLE, hver gang dygtige grønlændere overtager et område, som vi tidligere har haft folk udefra til at klare. Vi føler et stik af stolthed og succes, når vore egne slår korttids ansatte fremmede af pinden.

Men det skal ikke være målet i sig selv, for så er Grønlands fremtid som u-land sikret.

DEN UNUANCEREDE opdeling i grønlandsk og dansk, som Hans Enoksen og mange andre er talsmænd for, opildner til konflikt imellem befolkningsgrupperne. Han og hans ligemænd vækker mindelser om de nationale højredrejninger i Europa, og han stiller sig side om side med Østrigs Jörg Haider, franske Le Pen og danske Pia Kjærsgaard i den fremmedhadske politik, der med Djævlens vold og magt skal sikre en ren kulturnational befolkningssammensætning.

Vi ved godt, at Hans Enoksen bliver gal over denne sammenligning - det håber vi da. Men den er ikke desto mindre rigtig. Hans racistiske tankegang dokumenterer det. Og han har selv leveret dokumentationen til Qanorooqs mikrofonholder, som mærkeligt nok ikke fandt landsstyremedlemmets udtalelser besynderlige.