Vi kan gøre det bedre

Uddannelsesudbuddet skal ikke styres af tilfældige politiske og ideologiske luner, men af efterspørgslen, og i den forbindelse skal vi blive bedre til at bruge de uddannelser, der bliver udbudt i Danmark

Lørdag d. 26. oktober 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Demokraterne mener, vi kan gøre det bedre. Vi kan ikke undgå konjunktursvingninger, da vi som et åbent land påvirkes udefra, men vi kan blive bedre til at afbøde lavkonjunkturens uheldige virkninger, så den ikke gør så økonomisk ondt på den menige grønlænder. Samtidig kan vi blive bedre til at forberede, at opsvinget kommer igen. Vi oplever gang på gang, at Landsting og landsstyre har en tendens til at sløse gevinsterne af en højkonjunktur op til forbrug og driftsudgifter i stedet for at opprioritere langsigtede investeringer som uddannelse, boliger og infrastruktur etc. Der bliver tænkt for kortsigtet. Hvis vi ønsker en stabil økonomi og en større samfundskage med mere til omfordeling, bliver vi nødt til at sadle om. Den økonomiske politik skal geares til at honorere de krav, som erhvervslivet stiller til hjemmestyret, for det er i erhvervslivet, væksten skal skabes. Den økonomiske vækst kan næres af flere iværksættere. De kan være med til at generere den vækst, Grønland har så hårdt brug for. Alternativet er det velkendte, at hjemmestyret igangsætter projekter eller etablerer nye virksomheder med bloktilskuddet og skatteydernes penge som risikovillig kapital. Succesraten kender vi kun alt for godt - den er meget lille, og landskassen dækker tabene. Det har den uheldige effekt, at virksomhederne aldrig lærer at stå på egne ben. I stedet for at indlede en møjsommelig og hård omstrukturering af virksomheden, anmodes hjemmestyret om flere penge. Vi må imidlertid erkende, at denne udvikling ikke vil ske uden hjemmestyrets aktive medvirken Hvilken rolle skal Hjemmestyret så spille overfor iværksætterne? Hjemmestyrets skal overordnet skabe så gode rammer for iværksætterne som muligt. Demokraterne konkretiserer disse rammer i fem punkter: Der skal formuleres en klar iværksætterpolitik, som sigter på at hjælpe de personer, som er rede til at bryde den trygge lønmodtagertilværelse for at etablere egen virksomhed. Hjemmestyret må i samarbejde med landets handelsskoler skabe mulighed for rådgivning og undervisning af de nye iværksættere. Derudover skal hjemmestyret tilbyde de nye virksomheder mulighed for at leje en rådgiver indenfor markedsføring eller regnskab for et symbolsk beløb, samt tilbyde iværksætterlån til en særlig lav rente. Endvidere kan hjemmestyret skabe større interesse for iværksætterne ved at indstifte en ny pris - "Årets iværksætter." Hjemmestyret skal sørge for, at der er tilstrækkeligt med veluddannede medarbejdere i samfundet, så erhvervslivet og de nye virksomheder har en skare af personer at rekruttere fra. Uddannelsessystemet - lige fra folkeskolen til de videregående uddannelser - skal være gearet til at efterleve erhvervslivets krav. Den nuværende uddannelsespolitik er langt fra tilfredsstillende. Det faglige niveau skal øges. Vi skal blive bedre til at prioritere hvilke uddannelser, der skal udbydes, og der skal i højere grad prioriteres efter behov: Flere økonomiske og tekniske uddannelser for eksempel. Uddannelsesudbuddet skal ikke styres af tilfældige politiske og ideologiske luner, men af efterspørgslen, og i den forbindelse skal vi blive bedre til at bruge de uddannelser, der bliver udbudt i Danmark. Hvis Grønland i konkurrence med de andre lande fortsat skal kunne rekruttere medarbejdere, er det vigtigt, at der ikke bliver vredet en ekstra nøk på skatteskruen. Den grønlandske befolkning kan hverken tåle eller acceptere en skatteforhøjelse. Den lille grønlandske befolkning er spredt ud over et stort område. Transportomkostningerne er en stor udgift i de fleste virksomheder. Det er og bliver Hjemmestyrets fornemste opgave at udvikle en infrastruktur, som skal resultere i generelt lavere transportomkostninger. Boligområdet er alt for stift og ufleksibelt. I et samfund, hvor boligen følger arbejdet, medfører det endnu større problemer for en nystartet iværksætter. Udover at binde kapital i virksomheden, skal man ligeledes placere midler i en bolig, hvis man altså ikke har et tilstrækkeligt højt bolignummer, så man kan leje en bolig hos INI.