Konkurrencenævnet sikrer fri adgang til øl og sodavand

Med Konkurrencenævnets afgørelse gøres der op med knapt 23 års eneret for KNI til at indkøbe og distribuere øl og sodavand i Vestgrønland. Dette er sket på bekostning af andre erhvervsdrivende, der har været udelukket fra at indkøbe øl og sodavand direkte hos Nuuk Imeq på grund af aftalen.

Torsdag d. 17. februar 2011
Konkurrencenævnet
Emnekreds: Erhverv.

Konkurrencenævnet har den 16. februar 2011 truffet afgørelse i sagen om Nuuk Imeq A/S og KNI A/S’ aftale om køb og distribution af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Vestgrønland. Der er meddelt påbud om ophævelse af flere konkurrencebegrænsende bestemmelser i aftalen, herunder særligt bestemmelsen om eneret. Konkurrencenævnet har den 16. februar 2011 truffet afgørelse i sagen om Nuuk Imeq A/S og KNI A/S’ aftale om køb og distribution af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Vestgrønland. Der er meddelt påbud om ophævelse af flere konkurrencebegrænsende bestemmelser i aftalen, herunder særligt bestemmelsen om eneret.

Med Konkurrencenævnets afgørelse gøres der op med knapt 23 års eneret for KNI til at indkøbe og distribuere øl og sodavand i Vestgrønland. Dette er sket på bekostning af andre erhvervsdrivende, der har været udelukket fra at indkøbe øl og sodavand direkte hos Nuuk Imeq på grund af aftalen.

Konkurrencenævnet vurderer, at der med den frie adgang til indkøb af øl og sodavand vil være større konkurrence på produkterne. Dette vil i sidste ende betyde billigere priser for forbrugerne.

Konkurrencenævnets påbud træder i kraft pr. 1. september 2011.

Hele afgørelsen kan findes her:
Anmeldelse af aftale mellem Nuuk Imeq og KNI om køb og distribution af øl og kulsyreholdige læskedrikke