Rigtige grønlandske selskaber udelukket

Kom nu ind i kampen, Gerth Lynge! I stedet for at klynke over fremadrettede initiativer, der har til formål at fremme Grønlands samlede erhvervslivs interesser, burde du oplyse omverdenen om, hvilke virksomheder Nusuka rent faktisk repræsenterer - og koncentrere dig om at styrke jeres egne medlemsvirksomheders muligheder i fremtiden. Det er der vist mere brug for.

Fredag d. 25. marts 2011
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Erhverv, Økonomi.

I stedet for at klage over alle andres initiativer, burde Nusuka arbejde aktivt for at fremme sine egne medlemmers interesser og kompetencer. Under overskriften ”Rigtige grønlandske selskaber udelukket” fremsætter arbejdsgiverforeningen Nusuka’s formand, Gerth B. Lynge, en angstfyldt kommentar til, at tre grønlandske entreprenørselskaber har taget udfordringerne fra de internationale koncerner op. Nusuka mener ifølge Sermitsiaq.gl den 24. marts, at en ”karteldannelse” af tre såkaldte grønlandske selskaber vil udelukke de rigtige grønlandske selskaber. Ærlig talt, Gerth B. Lynge, det er langt ude! Og det er det af mindst tre grunde: For det første: Hvad er rigtige grønlandske selskaber? Er det kun de virksomheder, som Nusuka har som medlemmer? I så fald ser fremtiden sort ud for Grønland i forhold til den udvikling, som hverken Nusuka eller for den sags skyld GA kan forhindre kommer. Nej, Gerth B. Lynge: MT Højgaard, Permagreen og EMJ-Atcon er alle sammen virksomheder, der har været voksende grønlandske arbejdspladser i mange år. De er registreret som virksomheder i Grønland og har grønlandske medarbejdere. Derfor er de ligeså rigtige grønlandske virksomheder som alle andre. For det andet er der ikke tale om en karteldannelse. Et kartel er en gruppe priser samt at begrænse udbud og konkurrence. Karteldannelse, der er forbudt ifølge konkurrencelovgivningen, tager GA naturligvis afstand fra. Her er der derimod tale om, at tre virksomheder går sammen i et såkaldt konsortium for at styrke grønlandske selskabers muligheder for at få andel i de kommende milliard-investeringer i fx olie- og mineralsektoren. Projekter, som lokale firmaer ellers kun i minimal målestok kan få glæde af. Hvis de havde ureelle hensigter med konsortiedannelsen, havde de næppe udsendt en pressemeddelelse herom. For det tredje er der netop ikke tale om at udelukke nogen. Tværtimod. Hvis Gerth B. Lynge havde læst pressemeddelelsen fra MTHøjgaard, Permagreen og EMJ-Atcon, ville han havde set, at de netop giver udtryk for interesse i at give plads til andre grønlandske virksomheder. Det kræver blot, at man har viljen og indstillingen til at leve op til fremtidens krav - og helhjertet vil satse på et samarbejde. Disse hensigter er der ingen grund til at tvivle på, da de i øvrigt også falder helt i tråd med de tendenser, der har bredt sig i det grønlandske erhvervsliv - ikke mindst efter Future Greenland konferencen helt tilbage i 2009, hvor samarbejde, konsortiedannelse og netværk var på dagsordenen. Blandt andet også for at forankre den viden i Grønland, som udenlandske selskaber ellers tager med sig ud af landet igen. Hvad er alternativet til stærkere grønlandske virksomheder? Hvad har Nusuka forestillet sig som alternativ? At vi alle skal sætte os stille ned og lade fremmede virksomheder løbe med alle entrepriser i de nye brancher? Det kan ikke nytte noget at have den holdning, at såfremt ikke alle kan få lov at være med, så skal ingen have lov at være med. Det er netop tankegangen, der tager udgangspunkt i den laveste fællesnævner, der gør, at den grønlandske befolkning igen kan risikere at blive tilskuere til udviklingen i vores land. Det er en sådan defensiv holdning, der er den virkelige fare for at blive hægtet af udviklingen. Det bør repræsentanter for en arbejdsgiverforening være de første til at indse. Den omtalte konsortiedannelse er tværtimod et godt eksempel på, at erhvervslivet er indstillet på at leve op til landsstyrets ønske om, at Grønlands virksomheder gør sig større og stærkere for at få del i de store projekter - og derved skabe flere private arbejdspladser. En opfordring, som både landsstyreformand Kuupik Kleist og landsstyremedlem for boliger, infrastruktur og trafik, Jens B Frederiksen, gentog så sent som lørdag den 19. marts i en debat om Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning. En debat, der var arrangeret af GA og drejede sig om, hvordan Grønland skal tage de kommende års store udfordringer op. En af de vigtigste forudsætninger for at bevare og videreudvikle velfærdssamfundet er ifølge betænkningen, at den private erhvervssektor skal være væsentlig større. Kom nu ind i kampen, Gerth Lynge! I stedet for at klynke over fremadrettede initiativer, der har til formål at fremme Grønlands samlede erhvervslivs interesser, burde du oplyse omverdenen om, hvilke virksomheder Nusuka rent faktisk repræsenterer - og koncentrere dig om at styrke jeres egne medlemsvirksomheders muligheder i fremtiden. Det er der vist mere brug for.