Handicapkonti - Landsstyrets svarnotat til revisionsudvalgets tilægsbetænkning

Man fik tilladelse af Finansudvalget til rokering af ca. 1.8 mio kr. til handicapkonti i Grønland.

Tirsdag d. 2. november 1999
Jonathan Motzfeldt
Emnekreds: Etik, Politik.

Den 12. oktober 1999 afgav revisionsudvalget betænkning vedrørende landskasseregnskaber for 1998. Som vi alle ved indeholdt betænkningen en alvorlig kritik af landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Mikael Petersen, for bevidst underprioritering af hovedkonto 30.13.10. Revisionsudvalget foreslog iværksat en forvaltningsrevision i Direktorat for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, herunder en tilbundsgående undersøgelse af om landsstyremedlemmet har været bekendt med de faktiske forhold i Direktoratet omkring konto 30.13.10, og om det var muligt at placere ansvar efter gældende regler, da der efter Revisionsudvalgets opfattelse har været tale om, at landsstyremedlemmet har misinformeret og tilbageholdt kendte og relevante oplysninger overfor Landstinget, Revisionsudvalget og Finansudvalget. Landstinget besluttede således også i overensstemmelse med revisionsudvalgets ønske, at foranstalte en undersøgelse. Undersøgelsesresultat foreligger nu i form af en ny rapport fra intern og ekstern revision af 30.10.1999. Vi skal huske, at landstingsmedlem Daniel Skifte i sin tale af 25.10 til Landstinget om Revisionsudvalgets betænkning ikke mente, at det var nødvendigt, at gennemføre den undersøgelse som Revisionsudvalget havde foreslået. landstingets flertal mente imidlertid, at den af Revisionsudvalget foreslåede undersøgelse skulle gennemføres. Grundlaget for Revisionsudvalgets meget stærke kritik mod landsstyremedlem Mikael Petersen personligt er ekstern revisions rapport af 5.10.1999. Denne rapport, som Mikael Petersen ikke har haft lejlighed til at kommentere efterlader klart det indtryk, at landsstyremedlemmet ønskede at manipulere med landstinget vedrørende 1998 og 1999 bevillingerne. Nu har vi så resultatet af den undersøgelse, som revisionsudvalget ønskede foretaget. Undersøgelsen foreligger i form af rapport af 30.10.1999 fra ekstern og intern revision. rapporten er udtryk for en vurdering afgivet af 2 revisorer. Man kan være enig i de vurderinger, der er i rapporten eller ej. Jeg mener således, at det er forkert, at revisorerne f.eks. når til den konklusion, at landsstyremedlemmet var afskåret fra, at søge om en tillægsbevilling på TB2 98, idet han ikke ansøgte om en rokering på finanslov 99. Rapporten giver imidlertid nu et mere nuanceret billede af forholdene, og man kan konkludere, at der var tale om budgetteringsfejl. først må vi se på efteråret 1998. I sommeren 1998 vurderede Direktoratet, at man ville få et underforbrug på konto 30.13.10, og da man skulle bruge penge til dygtiggørelse af handicapplejepersonalet i Grønland, ansøgte man om og fik tilladelse af Finansudvalget til rokering af ca. 1.8 mio kr. til handicapkonti i Grønland. Denne rokering afspejlede Mikael Petersens og Landsstyrets politik: Oppriotering af handicapplejen i Grønland. Rokeringen skulle være DAU-neutral og det var den.Få dage efter blev man bekendt med, at direktoratets medarbejdere i København forventede yderligere udgifter i DK på kr. 3,8 mio i forhold til finanslov 98. Hvis direktoratet ikke foretog sig noget, skulle der således mindst søges om kr. 3,8 mio som rokering på finanslovsforslag 99, men også kr. 3,8 mio, om muligt yderligere kr. 1,8 mio på TB2 98, altså muligt i alt kr. 5,6 mio på TB2 98. Landsstyremedlemmet valgte imidlertid ikke at ansøge om yderligere midler, idet han foretog en bevidst politisk prioritering nemlig, at en evt. forøgelse af bevillingen til handicapforsorgen i Danmark ville få negative bevillingsmæssige konsekvenser for handicapforsorgen i Grønland. Baggrunden var også den, at landsstyret fastholdt sin politik, som sædvane er, om at merbevillinger skulle være DAU-neutrale. Landsstyremedlem Mikael Petersens holdning var den, at der skulle gennemføres besparelser på Danmarkskontoen gennem styrkelse af handicapforsorgen på sigt i Grønland. Der var således tale om en bevidst politisk prioritering fra landsstyremedlemmets side. Denne prioritering viste sig urealistisk både for så vidt angår reståret 1998 og for så vidt angår finanslovsåret 1999. Intern og ekstern revision har fremsat den teori, at landsstyremedlemmet ikke ansøgte om en rokering på FFL 99 med den følgevirkning, at ansøgning om tillægsbevilling på TB2 98 udgik. Baggrunden for at der ikke skete den forventede besparelse i Danmark skyldes bl.a., at færdiggørelse af de fysiske rammer i Grønland til formålet, blev forsinkede. Det er klart, at landsstyremedlemmet er forpligtet til at tage så mange kendte forventede udgifter med som muligt, både på finanslovsforslaget og, hvis yderligere udgifter dukker op, da på tillægsbevillingsforslagene. Dette ville i givet fald være i strid med landsstyrets politik på området. Spørgsmålet er herefter, om der i finanslovssammenhæng er en sådan frihed til at foretage en politisk prioritering af anvendelsen af midlerne. Selvom en række af udgifterne i Danmark var lovbundne, var der stadigvæk mulighed for at gennemføre besparelser og prioriteringer på forskellig vis. Hvis man vil gøre disse fejlskøn til en forbrydelse skyder man langt over målet. Man må ikke glemme, at landsstyremedlemmet jo ikke har haft nogen personlig interesse i disse forhold, og han kunne så nemt som ingenting have søgt om merbevilling. På forårssamlingen 1999 blev fremsat forslag om tillægsbevilling på 9 mio kr. til konto 30.13.- 10. Bemærk her, at der ikke er tale om betaling af 98-udgifter, men om 99-udgifter. I forbindelse med behandlingen af TB 1-forslaget var der forespørgsler til landsstyremedlemmet om konto 30.13.10. Der blev bl.a. stillet spørgsmål af hr. Anders Nilsson, hvilke spørgsmål blev besvaret af landsstyremedlemmet. Vi er nu fremme ved landsstyremedlemmets samråd med finansudvalget den 19. maj 1999. Finansudvalget ønskede en nærmere belysning af hovedkonto 30.13.10, handicapforsorg i Danmark. Landsstyremedlemmet besvarede en række spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Finansudvalget har udarbejdet et referat fra dette møde. Det synes ikke deraf at fremgå, at udvalget har savnet svar på sine spørgsmål. Landsstyremedlemmet støttede sig under samrådet til notat udarbejdet af landsstyreområdets administration, men der var ikke her tale om et manuskript eller talepapir, sådan som det er blevet beskrevet af revisionsudvalget. Igen kan det anføres, at finansudvalget havde rig lejlighed til at spørge om alt det, man ønskede belyst. Men man kan ikke forlange mere af landsstyremedlemmet end at svare på det, der bliver spurgt om. Herefter at anføre, at landsstyremedlemmet har misinformeret eller tilbageholdt oplysninger overfor finansudvalget, må siges at være meget unfair overfor landsstyremedlemmet. Overfor revisionsudvalget har landsstyremedlemmet afgivet en skriftlig beretning allerede i juli 1999. Revisionsudvalget har åbenbart ikke været tilfreds med redegørelsen, Igen kan man her stille det spørgsmål, hvorfor udvalget, der allerede modtager redegørelsen i juli måned, ikke benytter sig af muligheden for at stille landsstyremedlemmet yderligere og måske mere præcise spørgsmål om det, man mener, udvalget mangler besvarelse på. Med disse bemærkninger håber landsstyret, at sagen nu er blevet belyst på en tilfredsstillende måde, og landsstinget tager denne redegørelse til efterretning. Godkendelsen var betinget af at DSAO kunne bekræfte at der var et mindreforbrug på Handicapkontoen i Danmark. det blev bekræftet en 4. september, på trods af at man i direktoratet ultimo august havde modtaget oplysninger om et merbevillingsbehov på 3,8 mio kr. (Anders Nilsson, medlem af finansudvalget).