Ingen har ansvaret for sagen om frynseskat

FORKLARINGEN kan også være, at hjemmestyret som skattedirektoratets arbejdsgiver måske vil se noget uvenligt på at blive indstillet til en bøde.

Torsdag d. 16. december 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Etik, Love og konventioner, Politik.

DEN DEL AF skattelovgivningen, der forpligter arbejdsgiverne til at oplyse, hvad medarbejderne har af skattepligtige goder - frynsegoder - er sat ud af kraft. Skatterådet har nemlig besluttet at holde fingrene fra alle tiders største lovbryder på området, Grønlands Hjemmestyre, selvom forvaltningsområderne her har ladet hånt om lovgivningen.


//////ATAGU :
Flere eksempler fra de senere år:
14/12-99:

4/11-99:
17/9-99:
13/5-99:

23/4-99:

22/4-99:

13/4-99:
19/1-99:
12/1-99:
27/10-98:

8/10-98:
26/10-97:

26/10-97:
Sager om ansvarssvigt skal føres til ende
Hul på bylden
Frynsegodesager
Hjemmestyret kendte situationen i turismeselskab allerede i januar
Ansvaret for Disko skal placeres
Borgerne er ikke tilfredse med dommen
Historien gentager sig igen og igen og igen...
Fryns på frynsen
Skattesnyderi i Hjemmestyret
Skattefrit fryns til hjemmestyreansatte
Et narrespil
Ministeransvarlighed i KNR-skandalen
Dummede sig alvorligt
Ikke bare har de undladt at indberette landsstyremedlemmers, landstyreformandens, landstingsformandens og topembedsmændenes frynsegoder gennem de sidste 14 år. De har samtidig ignoreret den ene høflige henstilling efter den anden fra Nuup Kommunea og blæst på heftig påtale fra Landstingets revision, både intern og ekstern.

Henstilling på henstilling - mere og mere håndfast - krav, frister, ordrer. Ligemeget hjalp det. Hjemmestyrets ledelse var skingrende ligeglad (læs side 4 og 5) .

Nu slipper den (som arbejdsgiver) for yderligere tiltale. Hermed er loven strengt taget sat ud af kraft på dette område, og de private arbejdsgivere må i fremtiden kunne regne med samme behandling. Skattelovgivningen bør derfor revideres under førstkommende samling, så den kan blive renset for overflødige regler, der alligevel ikke håndhæves.

GAD VIST, om forklaringen på den besynderlige beslutning er, at Grønlands Hjemmestyre får bøden i egen kasse, og at det derfor er Knold og Tot at afkræve hjemmestyreforvaltningen bøder?

Måske...

Men det er en fortvivlende forklaring. Det handler jo ikke om penge, det her. Begrundelsen for skattebøder er ikke, at hjemmestyret skal tjene penge, men at en bestemt forseelse udløser en bestemt sanktion. Den advarsel, hjemmestyret har modtaget fra skattedirektoratet, er ikke en sanktion, men en tidsfrist. Og det, at tidsfristen efter 14 års lovovertrædelser endelig overholdes en enkelt gang, retter ikke op på fortidens synder.

Hjemmestyret skal naturligvis som arbejdsgiver have en bøde for sin uansvarlige tilsidesættelse af den lovfæstede oplysningspligt af frynsegoder.

Hvordan kan det være anderledes?

FORKLARINGEN kan også være, at hjemmestyret som skattedirektoratets arbejdsgiver måske vil se noget uvenligt på at blive indstillet til en bøde.

Det ville ikke være mindre fortvivlende. Systemet må ikke kunne frikende magthaverne for dokumenteret vægring mod loven. Det er igen et af de overgreb mod demokratiet, som vi efterhånden har set en række af. Det er tilsidesættelse af lovgivningen, som dermed udvandes og mister troværdighed.

Vi havner jo der, hvor ingen af os - i alt fald ingen af os borgere - ønsker os hen. Nemlig der, hvor den lovlige demokratiske styreform ophører, og magthaverne regerer efter forgodtbefindende. Hvor ministre og deres håndlangere selv fortolker lov og forfatning for derefter at skalte og valte med ressourcerne, som de vil, og fare rundt i verden og lege Karl Smart, mens grundlæggende menneskerettigheder herhjemme ikke er opfyldt.

DENNE NYE EPISODE i Grønlands politiske saga er blot endnu et udsagn om, at hjemmestyret for en del forvaltes efter et inkonsekvent, demokratisk destruktivt mønster. Og tager vi det sidste års øvrige tildragelser med i vurderingen, fristes vi uundgåeligt til at tro, at det hele går ud på at sikre magten på nogle få sammenspiste personer, der dækker hinanden i alle det politiske livs tildragelser, hvad enten det er afsløringer af diskvalificerende handlinger, eller vennetjenester som indplacering på prestigefyldte, vellønnede poster.

Ingen politikere skal åbenbart kunne pålægges ansvaret for den misrøgtede oplysningspligt. Ingen politikere skal kunne hænges op på noget. Dem, der selv gennem unddragelse af frynsegodeskat har "taget af kassen", bevarer deres anonymitet. Selvom vi ved, hvem de er, har vi ingen dokumentation og kan ikke offentliggøre dem.

Vi - offentligheden - har med hele frynsegodesagen været vidne til et hjemmestyret tag-selv-bord, der er blevet dækket op år efter år, indtil revision og skattemyndigheder langt om længe rev dugen af bordet. Vi får bare ikke at vide, hvem der er skyldige, og hjemmestyret er nu frikendt for ansvar.

SIKKE NOGET BRAS!