Grådighed hos Grønlandsbanken A/S, Post Tele og Hjemmestyret

Jeg vil som et eksempel nævne, at jeg i dag måtte betale et gebyr på 15 kroner for at kunne indsætte min søns fødselsdagsgaver på hans opsparingskonto

Tirsdag d. 3. oktober 2000
Josef Petersen
Emnekreds: Etik, Kultur og samfund, Sociale spørgsmål.

Det er almindelig kendt, at forbrugerne er blevet ramt hårdt som følge af Grønlandsbankens indførelse af Akiliut (for at nedbringe brugen af kontanter blandt befolkningen) og af det kraftigt reducerede samarbejde med Post Tele. Skønt man har kendskab til dette forhold mener jeg, at vi som forbrugere må begynde at råbe op igen, i stedet for bare at finde os i tingenes tilstand som vi grønlændere har for vane.

Det er alt for meget at Grønlandsbanken A/S, som har haft adskillige millioner kroner i overskud i de seneste år, stiller så mange krav til forbrugerne. Til trods for de store overskud kan man se i aviserne hvor regelmæssigt lånerenterne bliver forhøjet.

Det er kendt, at der ikke findes en bankfilial i Narsaq, og derfor føler man som forbruger, at der bliver stjålet fra én med alle de ekstra gebyrer, man må betale. Gebyret er godt nok ikke så højt, men sammenlagt på årsbasis drejer det sig om ret høje gebyrbetalinger. Grønlandsbanken A/S og Post Tele må have indgået en intern aftale om at opnå så store avancer som muligt. Men hvor er forbedringerne for forbrugerne? Hvor er bankens overskud? Overgangen til 2000 har været en stor tilbagegang for en by uden en bankfilial.

Det er også for meget, at man fra den 1. december skal til at betale kr. 3,75 i gebyr for at hæve fra automater. Det skulle skyldes, at hjemmestyret har købt automaterne til befolkningen - så hjemmestyret har fastsat disse beløb til forbrugerne. Jeg ser sådan på det, at man henter penge fra de mindre bemidlede. Hvor er landsstyret i denne sag - landsstyret som siger, at de beskytter de laveste indkomstgrupper?

Udviklingen er begyndt at gå den modsatte vej. Det er kendt, at man først kan hæve checks ved at sende dem til Nuuk. En kort overgang begyndte debatten at blusse lidt op, men forstummede på grund af mindre foranstaltninger, der havde til formål at få debatten til at forstumme. Det er en bagvendt udvikling, der skal rettes op på.

Derfor må man hurtigst muligt sørge for at løse problemet, inden det tager overhånd. Hvis det ikke sker, vil jeg opfordre mine medborgere - skønt jeg ikke er glad for det - til at engagere sig i bankforbindelser uden for Grønland og dermed vælger den bedste løsning for os.

Jeg vil som et eksempel nævne, at jeg i dag måtte betale et gebyr på 15 kroner for at kunne indsætte min søns fødselsdagsgaver på hans opsparingskonto, det gjorde jeg også, altså måtte betale 15 kroner af min egen lomme. Hvis jeg skal indsætte penge på min egen konto er jeg ligeledes nødt til at betale et gebyr.

I håb om en løsning på dette problem retter jeg hermed henvendelse til Grønlandsbanken A/S, Post Tele og hjemmestyret.

Jeg ønsker ligeledes, at forbrugerne ikke længere vil finde sig i det, og opfordrer dem til, hvis der ikke bliver iværksat en løsning, at værne om deres penge, idet der findes banker i andre lande som skønt de store afstande yder bedre service og er billigere end Grønlandsbanken.