Smid ikke sten efter politikerne

I ånden forestillede vi os optøjer med brændende huse, bilbomber, vold og ødelæggelse. Men de visioner sparede vi læserne for, fordi vi ikke vil have skyld for at opfordre til vold

Torsdag d. 26. oktober 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Etik, Politik.

TD>

DER ER GANG i demonstrationerne for tiden, og det tager vi her på avisen som et sundhedstegn. Her gik vi og troede, at der ikke var nogen opinion, og at borgerne finder sig i hvad som helst. Sådan er det heldigvis ikke. Der er vrede og utilfredshed med de økonomiske forbedringer, som Landstinget bereder sig selv, og adskillige grupper har demonstreret - nogle med større kraft end andre.

Tirsdag var det de uddannelsessøgende, og de forstår sig på helhjertede demonstrationer. I Nuuk gik omkring 400 unge gennem byen, og de lod sig ikke tæmme ved vejs ende på hjemmestyretrappen. Ustandseligt afbrød de politikernes utidige valgtaler med slagkraftige slogans fra deres egen virkelige hverdag.

Nu kan det være nok, var budskabet. Der er grænser for, hvad de unge finder sig i. Nu skal politikerne høre efter. Og det kommer de med garanti også til, for ved andenbehandlingen af lovforslaget om vederlag og andet "skrab sammen" 31. oktober planlægger de unge endnu en række slagkraftige aktioner.

Sådan skal det være. Det har AG flere gange opfordret til. Der skal protesteres imod de smertelige tilstande, som plager borgerne her i landet. Og man må håbe, at det lykkes at mobilisere den samme entusiasme i forbindelse med nok så alvorlige problemer som folkeskolen, boligsituationen, sundhedsvæsenet med flere.

Flere meninger om Landstingets lønforhøjelser:Vælgernes vrede virkede 16. november Løn efter indsats? 14. november Har hun fortjent sin løn for dette "arbejde"? 26. oktober Kære politikere, kom ned på jorden 24. oktober Politisk skabt utryghed 20. oktober Civil ulydighed 13. oktober Politik og ansvar 13. oktober Hvorfor mere i løn? 13. oktober Anden lønudbetaling bør modregnes i de nye høje lønninger 13. oktober Levebrødspolitikere eller folkets tjenere? 13. oktober Folkets politikere, vælgernes ansvar 12. oktober Landstingsmedlemmernes lønforhøjelser 10. oktober Til Landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt 5. oktober Skamløst 29. september Politikerløn svarer ikke til indsatsen 28. september Landstingsarbejde er fuldtidsarbejde 26. september

AG ER BLEVET bebrejdet, at avisen på lederplads har opfordret borgerne til at knalde ruder hos politikerne.

Det har AG ikke, og det kunne vi aldrig finde på.

Men vi har gjort borgerne opmærksomme på, hvad tilsvarende tilstande som de grønlandske kunne føre med sig i andre lande. I ånden forestillede vi os optøjer med brændende huse, bilbomber, vold og ødelæggelse. Men de visioner sparede vi læserne for, fordi vi ikke vil have skyld for at opfordre til vold.

Det var hensigten med vor sammenligning med den store verden at få borgerne her i landet til at indse, at man nødvendigvis må op af sofaen, hvis noget skal laves om. Den velbegrundede utilfredshed med mange politikere og det arbejde, de udfører, skal råbes ud, så alle kan høre det. Det er nødvendigt at sige, hvad man mener. Og det er nødvendigt at stå sammen og være mange om sin kritik. Så bliver man stærk, og så kan man udrette noget.

Det er aldrig helt lykkedes for borgerne at løsrive sig fra kolonitidens autoritetstro. Politikerne er blevet de nye naalakkat, som man bøjer sig for i ærefrygt. Hjemmestyredemokratiet er reelt kun indført for politikerne. Borgerne er endnu ikke fulgt med.

Vi må snart se at lære, at det i sidste ende er borgerne, der er naalakkat. Det er vælgerne, der er arbejdsgiverne, og hvis vi er utilfredse med, hvordan vore ansatte passer arbejdet, så skal vi sige til.

Og for at blive hørt, skal der snakkes med store bogstaver. Ellers er det nemlig umuligt at råbe politikerne op. Et af midlerne er konfrontationer som for eksempel demonstrationer og andre aktioner, der tvinger magthaverne til at lytte. Og til at følge folkets stemme. Og forstår de det alligevel ikke, så må de vippes ud til næste valg.

NEJ, VI OPFORDRER IKKE borgerne til at kaste sten gennem politikernes vinduer. Men vi opfordrer dem til at protestere - højrøstet og med stor slagkraft. Og gør de det ikke, så svarer det til at anerkende tilstandene omkring folkeskolen, boligsituationen, sundhedsvæsenet og så videre.

Vi opfordrer ikke til anarki, men tvært imod til at få gjort op med de anarkistiske tilstande, der hersker i hjemmestyret. Vi skal luge ud og rydde op. Det skal ikke kunne ske, at det samlede landsstyre som i Puisi-sagen helt bevidst tilbageholder væsentlige oplysninger for Landstinget og - når det bliver opdaget - får lov at blive siddende. Vi ved ikke, hvad den igangværende debat i Landstinget onsdag eftermiddag slutter med, for avisen her skal gøres færdig inden. Men hvor dramatisk et forløb, der end er lagt op til, forventer vi desværre ikke, at landsstyrets handlinger (læs side 4) får særlige konsekvenser. I alt fald skal vi næppe vente, at hele banden går af.

Dén sag er et værdigt mål for en demonstration, der forhåbentlig samler lige så stor deltagelse som de uddannelsessøgendes forleden. Og så er der langt større grund til harme over et anslag imod demokratiet end over en grov regulering af landspolitikernes løn.

Så, kære medborgere, kom ud af sofaen og gå sammen med meningsfællerne i højrøstet, larmende protest mod landsstyrets tilbageholdelse af oplysninger over for Landstinget!

Men - skal vi hilse at sige - lad være med at kaste med sten eller begå andre ulovligheder. Det er jo ulovlighederne i hjemmestyret, vi sammen skal kæmpe imod.