Bolig - en menneskeret, men for hvem ?

Den menneskeret du påberåber dig, skulle du måske via dit job medvirke til at sikre andre, som ikke har dine økonomiske muligheder for at løse boligproblemet selv. Jeg beder ikke om en attraktiv chefbolig - blot et kollegieværelse

Fredag d. 9. februar 2001
Kristoffer Mogensen
Emnekreds: Boliger, Etik, Love og konventioner, Politik, Sociale spørgsmål.

Som svar til Jens Lyberths kommentar i radioavisen den 5. februar til sagen vedrørende hans tjenestebolig. At det at have en bolig er en menneskeret, er jeg fuldstændig enig med hr Lyberth i, men hvem gælder denne menneskeret for? Jeg blev meget overrasket over Jens Lyberths udtalelse i radioavisen, da den omtalte menneskeret i hans tilfælde gælder en "øremærket" attraktive chefbolig, som han uretmæssigt har beboet i flere år i den periode hvor han på konsulentbasis har været tilknyttet den offentlige administration. Det fremgik tillige af radioavisen, at han i nuværende stilling lønmæssigt befinder sig i lønramme 36. Boligsituationen i Nuuk er i øjeblikket meget dårlig, så jeg mener at man må kunne forvente at en person med den månedsløn af denne størrelse må være i stand til at løse sit eget boligproblem eksempelvis via andelsbolig. Hr Lyberth hvem gælder denne menneskeret for? Jeg er i øjeblikket selv under uddannelse som tømrer på STI-skolen i Nuuk, og var med til et morgenmøde i december, mellem håndværkerlærlinge, mestre, STI og Hjemmestyrets repræsentanter, hvor samme Jens Lyberth fortalte om en ny handlingsplan om at få flere igennem de håndværksmæssige uddannelser. I januar søgte jeg om et kollegieværelse, da min boligsituation var problematisk. Dette blev mig blankt afvist, med den begrundelse at der ikke var flere værelser ledige. Jeg fik ikke oplyst om jeg så blev optaget på en venteliste eller hvilke udsigter jeg har til et kollegieværelse. Jeg er 24 år gammel, har en GU-eksamen og må siges at være en god kandidat til at gennemføre min nuværende uddannelse, det kan da umuligt være rigtigt at jeg i denne alder stadigt skal forventes at bo hos mine forældre. Den menneskeret du påberåber dig, skulle du måske via dit job medvirke til at sikre andre, som ikke har dine økonomiske muligheder for at løse boligproblemet selv. Jeg beder ikke om en attraktiv chefbolig - blot et kollegieværelse.