Ikke et eneste barn må få ondt i maven af at gå i skole!
Er det ikke netop vores pligt som folkevalgte at lytte til borgernes bekymringer og tage dem alvorligt? Der må da ikke være et eneste barn, der får ondt i maven af at gå i skole i Nuuk kommune. Så vigtigt er der ikke noget politisk projekt, der må være!
Fredag d. 15. juni 2001
Jesper Birk Berger
Emnekreds:
Etik
,
Love og konventioner
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
,
Sprog
,
Uddannelse
.
Nuuk kommune indførte med dette skoleår en spredning af alle de dansksprogede børn i de grønlandsksprogede 1. klasser. Dansksprogede elever bliver ikke undervist i grønlandsk i 1. klasse. Børnene bliver derimod placeret i et grønlandsksproget miljø uden værktøjet til at takle denne situation. Der er risiko for, at børnene oplever en social isolation med heraf følgende lavt selvværd. Herudover får børnene en negativ oplevelse af "det grønlandske", fordi det er dette, der berøver dem muligheden for at deltage på lige fod med de andre børn i klassens liv.
Skolen er slet ikke i stand til at takle denne meget komplicerede integrationsproces, og jeg har siden jeg blev valgt ind i Nuuk kommunalbestyrelse arbejdet for, at kommunen skulle stoppe denne ordning.
Den gældende forordning om folkeskolen giver kommunalbestyrelsen kompetencen til at sætte rammerne for klassedannelsen, og denne ret kan ikke indskrænkes af en bekendtgørelse. Jeg har derfor på kommunalbestyrelsesmødet den 31. maj 2001 foreslået, at vi i Nuuk kommune forbeholder os denne ret og genindfører de dansksprogede klasser. Atassut var alene om dette ønske og koalitionen af IA, Siumut og Kandidatforbundet valgte at bibeholde integrationsordningen.
Jeg var inden mødet blevet kontaktet af en mor, der fortalte mig om hendes søns ulykkelige oplevelser i 1. klasse. Familien har nu valgt at forlade Grønland, og drengen har fået det bedre. Jeg refererede samtalen på kommunalbestyrelsesmødet med det håb, at det ville påvirke medlemmerne af kommunalbestyrelsen, og jeg appellerede til den enkeltes forståelse som forældre. Kultur- og Undervisningsudvalgets formand fastslog, at nogle få danske børns problemer ikke skulle ændre integrationsordningen. Der var ingen i hverken IA, Siumut eller Kandidatforbundet, der modsagde udvalgsformanden. Udvalgsformanden har senere i pressen understreget dette ved at udtale, at de danske forældre er for følsomme, og at problemerne skyldes, at deres (vores) negative holdning til det grønlandske sprog påvirker børnene negativt.
Er det acceptabelt, at de folkevalgte udtrykker en så arrogant og respektløs holdning overfor borgerne?
Er det ikke netop vores pligt som folkevalgte at lytte til borgernes bekymringer og tage dem alvorligt? Der må da ikke være et eneste barn, der får ondt i maven af at gå i skole i Nuuk kommune. Så vigtigt er der ikke noget politisk projekt, der må være!
Jeg har i Kultur- og Undervisningsudvalget foreslået, at vi spørger alle forældre i de nuværende og kommende 1. klasser om de ønsker, at deres barn skal gå i en integreret klasse eller i en dansksproget klasse. Så længe der er berettiget tvivl om, hvorvidt Nuuk kommune gør det godt nok i de integrerede klasser, må det være forældrenes frie valg, der afgør om barnet skal i integreret eller dansksproget klasse. Vi skal respektere de forældre, der af forskellige grunde ikke ønsker, at deres barn skal gå i en integreret klasse, og det skal gælde alle børn, uanset modersmål. Udvalget har ikke ønsket at støtte mit forslag.
Beslutningen kan nu kun ændres ved, at der kommer afgørende nye oplysninger frem, og at dette på et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde kan overbevise et flertal af kommunalbestyrelsesmedlemmerne om, at dansksprogede klasser må genindføres. Nye oplysninger kunne eventuelt være en dokumentation for, at der er et stort antal forældre, der ønsker deres børn i en dansksproget klasse.