Nødvendigt med øget forebyggelse

Vore virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, nærmeste naboer, arbejdskammerater og enkeltpersoner er i mine øjne helt bevidste om, hvad det er for overgreb, der sker i lokalsamfundene, og vidende om, hvilke konsekvenser disse overgreb får for såvel ofrene, samfundsøkonomien, uddannelsesniveauet og tab af selvrespekt.

Fredag d. 13. september 2002
Ole Dorph
Emnekreds: Børns vilkår, Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse: Tidlig indsats Kommunernes ansvar Udskiftning af personale Ekstra midler til forebyggelse Vi har alle et ansvar Opbygning af netværk Advokatordning Dokumentation Også tak til P.I.P. for jeres indlæg til debatten. Indledningsvis skal jeg beklage såfremt mine udtalelser er blevet oplevet som en kritik af det meget store arbejde, jeg ved pædagoger, socialmedarbejdere, psykologer og andet personale hver dag udøver på vore døgninstitutioner, og som jeg nærer den dybeste respekt for. Jeg skal efterfølgende kommentere på en række af de spørgsmål, I rejser, men samtidig erkende, at jeg ikke har mulighed for at forholde mig til samtlige punkter, da tiden er knap, og Sermitsiaqs deadline betyder, at jeg må prioritere min refleksioner på jeres replik. Den handlingsplan, jeg har introduceret har derfor på ingen måde til hensigt at nedgøre eller sætte en stopper for det store arbejde P.I.P.’s medlemmer til daglig udfører, men skal tvært imod betragtes som en håndsrækning i form af de 5 supplerende indsatser, handlingsplanen "Tassa - De næste 1001 dage" indeholder. Tidlig indsats Igennem mine mange år som aktiv politimand, er jeg gang på gang blevet belært om, at jo tidligere en indsats man kan udøve overfor et omsorgssvigtet barn, jo større mulighed er der for at kompensere for de traumatiske oplevelser, psykiske og fysiske overgreb har påført barnet. Faktisk er jeg gang på gang blevet fortalt, at størstedelen af barnets personlighedsdannelse skulle ske i alderen 0 - 2 år, hvorefter det år for år bliver mere og mere kompliceret og tidskrævende at kompensere for overgrebene. Kommunernes ansvar Jeg har fået oplyst, at mange kommuner på grund af den stramme økonomi i mange tilfælde vender det blinde øje og det døve øre til og i mange tilfælde først tager skridt til en anbringelse udenfor hjemmet, når barnet er blevet 6-8 år eller ældre. Udskiftning af personale Samtidig er jeg blevet fortalt, at en af årsagerne til den store udskiftning af personalet på døgninstitutionerne bl.a. er, at de børn og unge, der i dag modtages, er betydelig mere belastede end tidligere, samt at mange døgninstitutioner ligefrem forsøger at undgå at indskrive unge over 14 år, fordi de simpelthen tærer for meget på de til rådighed stående ressourcer. Handlingsplanen understreger - ligesom I gør - at opdragelse og omsorg er og bliver forældrenes ansvar, og at det aldrig må blive sådan, at man i befolkningen får den opfattelse, at det er i orden at fralægge sig dette ansvar og derefter forvente, at det offentlige uden videre påtager sig opgaven. Ekstra midler til forebyggelse Der er slet ikke tale om at disse hårdt belastede familier "skal modtage en stor pose penge" - De ekstra tildelte midler skal investeres i den primære forebyggende indsats. Jeg er nemlig af den opfattelse, at det er både fornuftigt og nødvendigt at erkende, at det offentlige ikke alene kan løfte opgaven, og at man også bør trække på almindelige borgeres sunde fornuft og interesse i at bidrage til at begrænse overgreb mod børn, unge og familiemedlemmer. Handlingsplanen "Tassa" - Nu er det nok! har helt korrekt forstået bl.a. som mål at gøre os alle mere bevidste om, hvad det er for udfordringer og problemer vi står over for. Vi har alle et ansvar Jeg tør godt stå ved, at det er min klare personlige såvel som politiske holdning, at tiden er moden til, at vi alle på hver vores måde undsiger invaliderende psykiske og fysiske overgreb mod børn og unge i dagens Grønland. Jeg tør godt stå ved, at jeg finder det helt urimeligt, hvis vi ikke i vores gøren og laden tager så kraftigt afstand fra seksuelle og voldelige overgreb mod mindreårige som muligt. Det gælder om både jeg og du nu siger klart fra - vi vil simpelthen ikke længere være passivt vidende til det, vi ved der sker af uhyrligheder. Jeg tør godt sige klart fra overfor kriminelle handlinger i form af voldtægt og vold forvoldt på selv helt små børn og klart markere en afstandtagen til den person, der udøver denne vold, og tror, at han blot kan aflevere et sådant barn til pædagogerne på vore døgninstitutioner til behandling. Enhver borger i dette land har i mine øjne krav på at kende såvel de økonomiske, sociale og ikke mindst menneskelige konsekvenser af disse handlinger og igennem denne viden nå til en erkendelse af hvad vi hver især kan bidrage med for at bremse og imødegå fremtidige overgreb mod børn og unge. Vore virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, nærmeste naboer, arbejdskammerater og enkeltpersoner er i mine øjne helt bevidste om, hvad det er for overgreb, der sker i lokalsamfundene, og vidende om, hvilke konsekvenser disse overgreb får for såvel ofrene, samfundsøkonomien, uddannelsesniveauet og tab af selvrespekt. Opbygning af netværk Flere og flere virksomheder erkender nødvendigheden af at udvise og praktiserer deres sociale medansvar, også fordi virksomhederne jo har en klar interesse i at sikre en højere produktivitet, et bedre fremtidigt rekrutteringsgrundlag og dermed øget sikkerhed for en tilfredsstillende indtjening. Jeg er overbevist om, at et tæt samspil mellem lokalbefolkningen, de udsatte familier, de lokale virksomheder, døgninstitutionerne som primære lokalt rådgivende enheder, medarbejdere fra det lokale sundhedsfaglige miljø, det lokale politi, kommunen og de kommunale institutioner, foreninger og interesseorganisationer omkring de 5 supplerende indsatser vil kunne føre til, at der opbygges et bedre og bredere værn omkring udsatte børn og unge.   ATAGU - Grønland er sammensat af op mod 70 beboede steder, hvoraf mange er på under 100 indbyggere (inklusive de omsorgssvigtede børn):"For mig virker det derfor ikke urealistisk at forestille sig, at der kan etableres lokale ordninger, som inddrager i hundredvis af almindelige, fornuftige medborgere i eksempelvis "advokatordninger", selvhjælpsgrupper, komiteer, rådslagningsgrupper osv, der tilsammen vil føre til en bedre og tryggere dagligdag for de børn og unge, vi i dag af mange grunde ikke har overskud til at tage os af."Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Advokatordning For mig virker det derfor ikke urealistisk at forestille sig, at der kan etableres lokale ordninger, som inddrager i hundredvis af almindelige, fornuftige medborgere i eksempelvis "advokatordninger", selvhjælpsgrupper, komiteer, rådslagningsgrupper osv, der tilsammen vil føre til en bedre og tryggere dagligdag for de børn og unge, vi i dag af mange grunde ikke har overskud til at tage os af. Jeg er derfor særlig glad for jeres opbakning til så tidlig en indsats som muligt og tager meget gerne imod jeres invitation til et udvidet samarbejde. Dokumentation Med hensyn til jeres efterlysning af dokumentation for f.eks. hvordan de børn og unge der udskrives fra døgninstitutionerne rent faktisk klarer sig, om der er særlige karakteristika, der er kendetegnende for familier, hvorfra børn fjernes og af det faktiske omkostningsniveau på døgninstitutionerne m.v. er det netop hvad den ene af de 5 indsatser i handlingsplanen har til formål at tilvejebringe. For at vide, hvad vi skal, må vi vide, hvad vi gør. Handlingsplanen "Tassa - De næste 1001 dage" skal betragtes som en opfordring til at indgå i en langsigtet, målrettet og konsekvent proces, der løbende tilpasser sig de behov og krav udviklingen stiller og som kun kan føre til de ønskede resultater såfremt projekterne baserer sig på åbenhed, konsekvens, gensidig tillid, ligeværdighed og dialog. Jeg kan dog allerede nu love, at jeg vil fremkomme med dokumentation på, hvad det rent faktisk koster pr. barn at drive f.eks. Uulinermiut allerede i næste uge.