Man har et standpunkt ...

Arrogancen er grænseløs. I sin politiske havsnød forsøger Hans Enoksen af gøre afbigt. Nu vil han pludselig respektere befolkningen! Men ikke ved at stemme imod, hvis et nyt forslag om højere politikerløn skal behandles i Landstinget. Da vil han blot undlade at stemme.

Fredag d. 13. september 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Etik, Politik.

"Jeg vil ikke her tage deres parti, der stedse vakler i meninger: Jeg vil med menig mand gerne kalde dem vejrhaner."
Ludvig Holberg i "Moralske tanker" 1744
Der er kommet noget skummelt over Siumuts formand, landsstyremedlem Hans Enoksen.

Der er en vis uhygge over den politiske tumling. Ordknap og forurettet sammenbidt fortæller han AG, at hans partifæller har mobbet ham. Den stakkels mand var ikke enig, da et flertal i Siumuts landstingsgruppe for et år siden ville bevilge Tingets medlemmer lønforhøjelse. "Jeg måtte undertrykke mig selv sidste år for at forsvare beslutningen," lyder partiformandens ynkelige forsvar.

Det vil ikke ske igen, bedyrer han frejdigt. Han har gjort op med sig selv: Det er uforsvarligt at hæve landstingsmedlemmernes løn! Med et års forsinkelse har Enoksen opdaget, at befolkningen ikke accepterer stjernegager til medlemmerne af Landstinget. Vælgerne ønsker ikke levebrødspolitikere - det kom klart til udtryk sidste efterår, da især de unge vælgere demonstrerede og arrangerede underskriftsindsamlinger. "Det har jeg besluttet at respektere," siger Enoksen nu. Frækt og opportunistisk og som om en spindoktor har hvisket ham i øret, at det trækker vælgere til. Med andre ord: Valgflæsk!

Og som om det ikke var nok:

›Jeg var også dengang imod vederlagsforhøjelserne, men som formand måtte jeg respektere flertallets indstilling og forsvare deres beslutning. Men nu synes jeg ikke, vi kan ignorere befolkningens klare krav."

Arrogancen er grænseløs. I sin politiske havsnød forsøger Hans Enoksen af gøre afbigt. Nu vil han pludselig respektere befolkningen! Men ikke ved at stemme imod, hvis et nyt forslag om højere politikerløn skal behandles i Landstinget. Da vil han blot undlade at stemme. Angstens ubehagelige fremvisning i et valgår. Fallit og forbi. Vi vil huske jer! Sådan lød hilsnen fra flere hundrede demonstranter, da landstingsmedlemmerne gik til middag som afslutning på efterårssamlingen i fjor.

Jo, vi vil huske jer, og vi vil minde befolkningen om vejrhaner og vendekåber og om politikere, som evindeligt søger privilegierne i stedet for at gøre op med vennetjenester og pamperi.

For øvrigt nøjagtigt det grundlag, som Hans Enoksen blev valgt til partiformand på.

Det er nok værd at huske for både siumutter og andet godtfolk.