Demokraternes holdning til EU

De fleste af disse lande er fattigere end Grønland målt på BNP pr. capita. Det betyder, at vi ikke vil kunne forvente at få nogle former for særstatus, hvis vi blev medlem, da der groft sagt er andre områder i EU som har mere behov for støtte end os. Samlet set betyder Demokraternes egen lille mini-undersøgelse altså, at vores vurdering i øjeblikket er, at det vil være bedst for os at bevare vores nuværende status i forholdet til EU.

Fredag d. 5. februar 2010
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Eu.

Vi lever i en verden, der er i konstant forandring, og derfor er vi politikere også nødt til at ændre vores syn på forskellige ting fra tid til anden. Sermitsiaq har derfor citeret både Palle Christiansen og mig helt korrekt i følgende:

”Demokraterne er tilhængere af et EU-medlemskab, men ikke for enhver pris. Vi tror dog, at fordelene vil være større end ulemperne.”

Sådan var Palle Christiansens tro, da han i foråret 2009 fremsatte et forslag om, at en arbejdsgruppe skulle undersøge fordele og ulemper ved et medlemskab af EU, og sådan var min tro, da jeg i august 2009 genfremsatte det samme forslag. (Det var nødvendigt at genfremsætte forslaget, da det på grund af valget aldrig var blevet forelagt Inatsisartut).

Hos Demokraterne sidder vi imidlertid ikke på hænderne og slapper af bare fordi vi har fremsat et forslag. Vi gik selv i gang med at undersøge tingene, og det har givet os den indsigt, som vi ønskede. På den baggrund valgte vi at trække forslaget om en arbejdsgruppe tilbage, da vi ikke ønskede at spilde Inatsisartuts tid.

For at tage konklusionen med det samme, så er Demokraternes holdning nu, at Grønland er bedst tjent med at bevare vores nuværende forhold til EU.

For det første er det nemlig sådan, at vi slet ikke kan blive fuldgyldigt medlem af EU, da vi ikke er et selvstændigt land. Vi kan kun blive medlem via Danmark, og vil således ikke blive opfattet som et rigtigt medlemsland.

Medlemskab via Danmark
Skulle vi vælge at blive medlem af EU via vores rigsfællesskab med Danmark, ville der åbne sig to muligheder for os.
  1. Vi kunne enten fortsætte med at have status som et af de såkaldte oversøiske lande og territorier (OLT), der har associeringsordninger (særlige forbindelser) med EU. Dette valg ville betyde, at vi - trods medlemskab af EU via Danmark - ikke ville opnå ændringer af nogen art – hverken positive eller negative.
  2. Vi kunne også få status som ultra perifer region som eksempelvis De Kanariske Øer (Spanien), Sicilien (Italien) og flere andre har i dag. Det ville betyde, at vi skulle indføre EU’s lovgivning herunder den fælles fiskeripolitik. Det ville så give os adgang til EU’s strukturfonde og med lidt held ville vi få en enkelt plads i EU-parlamentet, men vi ville ikke være med i Rådet eller andre af de beslutningsdygtige organer. Vi ville med andre ord stadig stå på sidelinjen, men vi ville have en stor ekstra administrativ byrde med at indføre EU-lovgivning.

Økonomi
Det er forholdsvis let at sammenligne om vi har fået en økonomisk fordel ud af at melde os ud af EU i sin tid. Kigger man på tallene, vil man komme frem til, at det beløb vi modtog fra 1972 til 1985 som medlemmer af EU, svarer meget godt til det beløb, som vi får i dag, hvor vi ikke er medlem. Dertil skal lægges, at EU siden 1985 er blevet udvidet med mange lande.

De fleste af disse lande er fattigere end Grønland målt på BNP pr. capita. Det betyder, at vi ikke vil kunne forvente at få nogle former for særstatus, hvis vi blev medlem, da der groft sagt er andre områder i EU som har mere behov for støtte end os.

Samlet set betyder Demokraternes egen lille mini-undersøgelse altså, at vores vurdering i øjeblikket er, at det vil være bedst for os at bevare vores nuværende status i forholdet til EU.