Lomviedebatten er vigtig

På grund af dens særlig status som fangstfugl har det været vigtigt at følge bestandsudviklingen og Naturinstitut har en meget omfattende moniteringsprogram for lomvier.

Tirsdag d. 10. december 2013
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Emnekreds: Fangst, Jagt.

I den seneste tid har lomvien fyldt meget i vores bevidsthed – den har ofte været et emne i radioen, i aviserne både her hjemme og i udlandet samt blevet debatteret i Landstinget. En del af denne øgede opmærksomhed er nok en følge af den meget alvorlig melding fra Naturinstituttet om faldende antal lomvier i Grønland, men en stor del af debatten udspringer fra en generel interesse for lomvien. Debatten er et bevis på, at lomvien er en vigtig fugl for os i Grønland og de modstribende argumenter i debatten beskriver den brede vifte af interesser som er forbundet med lomvien. En debat er vigtigt og der skal være plads til forskellige synspunkter. Lomvien er den fugleart, hvor vi har mest viden Polarlomvien er en meget vigtig fuglart for fangst og en af de fire fuglearter, hvor vi har fangstkvoter (polarlomvie, Atlantisk lomvie, edderfugl og kongeedderfugl). På grund af dens særlig status som fangstfugl har det været vigtigt at følge bestandsudviklingen og Naturinstitut har en meget omfattende moniteringsprogram for lomvier. Fuglene bliver talt på fuglefjeldene og metoderne som anvendes er både moderne og gennemprøvede. Forskerne fra Naturinstituttet bruger for eksempel automatiske kameraer til at fotografere kolonierne således at fuglene kan tælles gentagne gange og af flere forskellige personer hvis der er usikkerhed. Tællinger foretaget på et tidspunkt på døgnet hvor der er færrest fugle hjemme i kolonien, bliver korrigeret opad således at resultatet af antal af fugle ikke bliver fejlagtigt for lavt. Tallene lyver ikke og det er en kendsgerning, at antal lomvier baseret på disse tællinger, er gået drastisk ned i store dele af landet. Der er flere store lomviekolonier som nu er fuldstændig uddøet. Der er mange fiskere og fangere som husker stadig den store lomviekoloni Apparsuit ved Upernavik, som stadig i 70’ så ud til at rumme en uendelig mængde fugle. Det samme gælder for Salleq kolonien ved Uummannaq som i vores bedsteforældrenes tid i 40’ stadig havde over 100 000 ynglende lomvier. Nu er begge ynglepladser tømt for fugle og tilsvarende kolonier er ikke blevet etableret andre steder. Hvis skyld? Bifangst af lomvier i fiskegarn, forstyrrelse på ynglepladser fra forbi sejlende skibe og brug af tåge horn og alt for tæt flyvende helikoptere i gamle dage har alle været til skade for lomvierne. Nu advarer Naturinstitut om at klimaændring forringer lomviens muligheder for at finde føde om vinteren, hvilket drastisk nedsætter overlevelsen om vinteren. Fangerne rapporterer om et stigende antal ræve, ravne og måger som æder unger og æg. I stedet for at finde den skyldige, vil jeg koncentrere mig at finde en løsning. Vi har fået styr på skibe og helikoptere samt bifangst i store stil. Naturen kan vi ikke ændre på - klimaet ændrer sig uden at spørge os og dyrene finder føde der hvor det er nemmest for dem. Det eneste ting vi kan ændre på er os selv. Det er ikke kun Naturinstituttet som har bevis på ulovlig lomviejagt. Hvert år viser fangstrapportering i PINIARNEQ, at der fanges lomvier udenfor jagttiden. Denne ulovlige fangst er meget skadeligt for lomvier og vi har alle interesse i at få denne ulovlige fangst stoppet. Vi skal også blive bedre til at håndtere vores affald således at måger og ravne ikke mere kan bruge affald som spisebord. Dermed kan vi bekæmpe deres vækst. Naturinstituttet anbefaler i sin biologiske rådgivning enten en totalfredning af lomvie eller en reduktion i fangst. Det er op til landsstyret med hjælp af anbefalinger fra Fuglearbejdsgruppen at finde den bedste løsning. Realiteten er, at fangstryk er det eneste pres vi kan fjerne fra den allerede pressede lomvie. Vi skal være parat til det, hvis det kan hjælpe lomviebestanden til at komme sig og sikre bæredygtig fangst af lomvier i fremtiden.