Siumut stiller urealistiske forslag

På dette seminar argumenterede landsstyret imod forslaget, da det ville være ødelæggende for den igangværende efterforskning i Grønland. På dette seminar kom det også frem at der internt i Siumut var uenighed om forslaget. Tidligere medlem af Landsstyret for Råstoffer Kim Kielsen støttede ikke op om sit parti i spørgsmålet.

Torsdag d. 10. november 2011
Maliina Abelsen
Emnekreds: Efterårssamling 2011, Finanslov.

Landsstyret har med undren læst Aleqa Hammonds bemærkninger om, at en afgift på olieefterforskning kan bidrage med knap 400 mio. kr. i 2012.

Det skal indledningsvis fastslå, at landsstyret arbejder hårdt for at, at vi får det maksimale udbytte af vores råstofindustri, men Siumuts forslag er ikke alene urealistisk, det er også naivt. Dette skyldes flere forhold:

For det første kan der ikke ændres i allerede indgåede aftaler. Det tidligere Landsstyre har nu en gang givet licenser uden afgifter til en række selskaber, som nu opererer i landet. Det gjorde Landsstyret fordi der var en tro på, at det skal være attraktivt at efterforske.

For det andet er forslaget ukonkret og ikke fyldestgørende beskrevet. Under forhandlingerne om finansloven for 2012 er det korrekt at Siumut fremførte forslaget. Landsstyret behandlede forslaget seriøst, og gennemførte blandt andet et seminar om råstoffer for hele Landstinget, hvor forslaget blev diskuteret.

På dette seminar argumenterede landsstyret imod forslaget, da det ville være ødelæggende for den igangværende efterforskning i Grønland. På dette seminar kom det også frem at der internt i Siumut var uenighed om forslaget. Tidligere medlem af Landsstyret for Råstoffer Kim Kielsen støttede ikke op om sit parti i spørgsmålet.

Derfor betragtede landsstyret emnet som uddebatteret i denne omgang. Der er derfor tale om at fremlægge noget i sidste time, når Siumut her efter 2. behandlingen af finansloven alligevel fremsætter forslaget sammen med en masse andre ændringsforslag. Det er urealistisk at tro, at sådanne forhandlinger finder sted mellem en 2. og 3. behandling.

Siumut skal huske på, at en afgift kræver et helt nyt lovforslag. Dette vil ikke kunne udarbejdes på under en uge. Selv justeringer af eksisterende afgifter er svære at nå på så kort tid. Og at gennemføre en så omfattende ændring af indgåede aftaler, uden forudgående dialog med de berørte selskaber, vil helt sikkert medføre, at Grønland fremover vil blive betragtet som et meget usikkert sted at drive virksomhed. Hvis ikke afgiften i sig selv skræmmer investorer væk, vil fremgangsmåden helt sikkert gøre det.

Herudover skal landsstyret også gøre opmærksom på, at halvdelen af indtægten, som måtte overstige 75 mio.kr. pr. år, fra den foreslåede afgift skal afleveres til Staten i henhold til Selvstyreloven. Derfor er forslaget ikke tænkt ordentligt igennem, og kan i bedste fald karakteriseres som urealistisk.

Afgifter
Landsstyret søger så vidt muligt at undgå nye afgifter. Derfor er der i de senere år også gennemført store administrative besparelser i både Selvstyre og kommuner. Og så skal vi fastslå, at når det endeligt bliver nødvendigt at vedtage nye afgifter, så er det et krav, at de er miljømæssigt og socialt bæredygtige. Ligesom de formål indtægterne anvendes til.

Selv om det aldrig er sjovt at indføre en ny afgift, så har vi sendt pengene tilbage til borgerne i form af blandt andet et bedre sundhedsvæsen, øget førtidspension og en styrket indsats for børn og unge.

Landsstyret foretrækker således ikke at tømme folks lommer, som Siumut hævder.. Det drejer sig om, at landsstyret handler realistisk. Altså en øget omfordeling at vores fælles midler.

I den forbindelse skal vi også slå nogle ting fast omkring de afgifter landsstyret indfører:

Hvis Landstinget d. 14. november vedtager den foreslåede forhøjelse af emballageafgifterne, vil det være 6. gang at landsstyret får gennemført afgiftsstigninger eller nye afgifter.

Første gang var i 2009 hvor beregningsgrundlaget for rejeafgiften blev ændret. I 2010 blev afgiften på biler hævet, samtidig med at der blev indført en afgift på brændstof på 10 øre/liter. Desuden blev automatspilsafgiften hævet. På den igangværende Landstingssamling behandles endnu en regulering af rejeafgiften, ligesom emballageafgiften som nævnt foreslås hævet. Det er således kun nogle få afgifter der direkte har indvirkning på de priser forbrugerne betaler.

Disse reguleringer af afgifterne anslås samlet at indbringe Landskassen omkring 50 mio. kr. årligt. En nødvendighed for at finansiere velfærden.

Landsstyret har et mål om ikke at øge skattetrykket. Og nye afgifter skal ses i sammenhæng med, at vi får færre indtægter fra afgifterne på alkohol og cigaretter. Dette er glædeligt, men regnskabet skal jo også gå op.
Læs også:
Afgifter, afgifter afgifter