Emne: Fiskeri
Karl Tobiassen
Onsdag d. 15. juni 2022Der kan være mange grunde til at et selskab vælger ikke at producere helfabrikata på en fabrik. Kun selskaberne kan svare på hvorfor der produceres hel eller halvfabrikata på de forskellige fabrikker. Det skal dog understreges at flere fabrikker producerer helfabrikata og at det også kommer an på hvilken art der indhandles, f.eks. kan man godt producerer hovedkappet indfrosset torsk og helfabrikata stenbiderrogn på den samme fabrik
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Søndag d. 15. april 2018Jo bedre forudsætninger vi skaber for fiskerierhvervet, jo stærkere bliver hele landet. Og da succes avler succes, vil et stærkt fiskerierhverv skabe arbejdspladser og vækst i andre brancher. Det vil skabe et stærkere Grønland, og det vil være med til at skabe forudsætningen for den selvstændighed, vi alle ønsker
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 22. marts 2018Vi synes det er rimeligt at diskutere, hvor længe man skal have lov til at eje en given kvote. En kvote kan sammenlignes med en koncession, som vi f.eks. kender det som en brugsret til ørredelve til turisme og trofæjagt. De koncessioner eller brugsrettigheder gælder typisk i 20-30 år med mulighed for forlængelse
Anders Blaabjerg, Statistikchef hos Grønlands Statistik
Torsdag d. 11. maj 2017Grønlands økonomi afhænger således af priser og afsætningsmuligheder for fiskeprodukter på verdensmarkedet. Forøges disse giver det vækst, mens et fald kan betyde recession. Markedet for fisk og velfungerende værdikæder for fiskeprodukter spiller derfor en afgørende rolle for Grønlands økonomi.
Tilknyttede tekster:
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Onsdag d. 29. marts 2017Ens for alle byer jeg kommer til – også i forbindelse med tidligere borgermøder – så har jeg et budskab om, at der er noget fuldstændig galt i vores samfund, når vores børn udsættes for seksuelt misbrug, sult og omsorgssvigt. Socialforvaltningen får 4.300 henvendelser der vedrører børn om året. Det er i gennemsnit mindst 10 henvendelser om dagen. Børnetalsmandens undersøgelse i Tasiilaq viser, at halvdelen af børnene går sultne i seng, når måneden har nået den 20. dag. I Østgrønland bliver halvdelen af pigerne udsat for seksuelt misbrug, mens det i Vestgrønland er på 1/3. Drengebørn bliver også udsat for seksuelt misbrug.
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Tirsdag d. 21. marts 2017Fiskerne føler sig som tilskuere for udefrakommende fiskefartøjer, der fisker i deres nærområde. Derfor har jeg opfordret dem til at stifte et selskab, som skal bane en vej for anskaffelse af et havgående fiskefartøj
Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 8. februar 2017Man kan derfor kun opfordre landsstyremedlemmet til først at mødes med fiskerne de steder, hvor der er foreslået ændringer, idet fiskerne bør være med i udformningen og den videre udvikling, hvilket jeg mener er en god og farbar vej frem.
Ineqi Kielsen, medlem af Landstinget for Siumut
Lørdag d. 14. januar 2017Jeg er interesseret i at høre, om man i dette år har tildelt kvoter på baggrund af føromtalte beskæftigelsesprojekter, idet jeg mener at det fortsat er nødvendigt med tildeling af fiskekvoter til behandling på disse anlæg.
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Lørdag d. 14. januar 2017Det er endvidere min forståelse, at Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har arbejdet på et elektronisk logbogs-system i nogle år, og at man har valgt at satse på at udvikle sit eget system i stedet for at købe et tilsvarende system, som fungerer andre steder.
Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 3. marts 2016Fiskernes indhandling af hellefisk har i de seneste år været støt stigende. For fire år siden har fiskerne indhandlet 50 tons hellefisk til Royal Greenlands indhandlingssted i Qaanaaq, og 138 tons forrige år – tredobling i løbet af tre år. Jeg mindes ikke, at der overhovedet har været fortilfælde herhjemme, hvor indhandlingsmængderne er blevet tredoblet i ganske få år.
Peter P Olsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 31. juli 2015Det er simpelthen for billigt for støttepartierne efterfølgende at kritisere landsstyret og dermed Siumut for at føre uforsvarlig fiskeripolitik. Det er vigtigt at huske, at beslutningen om at forhøje torskekvoter også er Atassuts og Demokraternes beslutning
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 23. juli 2015Desværre spiller landsstyret hasard med vores fiskeri og det kan udvikle sig til en økonomisk katastrofe, en miljømæssig katastrofe og ikke mindst en menneskelig katastrofe for vores land
Klara Jakobsen, kandidat til Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 26. november 2014Lad os forestille os hvad det vil betyde personligt og for vores levevilkår, hvis det var os selv der bliver sendt hjem fra arbejde i 2-3 måneder ad gangen. Jeg mener, at det slet ikke er sundt for nogen. De ansatte har knoklet og har brugt masser af ressourcer.
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 21. november 2014Det sætter unægteligt tingene lidt i perspektiv at tænke på at vi risikerer at ødelægge en potentiel eksportindtægt på størrelse med bloktilskuddet, fordi vi ikke vil vente på at bestanden vokser sig stor før vi begynder at høste af den.
Peter Olsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 16. november 2014Royal Greenlands opgave skal kun være at opkøbe og sælge hvad de har købt af selskaberne langs kysten (RG som et distributionsselskab)
Jenseeraq Poulsen, valgkoordinator for Siumut
Onsdag d. 5. november 2014Når et produkt som stenbiderrogn bliver indhandlet i Grønland, så er prisen minimum 20kr/kg, det er fakta. Denne stenbiderrogn bliver produceret og sælges på detailledet i Danmark for 400kr/kg, og formålet med denne udtalelse er, hvor ender de resterende 380kr henne?
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 30. oktober 2014Vi har altid vidst at der var krabber. Men for ca. 20 år siden tog fiskeriet pludseligt fart. Der kom nye krabbebåde til hele tiden og de have nogle år med store fangster. Og så skete det som biologerne havde forudset. Der kom for mange både, fiskeriet blev ikke begrænset og bestandene kollapsede.
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 21. august 2014Man må aldrig basere hele sin indtægt på bankospil. Man kan jo ikke vide om man vinder, og derfor er man nødt til at have et arbejde.
Nikolaj Jeremiassen, landstingsmedlem for Siumut
Torsdag d. 3. juli 2014Jeg betragter det som bekymrende, at hellefiskekvoten for jollefiskerne i Diskobugten vil blive opfisket allerede ved månedens begyndelse.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 2. april 2014Indtægterne fra fiskeriet tilkommer landskassen
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 21. marts 2014Om nødvendigt kan det også blive relevant tage fiskeriaftalen mellem EU og Grønland op til overvejelse. Det hører ingen steder hjemme at sådanne lande og EU kan indgå en aftale, som i bund og grund forhindrer Grønland i at udvikle et nyt fiskerierhverv.
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 5. december 2013Fiskeriets aktører har meget klart meldt ud, at det ikke kan lade sig gøre at gennemføre forsøgsfiskeriet på makrel med de nye afgifter. Demokraterne må derfor konstatere, at den påregnede indtægt er et luftkastel.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 18. november 2013Hvis man alene ser på ideen om at indføre en makrelafgift, forventer Siumut og Atassut en indtægt på 120 mio. kr., vel at mærke i en situation, hvor fiskeriet efter makrel endnu ikke har stabiliseret sig. Vi kan godt forstå, at dette hastværk skaber utryghed hos deltagerne i forsøgsfiskeriet.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Polar Seafood
Royal Greenland
Tirsdag d. 5. november 2013Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer.
Tilknyttede tekster:
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 16. oktober 2013Demokraterne er bekymrede over, at landsstyret vælger at overhøre de biologiske anbefalinger for at sikre en bestemt befolkningsgruppe en kortsigtet økonomisk gevinst.
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 30. september 2013Der skal derfor snarest muligt udformes en tiltrængt handlingsplan, så erhvervet ikke overlades alene til store virksomheder, men også kan udvikle sig positivt med grundlag i den kultur, vi har haft i mange år, baseret på et kystnært fiskeri fordelt på mange aktører.
Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 21. august 2013Bliver de kysnære fiskeres og fangeres organisation SQAPK konsulteret i forbindelse med høringer angående kvotefastsættelser?
Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Lørdag d. 27. juli 2013Det er i forvejen ikke let at holde flere af de eksisterende fabriksanlæg i gang på 100% kommercielle vilkår. Et yderligere konkurrenceforvridende tiltag i form af indhandlingsskibe vil uundgåeligt føre til tab af mange arbejdspladser.
Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 10. juni 2013Produktionsanlæggene til ræklingeproduktion skal have mulighed for råvarer, idet man i de senere år, ikke har kunnet producere på grund af fiskestop i forbindelse med opfiskning af kvoter.
Bent Sørensen, konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening
Lørdag d. 1. juni 2013Op mod en halv milliard kroner gik i 2012 til samfundets offentlige kasser i form af direkte skatter og afgifter fra det havgående fiskeri og de landbaserede fabrikker.
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Onsdag d. 29. maj 2013På kort sigt, så vil landsstyret sende et forslag til ændring af den gældende bekendtgørelse ud i høring i løbet af juni måned.
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Polar Seafood
Torsdag d. 11. april 2013Polar Seafood kom ud af regnskabsåret 2012 med sit hidtil bedste resultat. Koncernens aktiviteter udløste således 225 millioner kroner - alene i direkte betalinger til de offentlige kasser i Grønland.
Landsstyret
Onsdag d. 14. november 2012Landsstyret har efter høring af aktører indenfor fiskerierhvervet, herunder anbefalinger fra Naturinstituttet, den 12. november 2013 vedtaget kvoter for hellefisk, skolæst, bundlevende rødfisk, pelagisk rødfisk, helleflynder, havkat, lodde, blåhvilling, sild, makrel, guldlaks, istorsk, polartorsk, kammuslinger og torsk for 2013.
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Torsdag d. 4. oktober 2012Fiskeri med hundeslæde har gennem generationer været en god måde til at forsyne mange familier. Derfor er et total stop for fisker et hård slag for de fiskere der om vinteren fisker med hundeslæde
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 14. september 2012Den sidste indhandling af stenbiderrogn på indhandlingsanlægget i Napasoq fandt sted den 25. maj. Nu den 13. september kan der end ikke indhandles torsk, fordi anlægget er stadigvæk er lukket. Hvornår vil man genåbne indhandlingsanlægget i Napasoq?
Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 29. maj 2012Inuit Ataqatigiit arbejder for og vil altid arbejde at fiskeriet er under stadig udvikling til gavn for fiskerne og samfundet. Fiskerne skal sikres at kunne planlægge deres fiskeri hele året.
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 25. maj 2012Til sammenligning skal det bemærkes, at man i det stærkt subsidierede Alcoa projekt har beregnet, at de offentlige kasser vil få en nettogevinst på ca. 100 mio. kroner om året - inklusive afledte arbejdspladser. I fiskeriet kan vi dokumentere en direkte gevinst, der er minimum 2,5 gange større.
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Torsdag d. 24. maj 2012Efter fiskerireformen er der flere og flere fiskere, der fisker efter hellefisk, der henvender sig direkte til politikerne for at få hjælp, fordi de mangler de nødvendige tilladelser. Der er sågar unge fiskere der har fået afslag, selvom de ikke har andre erhvervsmuligheder.
Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 21. maj 2012Uummannaq har såvel is og isfriperiode, hvor man kan uddannes i jagt og fiskeri til havs samt via is om vinteren, dermed kan hundeslædekørsel være en del af pensummet som vi har brugt i vores jagt igennem århundreder og dermed bevare den til eftertiden. Dermed er der grund til at bevare Fisker- og Fangstskolen i Uummannaq i Qaasuitsup Kommunea.
Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Mandag d. 14. maj 2012Farvandet omkring Qeqertat er en stor hellefiskebanke, hvor fiskeri og indhandlingsmuligheder kan udvikles såfremt man har vilje herfor. I de senere år, har beboerne i Qeqertat henvendt sig til Selvstyret og folkevalgte for at udvikle deres bygd, men disse henvendelser har indtil nu ikke blevet reageret overfor.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Tirsdag d. 7. februar 2012Denne forhandling sikrer et nødvendigt bidrag til Landskassen. Et beløb, der er større end hidtil, og som samtidig har reduceret en del af fiskekvoterne til EU, således at der nu både tages hensyn til den biologiske basis for fiskeriet og det grønlandske fiskerierhvervs interesser, herunder den fortsatte toldfrihed for grønlandske fiskeriprodukter i EU
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 24. august 2011Medlem af Landstinget, Kristian Jeremiassen, stiller en række spørgsmål til landsstyret vedr. hellefiskefiskeriet i Nordgrønland. På den ene side efterlyser han en øget forædling af hellefisk, og på den anden side slår han til lyd for, der skal indsættes indhandlingsskibe for at øge indhandlingsmulighederne og afregningspriserne.
Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Tirsdag d. 16. august 2011Qaasuitsup Kommunia vil gerne understrege, at kommunen gerne deltager aktivt i en løbende udvikling af fiskeriet. Fiskebestandene flytter sig, og vi må som politikere være klar til at følge udviklingen tæt, da fiskeriet i mange år fremover vil være vores primære erhverv.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 18. juli 2011KNAPK og Atassut finder det hensigtsmæssigt at give et særligt tilskud til fiskere og fangere, fordi priserne på benzin og diesel er steget markant. Ingen af parterne redegør dog overbevisende for, hvorfor netop denne gruppe skal have særbehandling. Andre erhverv, som for eksempel hele transportområdet, bliver jo også ramt hårdt af de stigende priser på brændstof.
Grønlands Statistik
Torsdag d. 30. juni 2011I året 2010 faldt den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr. Udvikling på indhandlingsværdien forblev på nogenlunde på samme niveau. For rejer faldt indhandlingsmængden med over 8.000 ton hvorimod indhandling af hellefisk steg med 2.327 ton.
For fangster af havgående fiskeri ved Grønland og i andre farvande steg fangsten generelt i 2010.
Tilknyttede tekster:
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 29. juni 2011Vi er naturligvis klar over, at indhandlingspriserne er lavere end i vore nabolande, men det er jo heller ikke ukendt, at vore omkostninger ved at drive forretning her i Grønland er væsentligt højere end i andre lande. Dette er en meget væsentlig årsag til den forskel i priserne ,vi ser. Eksempelvis er de variable omkostninger til produktion af et kilo rejer, d.v.s. omkostninger der er afhængige af produktionsmængden, eksempelvis el, vand, løn og fragt, ca. 70% højere i Grønland end i Canada.
Fødevarestyrelsen
Tirsdag d. 28. juni 2011Aftalen gør det muligt for grønlandske fiskevirksomheder at sende deres fisk til EU på samme vilkår som fiskevirksomheder i EU's medlemsstater kan sende deres fisk til andre af EU's medlemsstater.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 16. maj 2011Ane Hansen gjorde opmærksom på, at Grønlands aftale forhold med EU er anderledes end de fleste andres lande. Samarbejdet i forholdet mellem Grønland og EU omfatter bl.a. OLT-ordningen, Partnerskabsaftalen og FPA’en og protokollen om den særlige ordning for Grønland som giver Grønland toldfri adgang for fiskeriprodukter blev også nævnt. Disse aftaler skal opfattes som et samlet aftale kompleks og skal umiddelbart ikke holdes adskilt.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 14. april 2011Ved at fordele kvoterne i kvartaler og begrænse fiskeriet i sommermånederne, kan kvoterne strækkes og fiskeriet spredes hen over hele året.
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 14. april 2011Når koalitionen ønsker ændringer i fiskeriet er det ikke for at straffe et erhverv, der i forvejen er hårdt presset. Det er for at skabe bedre betingelser. For vi er IKKE tilfredse med vilkårene for fiskerne her i landet! Vi har forstået at det stadigt vil være fiskeriet der skal udgøre grundstenen i vores økonomi de næste mange år.
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 13. april 2011Lovændringen giver bedre muligheder for, at mennesker, der er hjemmehørende her i landet kan investere i fiskeriet uden, at de nødvendigvis behøver at være en del af fiskeribranchen i forvejen. Det åbner op for, at fiskeriet kan tiltrække kapital, som det tidligere ikke har været muligt at tiltrække. Kapital, som kan være med til at forny og fremtidssikre fiskeriflåden.
Tilknyttede tekster:
KNAPK
Onsdag d. 13. april 2011KNAPK’s hovedbestyrelse har under en kursuskonference i Nuuk diskuteret og taget stilling til konkrete overvejelser om vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland. Hermed fremkommer KNAPK’s hovedbestyrelse med følgende sammenfattet udtalelse om mange emner, som er blevet drøftet under kursuskonferencen ...
Siumut
Tirsdag d. 12. april 2011Landstingets formandskab ved, at loven ikke har været til høring. Dette bekræftes i notatet til fiskeriudvalget. Med denne viden skal vi handle forsvarlig og følge vores demokratiske retsprincipper. Dette betyder, at Landstingets formandskab må sende lovforslaget retur til landsstyret og forlange, at man har fulgt de demokratiske principper Landstinget er underlagt.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 11. april 2011En ny høringsrunde om emner, som før har været behandlet i processen, vil endnu engang blot forsinke en tiltrængt omstrukturering af fiskeriet. Vi må have mod til at handle, for det kan kun gå nedad for fiskerierhvervet hvis vi ikke tager os sammen.
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 1. april 2011KNAPK bør konkret pege på, hvilke løsninger, man forestiller sig skal redde det indenskærs fiskeri. Foreløbig hører vi mest om, hvad KNAPK ikke vil, men kan vi ikke også få organisationens bud på en langsigtet plan for denne del af det grønlandske fiskeri?
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 25. marts 2011Da Grønlands Arbejdsgiverforening ved sidste års høring svarede med: ”at der i relation til generationsproblematikken bør tillades fremmed kapital” var vi fra IA’s side godt og kort imod. Vi ville nemlig sikre os, at den lokale befolkning altid bør har førsteretten ved ejerskifte.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 16. marts 2011I det sidste par dage har visse personer i pressen påstået at Naalakkersuisuts forslag til ændring af fiskeriloven vil indebære at kapitalstærke udlændinge kan investere i fiskerierhvervet. Det skal på det kraftigste præciseres at dette ikke er tilfældet
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 11. marts 2011Fiskerierhvervet har i dag behov for fornyelse og for tilførsel af mange, mange penge. Omfattende administrative tilpasninger, som skal påvirke erhvervet positivt, er påtrængt og generelt set er det nødvendigt at drive fiskeriet kommercielt.
Grønlands Statistik
Tirsdag d. 1. marts 2011Antallet af virksomheder er faldet med 13,2 pct. fra 2007 til 2009, men omfanget af deres økonomiske aktivitet, målt i udbetalt A-indkomst eller overskud til ejeren, er steget med 4,5 pct. i samme periode
Tilknyttede tekster:
Konkurrencenævnet
Torsdag d. 17. februar 2011Royal Greenland A/S har tilbudt fiskere, der indhandler stenbiderrogn til virksomheden, at de vil få fortrinsret til at indhandle sommertorsk. Dette er ulovligt og i strid med konkurrenceloven at opstille den form for forretningsbetingelser, når virksomheden har en dominerende stilling på markedet
Tilknyttede tekster:
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 16. februar 2011Ane Hansen gjorde det helt klart hvilke holdninger landsstyret har for hhv. hvaler og sæler. EU lovgivningen for sæler og nogle medlemslandes holdninger til hvalfangst er ikke noget som gavner Grønland.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. januar 2011Budgetmålet for Royal Greenland A/S var, at resultatet skulle ”gå i nul”, men årets resultat endte med et minus på 43 mio. kr. Landsstyret noterer, at målet ikke er nået og tager det til efterretning.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 1. januar 2011Vi oplever tilstande som vi ikke har set i mange år. I år har man f.eks. kunnet fiske hele året rundt, hvilket i sig selv er en stor forandring.
Klimaforandringerne byder heldigvis også på nye og gode muligheder i det sydlige Grønland, muligheder som man allerede er i fuld gang med at drage nytte af. Vi nærer store forhåbninger til udviklingen af dyrehold og landbrug, både mht. forsyningen af det øvrige Grønland samt eksport til udlandet.
Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Torsdag d. 23. december 2010Landsstyret besluttede på sit møde i dag at sætte små begrænsninger i kvoten for krabber i Vestgrønland for 2011 i forhold til i år, således at den totale kvote til grønlandske fiskere for 2011 bliver på 1.930 tons. Det samlede fiskeri forventes at blive af samme størrelsesorden som i år.
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 14. december 2010Oppositionens leder ude i meget uheldigt ærinde, når hun sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af, at grønlandske fiskeprodukter bliver MSC-certificeret.
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 13. december 2010Det er på høje tid, at vi i Grønland, som i andre lande, fører en politik der sikrer bæredygtigt fiskeri, også mange år frem.
Grønlands Statistik
Mandag d. 13. december 2010I året 2009 faldt den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr, men for arter som hellefisk og krabber steg indhandlingsmængden. Samme udvikling gjaldt for indhandlingsværdien.
Tilknyttede tekster:
Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Torsdag d. 9. december 2010Med indgåelse af aftalen med Norge faldt den sidste af Grønlands tre fiskeriaftaler på plads for gensidige fiskerimuligheder i 2011. Aftalen med Norge er uændret videreførelse af den aftale, som blev indgået mellem de to parter for fiskeriet i 2010.
Tilknyttede tekster:
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 9. december 2010Således afviger landsstyrets kvotefastsættelse med 4.000 tons mere end hvad biologerne anbefaler for Vestgrønlands del. For Østgrønlands del stemmer kvotefastsættelsen overens med biologernes anbefaling. Biologernes anbefaling er TAC på 120.000 tons for Vestgrønland og 12.400 tons for Østgrønland. TAC står for total allowable catch og er udtryk for hvor meget der totalt må fanges.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 8. december 2010Fangst til eget forbrug har altid været en integreret del af vores kultur og selvforståelse. Sådan skal det blive ved med at være. Derfor bør en kulturbærende aktivitet som fangst af nar- og hvidhvaler ikke være forbeholdt en bestemt defineret gruppe i samfundet.
Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Mandag d. 29. november 2010Aftalen for 2011 indebærer en mindre nedgang i kvotemængderne for begge parter. Zoneadgangen for blåhvilling opretholdes for 2011, selv om Grønland kun har en kvote på 217 tons. Grønland har stadig adgang til 60 fiskedage efter bundfisk i færøsk zone.
Tilknyttede tekster:
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 9. november 2010Vi erfarer, at landsstyret har planer om delvist at lukke hullet i landskassen ved at pålægge det havgående fiskeri yderligere afgifter. Grønlands Arbejdsgiverforening er naturligvis enige i, at landets økonomi skal rettes op, men det ville være lettere at acceptere stramninger, hvis de blev kombineret med mod til at skaffe indtægter gennem udefra kommende selskabers aktiviteter i Grønland.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 8. november 2010Landsstyret barsler også med indførelse af månedskvoter fra 2011, der vil resultere i mere fleksibel administration af fiskekvoter.
Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Tirsdag d. 2. november 2010I denne periode modtager Grønland årligt ca. 240 mio. kr. af EU for fiskerirettigheder og ca. 80 mio. kr. som strukturstøtte. I 2005 skal der forhandles en ny aftale på plads. I skrivende stund er forhandlingerne ikke på plads.
Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Lørdag d. 30. oktober 2010For mig at se er det vigtigste, at vi skaber et bæredygtigt erhverv. Her tænker jeg ikke blot på de miljømæssige aspekter, men i lige så høj grad på økonomien. Det er simpelthen nødvendigt, at man tør tænke anderledes. Med den nuværende struktur i det indenskærs fiskeri får vi aldrig et økonomisk bæredygtigt fiskeri, hvor den enkelte fisker kan opretholde en rimelig indtægt.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 15. oktober 2010Lad mig erindre om, at uhensigtsmæssige strukturer i fiskeriet tidligere har skabt økonomiske problemer i Grønland. Det skete i 1980’erne og kaldte også dengang på store ændringer, især i rejefiskeriet. Ændringer, der betød vækst og fremgang. Det er nu på høje tid at foretage justeringer, der skal bringe den øvrige del af fiskeriet i overensstemmelse med de forhold, markedet og aktørerne har brug for.
Helle Siegstad, Afdelingschef
Jesper Boje, Seniorforsker
Fredag d. 10. september 2010Fiskeriet efter hellefisk i fjordområderne ved Ilulissat, Uummannaq og Upernavik er et fiskeri med historiske rødder. Går vi tilbage i tiden foregik det med hånd-liner med enkeltkroge og det udviklede sig fra starten af 1900 til et langlinefiskeri i åbent vand om sommeren og fra isen om vinteren. Indtil 1980’rne var langlinefiskeriet begrænset, men med de øgede muligheder for indhandling i både byer og bygder er landingerne steget markant siden da. Særligt ved Ilulissat har stigningen været stor. Før midten af 80’rne var landingerne mindre end 2.000 tons årligt og i begyndelsen af 2000´rne steg tallet til mere end 12.000 tons, altså en fem dobling på 15-16 år.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 2. september 2010Fordelene ved fiskeriturisme er store for et land med et spredt bosætningsmønster. For mange lystfiskere er det en ekstra oplevelse, at fiske i et forholdsvist uberørt område. Der er dog nogle væsentlige hindringer for udbredelsen af lystfiskerturismen som indtægtsgivende erhverv.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 8. juli 2010Ministrene og deres repræsentanter blev enige om, at nøjagtige registrede fiskerier er en forudsætning for bæredygtig og ansvalig fiskeriforvaltning. Alle fangster skal være registreret fuldt ud for at sikre, at biologer har tilstrækkelig detaljeret og nøjagtig information for at kunne udvikle troværdig rådgivning.
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. maj 2010Vi må hele tiden være parate til at rette op omkring en mulig skæv udvikling, herunder også ift. fiskeriets udvikling. Det ville være forkert at påstå, at det kystnære fiskeri, er med til at begrænse landets udvikling. Derfor er Michael Rosing’s påstande taget ud af luften, der forsøger at bagatellisere de kystnære fiskeres alvorlige situation.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Lørdag d. 1. maj 2010De seneste års tildelinger af ekstra kvoter, oven i de anbefalede og fastsatte kvoter, har gjort at man i stadigt højere grad har sat spørgsmålstegn ved vores troværdighed, både her i landet og i udlandet. Tilliden fra vores samhandelspartnere i udlandet er blevet mindre og mindre, og oven i købet fortæller repræsentanter for vores forædlingsindustri, at det blandt andet har haft indflydelse på fiskepriserne. Således kan vi sige, at vi selv har været med til at stille os i den situation. Vi har selv banet vejen for, at blive udsat for kritik.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 30. april 2010Som landsstyret anfører vil en debat om et så vitalt område som ejerstruktur i et aktieselskab i Landstinget, ville kunne skabe unødig nervøsitet hos både selskabets ansatte, kunder og ikke mindst finansielle partnere. Imidlertid finder vi fra Demokraterne i lighed med forslagsstilleren det relevant, at en redegørelse om ejerstrukturen i et selskab som Royal Greenland A/S fremlægges. Derfor er vi tilfredse med, at landsstyret vil tage initiativ til at sende en fortrolig redegørelse til Finansudvalget, som så netop kan drøfte dette selskab for lukkede døre.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 22. februar 2010Som en nyordning er der pr. 1. januar 2010 ligeledes indført licenspligt i forhold til kystnært fiskeri efter torsk. Licens til kystnært fiskeri efter torsk er gebyrpligt på samme måde som andre licenser til kystnært fiskeri.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010Det seneste årsregnskab pr. 30. september 2009 udviser et negativt resultat på 196 mio. kr. Året før kom koncernen ud med et negativt resultat på 78 mio. kr. Man skal tilbage til regnskabsåret 2006/07 for at finde et positivt resultat - dengang på 52 mio. kr. I juni 2009 indskød ejeren en ansvarlig aktiekapital på 250 mio. kr. og ydede et tilsvarende lån på 250 mio. kr. Dette har hjulpet selskabets økonomi, idet gældsætningen og de deraf høje renteudgifter således kunne mindskes, samtidig med at egenkapitalen bevaredes intakt i selskabet. Omsætningen er faldet til 4,7 mia. kr. i dette regnskabsår mod ca. 5 mia. kr. de foregående år.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010I starten af juli afholdtes således en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet blev tilført et kapitalindskud, samt et lån på samlet 500 mio. kr. Som ansvarlige ejere har landsstyret dog samtidig opstillet nogle klare betingelser for denne håndsrækning til selskabet. Derfor blev der også stillet krav om en redegørelse fra Royal Greenlands side, der i detaljer analyserer selskabets fremtidige situation med henblik på en restrukturering af selskabet og herunder at der skulle gøres overvejelser om en eventuel ny ejerskabsstruktur.
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 5. februar 2010Grønlands Arbejdsgiverforening har dokumenteret, at det havgående fiskeri skaber mange arbejdspladser, der i betydeligt omfang bidrager til samfundsøkonomien. Det er derfor i samfundets interesse, at flest mulige arbejdspladser bevares, og at rejeflåden, som er den mest moderne i verden, bibeholdes i Grønland. De direkte betalinger fra rederierne til de offentlige kasser er på 175 mio. i form af A-skatter, selskabsskatter og afgifter. Hertil kommer de afledte indtægter fra den indirekte beskæftigelse, som erhvervet skaber.
Det er i den forbindelse tankevækkende, at Grønland subsidierer etableringen af en aluminiumssmelteværk massivt, til trods for at det er dokumenteret, at det ”kun” vil skabe indtægter i niveauet 140 mio. om året.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 3. februar 2010Da det drejer sig om et omfattende og tidskrævende arbejde, finder landsstyret det hensigtsmæssigt at involvere samtlige parter i sagen. Landsstyret finder det også vigtigt, at sagen forinden behandlingen i Landstinget debatteres i befolkningen.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 26. januar 2010Fiskefabrikken i Qasigiannguit har i dag 85 ansatte og når videreforarbejdning af råvarer startes ved årets slutning, vil det kræve yderligere 20-30 nye arbejdspladser.
Departementet for Sociale Anliggender
Søndag d. 10. januar 2010Fiskere og fangere har i lighed med øvrige borgere i Grønland mulighed for at søge of-fentlig hjælp til faste udgifter og forsørgelse. Det er dog en betingelse, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage offentlig hjælp. Og i henhold til forordningen om offentlig hjælp, er der ikke hjemmel til at fratage fiskere og fangere deres erhvervsfangerbevis i den tid, de modtager offentlig hjælp.
Grønlands Statistik
Tirsdag d. 5. januar 2010Som nyt publiseres fangster af fisk i 2008, der er produceret ombord på fabrikstrawlere. De nye tabeller er delt i to, nemlig fangster ved Grønland af grønlandske og udenlandske fartøjer samt grønlandske fartøjers fangster udenfor det grønlandske farvand
Tilknyttede tekster:
Finansudvalget
Tirsdag d. 29. december 2009Servicekontrakt pålydende kr. 10.626.000 godkendes i dens nuværende
form. Umiddelbart har det givet Udvalget anledning til bekymring, at uddannelsestiltag, mobilitetsfremme samt omskoling ikke i højere grad søges tilgodeset. Dette kunne efterlade det indtryk, at bevillingens formålsbeskrivelse alene omfatter uddannelsestiltag, mobilitetsfremme og omskoling for et syns skyld.
Tilknyttede tekster:
Finansudvalget
Tirsdag d. 29. december 2009Servicekontrakt pålydende i alt kr. 9.111.044 godkendes under følgende forudsætninger:
[$
AGF forpligtes til i relevant omfang at holde indhandlingsanlæg åbent i stenbiderrognssæsonen ...
$]
Tilknyttede tekster:
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 23. december 2009Vestgrønland: Det er NAFO´s opfattelse, at biomassen stadig er stor, men antallet af rekrutter er bekymrende, set i lyset af at data til dette års rådgivning giver en større sikkerhed for at bestanden er på vej ned, hvor der er nævnt en mulig reduktion i rådgivningen til 90.000 tons. Reduceres fangsten ikke, er der væsentlig risiko for markante reduktioner i rejebestanden.
Tilknyttede tekster:
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 26. november 2009En konsekvens af denne laden stå til har nu bevirket, at erhvervsgrundlaget i flere bygder og byer er blevet svækket, eftersom fiskerne nu ikke havde et indhandlingssted længere og at produktionsmedarbejderne dermed mister deres arbejdspladser
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 16. november 2009Vores udgangspunkt ved brugerbetalingen for de mindste fartøjer er kr. 1.500,00, som engangsbeløb ved licenstildeling til fiskearter som krabber, torsk, hellefisk, stenbidderrogn og andre fisk, som alle indhandles til videreforarbejdning på fiskeanlæg. For større fartøjer som fisker kystnært bliver brugerbetalingen efter planen kr. 1.500,00 for hver fiskeart, således det bliver kr. 1.500,00 for krabber, kr. 1.500,00 for torsk o.s.v.
Grønlands Naturinstitut
Tirsdag d. 10. november 2009Der blev færre rejer i Vestgrønland i perioden 2005 til 2008, men denne udvikling stoppede i 2009. Biologerne er dog forsat bekymrede for fremtiden! Igennem flere år har der nemlig været meget få 2-årige rejer (det er dem, der indgår i fiskeriet når de er 4-5 år gamle) og samtidig kan man kun finde de store rejeforekomster i mindre områder og kun nord for Sisimiut er simpelthen blevet meget mindre.
Tilknyttede tekster:
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 3. november 2009Landsstyret ser det som sin opgave, at skabe gode rammebetingelser for virksomhedsdrift overalt i Grønland og når man ser, at en fiskeforædlingsvirksomhed har problemer gør det selvfølgelig indtryk. Men her må man være opmærksom på, at initiativet til virksomhedsdrift og iværksætteri, som udgangspunkt, skal komme fra borgerne og ikke fra landsstyret eller for den sags skyld fra Selvstyret.
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 29. oktober 2009Den forhøjede rejeafgift er ikke taget af bordet, og da også denne del af fiskerierhvervet er under pres, vil en afgiftsforhøjelse skade erhvervet og dermed landets eksportindtægter.
Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 23. oktober 2009Jeg har opfordret fiskerne ved Upernavik og Uummannaq der har større fartøjer til at sejle sydpå til området omkring Ilulissat, hvor kvoten i området endnu ikke er opfisket. I forbindelse med krabbefiskeriet har jeg endvidere anbefalet at de fiskere der har fartøjer, der har udstyr til denne form for fiskeri, vil benytte lejligheden til at overgå til dette fiskeri i forvaltningsområder, der ligger udenfor de nuværende fiskekasser.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Mandag d. 19. oktober 2009Som eksempel kan nævnes at fabrikken i Maniitsoq og fiskerne i fællesskab i løbet af sommeren har henvendt sig til landsstyret vedr. de store problemer de oplever med fiskeriet. På trods af henvendelserne har landsstyret ikke vist interesse for sagen, og dermed heller ikke vist interesse for at hjælpe fiskerne.
Landsstyret
Onsdag d. 14. oktober 2009Der er ikke foretaget biologiske undersøgelser for Uummannaq-området for 2008 og 2009, på grund af at Grønlands Naturinstituttets undersøgelsesskibs, Adolf Jensens, harvari. Der foretages ikke biologiske undersøgelser for Upernavik-området, men Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har anmodet om udvidelse af biologiske undersøgelser for området i relation til drøftelserne omkring Grønlands Naturinstituts strategi og handlingsplan for 2009-2012.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Søndag d. 4. oktober 2009Der er er enighed om at igangsætte opfiskning af mistede garn og andet fiskegrej med deltagelse af alle aktørerne indenfor fiskeriet. Aftale om opsamling var en forudsætning for et løfte om en eventuel forhøjelse af kvoten for hellefisk – 500 tons til hver af forvaltningsområder Uummannaq og Upernavik.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 2. oktober 2009Fiskerierhvervet bidrager til de offentlige kasser med så betydelige beløb, at de langt overstiger de betalinger, som man eksempelvis forventer fra Alcoa projektet.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 2. oktober 2009Vi ser fra landsstyret som noget meget vigtigt at fødevarer fra havet i al fremtid skal udgøre sund mad, om det er fugle, fisk, bløddyr eller hvaler skal de benyttes af det grønlandske samfund. Det er noget vi som befolkning, som blandt andet driver fangst, har ret til, uanset hvad andre folk måtte synes – det er jo også en rettighed som andre folk, hvem de end måtte være, i verden har som en grundlæggende rettighed.
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. september 2009Efter de mange begivenheder i foråret og hen over sommeren er det tydeligt, at vi som enkeltpersoner og som samfund som helhed har oplevet noget stort i vores historie ved at tage skridtet med indførelsen af Selvstyret - begivenheder vi altid vil huske og som helt sikkert vil give os mange kræfter til vort fremtidige arbejde.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Jens K Lyberth
Tirsdag d. 29. september 2009Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at det er nødvendigt at fokusere på politiske vurderinger af rammebetingelserne for fiskeriet, bl.a. på grundlag af Fiskerikommissionens samlede anbefalinger. Det er således på høje tid at skabe forudsætningerne for en nødvendig omstrukturering af fiskeriet. Og ikke mindst at langsigtede perspektiver for en kommende fiskeriforvaltning indbygges i en ny fiskerilov.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Tirsdag d. 18. august 2009En af målsætningerne er, at der fremover sker en mere rationel udnyttelse af levende ressourcer til øgning af selvforsyningen af lokale produkter for eksempel at grønlandske fødevarer kan købes fra butikkerne og til forsyning af offentlige institutioner.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Søndag d. 19. juli 2009Vi er nødt til at begrænse tilgangen til fiskerierhvervet, ellers er indtægterne for lave for den enkelte. Og det er vigtigt, at vi kan gøre det i en tid, hvor folk kan søge over i andre erhverv, fx aluminiumsindustrien, hvor de kan få en høj indtægt, lød budskabet fra kommissionens formand, professor Christen Sørensen, i forbindelse med offentiggørelsen af kommissionens arbejde.
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. juli 2009Vi i Grønland står i en situation, hvor hele fiskerisektoren må omstruktureres for at blive bæredygtigt i fremtiden, samtidigt med at finanskrisen og faldende kvoter i fiskeriet er bare nogle af udfordringerne for fiskerne og landet.
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 2. juli 2009Det glæder Demokraterne, at vort land langt om længe har fået et ansvarligt landsstyremedlem for Fiskeri. Som fiskeriordfører for Demokraterne vil jeg gerne understrege, at vi står 100 procent bag Ane Hansen i hendes udmeldinger om, at der ikke bliver indført mindstepriser i fiskeriet.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 9. juni 2009Grønlands Arbejdsgiverforening ser med beklagelse, at en lille kreds af rederier har stiftet foreningen Sinerissami Qanittumi Avataanilu Aalisariutaatillit Peqatigiiffiat (Kyst- og Havfiskernes Forening).
Især er Royal Greenlands rolle betænkelig set i lyset af koncernens øjeblikkelige situation.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Lørdag d. 30. maj 2009Vi må konstater, at den satsning der er foretaget med at gøre Royal Greenland A/S til en international koncern er slået fejl. RG har i de senere år leveret utilfredsstillende store underskud, og gældsbyrden er uholdbar i længden.
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Lørdag d. 16. maj 2009Aleqa burde vide, at dengang kapaciteten i bygdeanlægget for adskillige millioner blev opgraderet og dengang ejerne til bygdeanlægget sammen med bygdebefolkningen udførte strategi og handlingsplaner for hvornår anlægget skulle åbne, her har også forberedelserne til fiskeriet også været ikke ubetydelig bekostelige.
Fiskerikommissionen
Tirsdag d. 10. februar 2009Fiskeriforvaltningen og dermed fiskeriloven bør indrettes efter, at der sikres de i fiskeriet indsatte ressourcer – mandskab og kapital – en høj aflønning. Dette vil samtidig givetvis betyde, at antallet af job i fiskerierhvervet må reduceres. Dette stiller krav til overgangsløsninger, herunder til generationsskifte.
Marie Fleischer
Fredag d. 22. november 2002Lad os til slut vende tilbage til fabrikken i Uummannaq. Fyrre mennesker sidder stadig, lige før jul, med udsigt til at være ledige i tre måneder. Spørgsmålet om hvor det berøvede private indhandlingsskib Uummannaq er, kender vi svaret på. Den ligger ved kaj i Hirtshals, det har den for øvrigt gjort siden September. Altså endnu en forspildt chance for Grønland til at tjene penge på grund af dårlig politisk styring og forfordeling af et hjemmestyreejet selskab. Som sædvanlig - fristes man til at konkludere ...
Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 19. november 2002Men vi er også et folk, der rummer en stor sum af kunnen inden for fiskeriet, og en kombination af europæisk kapital og grønlandsk know-how er efter min mening en af de gode muligheder, vi skal satse på inden for fremtidens fiskeripolitik
Marie Fleischer
Lørdag d. 26. oktober 2002I stedet for mere mudderkastning i feltet burde man tage det ekstra skridt, indførelse af konkurrence. I privatiseringens navn og konkurrencens ånd burde hr. Olsen have de samme indhandlingsmuligheder som Royal Greenland A/S
AnnDorte Burmeister
Lørdag d. 26. oktober 2002Biologerne har derfor siden 1997 anbefalet, at Vestkysten bør inddeles i mindre forvaltningsområder. Et forvaltningsområde er et afgrænset havområde, hvor der gives tilladelse til fiskeri af x antal fortøjer. Canadierne har gode erfaringer med forvaltningsområderne, og fangstmængderne i disse områder har været rimelige stabile igennem årene
John Hansen
Fredag d. 13. september 2002For din og Grønlands skyld - lad torskene få fred i nogle år endnu - og lyt til biologerne.
Tine Pars
Fredag d. 6. september 2002Udnyttelsen af torskebestanden er et godt eksempel på en af de konflikter, vi møder omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. På den ene side fraråder biologerne at fiske på torskebestanden, før fisken er blevet gydemoden, således at forsigtigheds- og bæredygtighedsprincipperne bliver fulgt. På den anden side står fiskerne med et akut behov for indtjening og manglende alternativ beskæftigelse
Irene Jeppson
Fredag d. 30. august 2002- Hvor mange gange skal de fortælle os, hvad vi skal gøre. Vi har mange eksempler på, at biologerne har fejlet.
Vilhelm Kristiansen
Fredag d. 9. august 2002Vores fiskere, som andre fiskere i Grønland, der har lært erhvervet, vil gerne være med til at udnytte ressourcerne i havet. I løbet af 1900-tallet har de gentagne gange været tilskuere til forsøgsfiskeri, men sådan er det ikke mere. I dag i år 2002 må de have mulighed for være med i forsøgsfiskeriet
Ole Thorleifsen
Fredag d. 9. august 2002Lavindkomstgruppen bliver hårdt ramt af de beslutninger, som de politisk ansvarlige tager. For en fanger med en årsindkomst på 40.000 kroner er én fugl meget værdifuld. Sådanne begrænsninger på livets opretholdelse medvirker til udryddelse af fangererhvervet
Jaakutoqaq Heilmann
Fredag d. 2. august 2002Såfremt vi skal føre privatiseringsbestræbelserne ud i livet mener jeg endvidere, at vi må tildele de mere rentable virksomheder engangstilskud i opstart, såfremt de skulle have behov for det, således at vi kan glædes over disse, når de skaber arbejdspladser og begynder at fungere godt, i stedet for at spænde ben for dem, sådan som det er tilfældet i dag
Sermitsiaq
Fredag d. 12. juli 2002Vi laver en gylden aftale med EU, og siden fremhæves den nærmest som en hæmsko for det hjemlige fiskeri. Vi skal tage hensyn til Benjamin og Sakæus - vel at mærke både i Nanortalik og Upernavik. Og Østkysten foretrækker vi helt at glemme
Erik H. K. Heilmann
Lørdag d. 6. juli 2002Man kunne nok billedligt sige, at Grønlands økonomiske vækst og forbedringer er som en skib der er nymalet, men som tager vand ind på grund af mange ting. Fint skal det være - Man er ligeglad med om skibet eventuelt synker til bunds med et brag. Officererne har jo helt deres egne redningsbåde lige ved broen
Jesper Boje, Seniorforsker
Fredag d. 28. juni 2002Forekomsterne af torsk ved Grønland udspringer fra lokale fjordbestande, der reproducerer sig selv, en gydebestand ved de sydvest- og sydøstgrønlandske banker, og den islandske gydebestand. Sidstnævnte tilfører i nogen år torsk til hele Grønland, via transport af æg og larver i havstrømmene med efterfølgende opvækst af ungtorsk
Mads Peter Grønvold
Fredag d. 21. juni 2002Når man ser på rejefiskernes forhold i det kystnære fiskeri, bruger fiskerne tre-fire dage for at indhandle deres fangst til fabrikkerne, ligesom de venter i flere dage for at få losset is, selv om de kun er ude to dage ad gangen for at fange nok til at indhandle
Mads P. Grønvold
Fredag d. 21. juni 2002Som landstingsmedlem mener jeg, at man ikke længere kan undgå at lave en ny vurdering af den status, man er kommet frem til i forbindelse med fiskeriudviklingen, idet jeg mener, at der bør tages en politisk beslutning for at sikre bestanden af fisk og skaldyr i de kystnære områder
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 14. juni 2002Egentlig bestrider de to herrer Enoksen og Askær stillinger, der betyder, at de burde arbejde for fiskernes, fabriksarbejdernes, ja samfundets interesser. Men det vi ser, ved de to herrers gentagne udfald mod hinanden, er to drenge, der vil vise kammeraterne, hvem der er stærkest
Marie Fleischer
Fredag d. 14. juni 2002En privat tager ikke noget for givet. Han arbejder med sit liv som indsats. Hvis tingene går godt, går det ham også godt, og hvis ikke må han dreje nøglen om. I de hjemmestyreejede firmaer tager man bare forgivet, at hvis man nu skulle få underskud er pengene dér. Ajunngilaq, hjemmestyret betaler!
Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 14. juni 2002Fiskeriet har det skidt, fordi man politisk har banet vejen herfor. Man prøver at redde den »nationale klenodie« a.k.a. (also known as) Royal Greenland med monopolisering af indhandlingsmulighederne
Peder Munk Pedersen
Fredag d. 3. maj 2002De hidtidigt helt frie afskrivningsregler har medført udskudt skat, og denne udskudte skat kan i mangt og meget karakteriseres som en samfundsfinansieret kredit. Rederierne har hidtil benyttet denne kredit til at foretage hyppige investeringer i nye fartøjer
Mads Peter Grønvold
Fredag d. 3. maj 2002Når man betragter det kystnære fiskeri, kan man se at der stadigvæk bruges en del kuttere, der er mere end 20 år gamle, ligesom nogle af kutterne er over 30 år gamle. Skønt kravene fra forbrugernes side er blevet skærpet, er der på den anden side ingen politisk støtte at hente til initiativerne til at udvikle det kystnære fiskeri
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Mandag d. 29. april 2002RG finansierer og anskaffer fartøjerne og overdrager dem derefter til fire lokale fiskere, som har udvist interesse for at deltage i projektet. Fartøjerne betales dels ved et kontant indskud ved modtagelsen og derefter via afdrag i takt med indhandlingen
Pavia Nielsen
Fredag d. 19. april 2002I stedet for at anvende Royal Greenlands kommende store kuttere til fiskeri, bør I indsætte dem til transport af hellefisk.
Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 19. april 2002Når det gælder andre nationers reelle eller påståede plyndring af Grønlands naturgivne ressourcer, er der ingen grænser for den grønlandske offentligheds forargelse og protest ...Helt anderledes forholder det sig, når det internt i Grønland gælder fordelingen af landets naturgivne ressourcer. Her skal der uden blusel tages fra de fattige og gives til de rige
Johan Lund Olsen
Fredag d. 19. april 2002Rejebaronerne må derfor først og fremmest huske på, at der her - ligesom med de ikke-levende ressourcer, er tale om en samfundsmæssig ejendom, som samfundet har en legitim ret til at kræve lejebetaling for. Derfor er rejeafgiften opfundet. Og rederierne, som jo har fået gratis adkomst til rigdommens kilde, skal naturligvis også bidrage til den »fælles husholdning«.
Lars Jørgen Kleist
Fredag d. 5. april 2002Vi må til at spørge os selv, om det ikke vil være mere rigtigt at opprioritere problemerne i fiskeriet, hvorfra vi i øjeblikket får hovedparten af vore indtægter. Vi må til at spørge, om vi ikke kan forbedre fiskeriet, så vi kan skaffe større indtjening ad den vej.
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 2. april 2002De private ønsker at være med og de bør støttes i deres initiativer. Man bør byde velkommen til Uummannaq Seafood og andre ligestillede, som i samarbejde med kommunerne driver produktion, og udrydde de forhindringer de bliver påført, om nødvendigt gennem ændring af lovgivningen
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 1. marts 2002For det eneste, der sker med sådan et tiltag er, at det offentlige skaber konkurrenceforvridning i forhold til den hårdtarbejdende, selvstændige fisker og tager derved brødet fra folket og er det virkelig den politik, som landets etablerede partier vil køre?
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Fredag d. 1. marts 2002Hvorfor traf du en helt anden beslutning da du kom tilbage til Nuuk efter at have opført dig forstående overfor fiskerne i forbindelse med høringerne omkring garnfiskeriet efter hellefisk og mødet med fiskeriets repræsentanter i Ilulissat?
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?
Lars Attrup
Søndag d. 10. februar 2002Med en omsætning på 3,5 mia. kr. har Royal Greenland en afgørende betydning for grønlandsk økonomi. Derfor har nyheden om, at virksomheden er på vej mod et underskud omkring 270 mio. kr. sendt chokbølger gennem hele det grønlandske samfund
Sermitsiaq
Fredag d. 8. februar 2002Til gengæld bør det følges op med beslaglæggelse eller ekspropriation af de kvoter, som ikke fiskes op. Det offentlige kan så sælge disse kvoter på auktion til fiskere som sikrer, at de opfiskes og indhandles som isede rejer. Samfundet kan ikke leve med, at flere tusinde tons rejer ikke fiskes eller indhandles til lukningstruede fabrikker
Steffen Petrussen
Fredag d. 8. februar 2002Men Royal Greenland producerer den portion, Royal Greenland kalder for vrag. Ikke nok med at vi ikke får betaling for »vraget«, så bliver vi af Royal Greenland tvunget til at betale for losningen af det såkaldte vrag
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 8. februar 2002De rejer mellem 2 og 3 gram, der kan anvendes til færdigvarer, giver på landsplan Royal Greenland A/S en indtjening i størrelsen 2 mio. kr.
Manasse Berthelsen
Fredag d. 8. februar 2002Nu må det være slut med at tage uuddannede folk fra land ud til søs som fiskere. Dette kan slet ikke lade sig gøre i Danmark. Der skal uddannes folk til landets vigtigste erhverv, det kan kun gavne fiskeriet
Keld Askær
Fredag d. 1. februar 2002For så vidt angår vor udenlandske investeringer vil jeg gerne medgive, at disse ikke altid har været lige heldige. Vi er i gang med en afvikling af de tabsgivende aktiviteter, og de nødvendige hensættelser er foretaget i det netop afsluttede regnskabsår
Efraim Olsen
Lørdag d. 26. januar 2002For det andet: priserne på olie- og andet brændstof er steget med øjeblikkelig virkning, og det vil have alvorlige konsekvenser for jollefiskerne. Jeg mener at der må indføres benzintilskud til erhvervsfangerne og fiskerne
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 25. januar 2002Kapitaltilførslen er - så vidt vi har kunnet læse - begrundet i de seneste års voksende gæld i koncernen, og denne gæld kan vel næppe, med hånden på hjertet, begrundes med investeringer i fabrikker i Grønland og høje råvare priser, men er snarere et udtryk for investeringer i trawlere, EDB kram, og udenlandske aktiviteter
Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002Hvis Royal Greenland virkelig mangler rejer til sine landanlæg, var det så ikke på tide, at Royal Greenland forsyner sine egne fabrikker med råvarer. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de såkaldte kystnære fiskere skal forsyne landanlæggene til urimeligt lave indhandlingspriser, medens Royal Greenland producerer sin rejefangst på trawlere og sælger disse til gode penge udenom landanlæggene
Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002Hvordan kan Royal Greenland, som i sin tid overtog bygninger og trawlere gratis, nu melde ud, at selskabet skylder 2,7 milliarder eller mere? For Søren, hvor er de ansvarlige ejere - hvor er den ansvarlige bestyrelse?
Sermitsiaq
Lørdag d. 19. januar 2002Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 4. januar 2002Terrorangrebet i USA den 11. september bærer en del af skylden for den øjeblikkelige krise
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 9. november 2001Danmark, og herunder særligt den Kongelige Grønlandske Handel, KGH har et betydeligt medansvar for tingenes tilstand, som de er i dag. Mange bestande var således stærkt reducerede, da Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Torsdag d. 8. november 2001Vi kan tage Ilulissat som eksempel. Hvordan er de reelle priser for rejefiskerne i Ilulissat i forhold til indhandlingen og i forhold til om det er overskudsgivende og underskudsgivende? Det samme gælder for Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq, Aasiaat og så videre - hvordan er driften i forhold til de priser som fiskerne får?
Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 30. oktober 2001Ingen af Kjeld Hansens eksempler på et alt for stort jagt- og fiskeritryk er ukendte for den grønlandske befolkning eller for de grønlandske beslutningstagere, for så vidt er der intet nyt i Kjeld Hansens bog. Det er Kjeld Hansens kobling mellem denne nærmest uansvarlige omgang med naturens levende ressourcer og vores selvforståelse, specielt fangere og fiskeres, der skaber de voldsomme reaktioner.
Esmar Bergstrøm
Fredag d. 26. oktober 20012,5 milliarder over 17 år giver et negativt årligt resultat på 177 millioner plus de 60 millioner, som de fik forærende. Dertil skal lægges salget af mindst ni trawlere og en der sank, som sandsynligvis var forsikret, hvis det altså er et ansvarligt selskab
Jonathan Motzfeldt
Torsdag d. 25. oktober 2001At arbejde med bæredygtighed på alle niveauer er en sund tankegang. Det er netop denne tankegang, der ligger til grund for Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan
Ellen Kristensen
Torsdag d. 25. oktober 2001Således vil man være i stand til at påstå, at Verdens højeste bjerge ligger i Grønland, altså hvis man beregner højden i forhold til indbyggerantallet! Når forfatterens bog er baseret på stort set de samme tal som hjemmestyret bygger sine analyser på, er det et spørgsmål om statistiske modeller for at få et resultat
Sermitsiaq
Torsdag d. 18. oktober 2001Folk er ligeglade med den strukturpolitiske handlingsplan, når huslejen stiger, når børnene ikke kan få den uddannelse, som politikerne lover, når de ikke kan få en bolig, når socialvæsenet svigter, og når de ikke kan få den service i sundhedsvæsenet, som de forventer
Ole Rud
Torsdag d. 18. oktober 2001Drømmen om stearinlys-, is- og fiskefabrikker i hver eneste bygd er smuk, men umulig. Med mindre altså at samfundet føres tilbage til den statslige kuvøse, hvor tilstanden var statisk, og folk blot blev holdt i gang. Dengang Grønland var et arbejdende frilandsmuseum, som det har været sagt i den politiske debat
Frank Wille
Martin Kviesgaard
Tirsdag d. 16. oktober 2001Det er svært at finde fornuftige begrundelser for, at embedsmænd i hjemmestyret udtaler, at bogens oplysninger er løgn uden at have læst den! Ej heller virker det rimeligt at forlange, at bogens forfatter skal tilbringe år i en grønlandsk bygd for at kunne udtale sig
Sermitsiaq
Fredag d. 12. oktober 2001De 10.000 tons, som ikke bliver indhandlet i år, har en værdi af omkring 70 millioner. De penge mangler i samfundet, de mangler i fabriksbyerne, Royal Greenland mangler dem, fiskerne mangler dem, fabriksarbejderne mangler dem, skattemyndighederne mangler dem og så videre. Det betyder mindre forbrug, mindre omsætning, og de mennesker, som ikke får løn, skal i stedet hente penge på socialkontoret
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. oktober 2001Det er snart til at brække sig over den verserende, propagandistiske hetz imod Kjeld Hansens debatbog »Farvel til Grønlands Natur«. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen stak næsen for langt frem, da han - formentlig vejledt af sine embedsmænd, der sikkert bærer en væsentligt del af ansvaret for en del af bogens kritikpunkter - skrev et harmdirrende, men helt forfejlet forsvarsskrift for den grønlandske overbeskatning af naturen. Han afslørede kort og godt, at han ikke havde læst bogen
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. september 2001Det er ham, der skal få erhvervet til at fungere - ikke ved tilskudsordninger og lappeløsninger - men ved at effektivisere fiskeriet, blandt andet med indskrænkninger af den kystnære flåde. Det koster arbejdspladser på havet, og det bliver ikke populært
Stig Rømer Winther
Fredag d. 21. september 2001Jeg har flere gange overværet, at den pågældende fisker er spurgt om, hvorfor han spærrer elven, svaret er oftest »det skal du ikke blande dig i« eller »det plejer vi da altid at gøre«.
Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 11. september 2001Landstinget og landsstyret bør fastsætte nogle bedre og mere realistiske mål i fremtiden, for eksempel når man tænker på, hvor godt KGH har kørt handelen før i tiden
Josef W. Petersen
Torsdag d. 30. august 2001Og hvis det er et »popularitetsfiskeri«, er det meget svært som menigmand at acceptere tiltaget. Vi andre fra det private erhvervsliv har ikke/vil ikke, endsige har muligheden for at have snablen så langt nede i Landskassen
Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 28. august 2001Under EU-parlamentets behandling af aftalen var der - som altid - kritiske røster, men de var ganske få og overvejende fra Spanien og Portugal, som benytter enhver lejlighed til at brokke sig over, at de 2 lande ikke må fiske i Nordatlanten
Johan Lund Olsen
Fredag d. 24. august 2001De aktiviteter, der er omfattet af aftalen, er gældende til udgangen af 2002, hvilket i sagens natur betyder, at aftalen er bindende for Royal Greenland hele dette år og hele næste år med
Sermitsiaq
Fredag d. 17. august 2001Hvis politikken har været, at de private skal overtage fiskeriet, er det fint nok, men så skulle man jo ikke have opbygget en så stor gæld i selskabet. Og hvis politikken har været, at Royal Greenland skal drives som en fornuftig forretning, skulle man ikke fjerne råvaregrundlaget fra virksomheden
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. juli 2001For et par måneder siden var Royal Greenland-formanden, Uffe Ellemann-Jensen ude med bål og brand, fordi politikerne åbenbart ikke forstod, at indhandlingsskibene »stjal« landingerne fra fabrikkerne. Han appellerede kraftigt til politikerne om at lade være med at tillade indhandlingsskibe, fordi de forringer fabrikkernes vilkår og ødelægger beskæftigelsen
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. juli 2001Her i landet er vi ikke skabt til langsigtet planlægning. Vi skyder den sæl, der giver os mest kød. Vi indhandler dér, hvor prisen er bedst, ligesom Arsuk-fiskerne for 20-25 år siden indhandlede til Frede Sørensen i Fortunahavn, fordi han betalte en højere pris end deres eget andelsselskab
Ole Møller
Torsdag d. 28. juni 2001I Uummannaq kommune har fiskerne på egen hånd taget initiativ til at skabe et indhandlingssted, og nu forsøger man at kvæle dette i landsstyret, hvor Siumut har flertal. Vi kan ikke sætte os tilbagelænet og blot se passivt til det. Man kan ikke kvæle selvstændige virksomheder for at andre kan overleve. Det er ikke vores mål i Siumut.
Uffe Ellemann-Jensen
Tirsdag d. 26. juni 2001Der er ganske rigtigt løbende drøftelser med både det grønlandske og det danske skattevæsen om, hvilke priser der skal anvendes i den interne afregning - men det er ikke en »sag«, og det er dybest set en diskussion mellem de to skattevæsener om fordelingen dem imellem. Royal Greenland slipper ikke billigere af den grund
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. juni 2001DET ER særdeles betænkeligt, at hjemmestyret tryner et privat selskab til at aflevere halvdelen af de råvarer, det har købt, til hjemmestyrets eget, konkurrerende foretagende
Peder Munk Pedersen
Fredag d. 15. juni 2001Som »organisationsmenneske« synes jeg, det er dårlig stil, når fiskerne indbyrdes begynder at kaste smuds på hinanden, specielt når en sådan tilsvining på ingen måder understøttes af de faktiske forhold.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. juni 2001Derfor vil vi godt tale med landsstyremedlemmet. Han må gøre rede for, hvad der nu skal ske. Hvordan vil han løse de alvorlige problemer, som er i færd med at rive benene væk under den traditionelle grønlandske fiskeristruktur, og som kan sende masser af mennesker i arbejdsløshed og tvinge fiskere ud i konkurser
Hans Nielsen
Karl Tobiassen
Sussi Quist
Torsdag d. 14. juni 2001I siger, at man skal give de private en chance, men hvis I bliver ved med at opføre jer på den måde, gør I tingene sværere for de private og har løjet for dem.
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Torsdag d. 14. juni 2001I dag er Grønlands økonomiske indtjening udelukkende baseret på rejer og hellefisk. Derfor må man sikre, at ikke mindst rejerne først eksporteres efter at have været igennem en højforædlingsproces på landets fabrikker. Det vil nemlig have en gavnlig effekt ikke kun for lønmodtagerne, men også for hele samfundets økonomi
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. juni 200160-70 procent af kødfangsterne går til spilde. En nærmere undersøgelse vil formentlig vise, at det er endnu værre.
Peter Lyberth
Fredag d. 8. juni 2001Jeg står uforstående for, hvor meget skade »Uummannaq Seafood A/S« kan skabe for »Royal Greenland«, når omsætningen kun er sølle 1,4 procent af, hvad »Royal Greenland« omsætter
Uffe Ellemann-Jensen
Fredag d. 1. juni 2001Det er det grønlandske samfund, som kommer til at bære disse tab. Der er ikke andre til at betale regningen. Og det nytter ikke at rette vreden mod Royal Greenland: Vi har igen og igen advaret om, at sådan vil det gå, hvis man vælger at give gevinsten fra hellefiskefiskeriet til private virksomheder, der bare sejler væk med det hele
Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001Rejeprisen er i bund og har skabt alvorlig krise i det kystnære fiskeri. Også det havgående fiskeri sejler mod store problemer. Løsningen stiller ikke blot krav om politisk håndelag men om nytænkning i fiskeriet
Sermitsiaq
Fredag d. 25. maj 2001Efter at have fjernet grundlaget virksomhedens eksistens vil politikerne nu kulegrave Royal Greenland. Som om det vil hjælpe. Politikerne kan ikke blande sig i driften, men de bør sikre rammerne om koncernens drift her i landet
Christian Beck
Fredag d. 25. maj 2001I begyndelsen af 2000 blev det almindeligt kendt at Puisi-sælprojektet var slået fejl. Erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S spurgte, om Orion Seafood var interesseret i at etablere krabbeproduktion i den ledige fabrik. Ingen grønlandske virksomheder, inklusiv Royal Greenland og Polar Seafood, var interesserede
Peder Munk Pedersen
Fredag d. 11. maj 2001Skal der etableres et permanent tilskud til indhandlingspriserne, taler vi om ganske andre summer. Med en kvote på 36. 000 tons kan man hurtigt regne sig frem til et tal på over 100 millioner kroner om året
Sermitsiaq
Fredag d. 11. maj 2001Det er alt for let at overskride budgetterne og sikre, at Landstinget giver en tillægsbevilling. Overskridelserne i 2000 både på socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet taler deres eget sprog. De er sket på trods af de nye budgetregler
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. maj 2001Fiskernes situation er angiveligt desperat. De kan ikke drive rentabelt fiskeri med de priser på rejer og hellefisk, som Royal Greenland kan betale. Derfor måtte de sætte trumf på.
Sermitsiaq
Fredag d. 4. maj 2001I den ene ende skabes mangemillionærer. I den anden ende skabes tabere. Midt imellem sejler de fiskere, som ved hårdt arbejde, stadig kan skabe et overskud trods lave indhandlingspriser
Lars Abild
Onsdag d. 14. marts 2001Nu risikerer Ørskov Christensens Staalskibsværft i Frederikshavn at skulle lede med lys og lygte efter købere til to kæmpetrawlere. Trawlerne er bestilt af det dansk-grønlandske selskab Sevryba International Shipping Ltd. til at fiske i Barentshavet
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 14. marts 2001Fangernes forbenede, selvhævdende, undertiden fanatiske, vi-alene-vide-argumentation udelukker saglig og redelig diskussion og slører virkelighedens realiteter. Fangernes hårdnakkede attitude virker skræmmende på de svage politikere
Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 1. marts 2001Her tænker jeg på de svære konsekvenser, som en overtagelse af Royal Greenlands fabrikker vil medføre, nemlig Royal Greenlands store gæld på milliarder af kroner, som befolkningen, endda også fiskerne, vil blive nødt til at betale
Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 22. februar 2001Canadierne vil stå for virksomheden, mens grønlænderne vil stå for den praktiske del af fiskeriet. Det er netop sådanne forhold, vi i Atassut har advaret mod og næret frygt for vil indtræffe
Sermitsiaq
Fredag d. 9. februar 2001Kommunalpolitikere kunne i stedet appellere til fiskere om at sikre indhandlingen til fabrikken og appellere til medarbejderne om at passe deres arbejde også efter lønudbetaling
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. januar 2001Men naturligvis er det en svær overgang fra en tid, hvor alle har været vant til at få hjemmestyresubsidier blot der var den mindste anledning. Lige siden, katastrofevintrene for 30-35 år siden påførte fåreholderne meget alvorlige tab, har begrebet »erstatning« været på dagsordenen ved hver eneste af dagligdagens små »katastrofer«
Poul Krarup
Lørdag d. 9. september 2000Vi efterlyser politikere, der er i stand til at genopfinde den omkostningsdæmpende politik, der har visioner om samfundets udvikling og tør gennemføre dem
Sermitsiaq
Fredag d. 9. juni 2000Samfundet har skabt nogle få rejebaroner, som tjener styrtende på samfundets værdi. Og de vil i al evighed sidde tungt og fast på ressourcen
Peder Munk Pedersen
Fredag d. 14. april 2000I øjeblikket sættes alle kræfter ind på at få færdigforhandlet en gunstig, ny fiskeriprotokol med EU, og næsten uanset hvordan udfaldet af forhandlingerne bliver, vil resultatet kunne måles i form af indtægter til Landskassen og reduktion i udviklingsmulighederne for det hjemlige fiskerierhverv.
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 4. april 2000Man hører om de mange medborgere, som bor i nærheden af gode fiskepladser, og hvis muligheder for indtjening bliver mere og mere begrænsede, fordi de får omfattende restriktioner hvad indhandlingsmuligheder angår.
Karl Petersen
Tirsdag d. 4. april 2000Til sidst er det meget nærliggende at få oplysninger om hvorvidt produktionsanlægget i Augpilagtoq har underskud i sin årsomsætning, fordi det vil have en stor betydning for beslutningen om lukning.
Karl Siegstad
Tirsdag d. 4. april 2000Vi kan se hvor skæv og svag en ledelse Grønland har i dag. Og hvad kan grunden være. Grunden er ganske enkelt den, at man fokuserer for meget på partidisciplin i det politiske liv i Grønland. De interne forhold i partierne fungerer meget dårligt.
Ulrik Rosing
Fredag d. 17. marts 2000Som en lille trøst vil jeg dog sige: Så længe rigsfællesskabet består, vil Grønland være i gode hænder
Ole Larsen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 3. februar 2000Et overfiskeri i Nordvestgrønland kan kun give negative resultater for bestanden i en begrænset årrække, så længe der stadig kommer rekrutterende larver og småfisk sydfra.
Sermitsiaq
Fredag d. 14. januar 2000Forslaget går i korthed ud på, at man hvert år afleverer fem procent af sin kvote til hjemmestyret, der udbyder den i åben auktion. Til gengæld skal tre-procent-afgiften bortfalde.
Sermitsiaq
Fredag d. 1. oktober 1999Man kan undre sig over, at landsstyret med et slag fjerner dette eksporttilskud. Royal Greenland og Polar Seafood skal konkurrere med andre lande, hvor el- og vandpriser er væsentlig lavere.
Karl Siegstad
Torsdag d. 16. september 1999Derfor vil jeg gerne spørge Royal Greenland, hvor meget samfundet får i udbytte af driften af fiskefabrikkerne i udlandet. Hvor stort overskud giver den store fabrik i Tyskland? Kan I ikke komme med en redegørelse ... Hvis I ikke gør det, har vi grund til at tro, at det går skidt.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. september 1999Med en gæld på mere end to milliarder og et halvårsresultat på minus 30 millioner kunne det ellers være interessant at høre lidt om tendensen.
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Onsdag d. 25. august 1999Vi ønsker med dette forslag til en finanslov at skabe grobund for, at den enkelte borger fremover påtager sig et større ansvar for sig og sine. Det gælder også for erhvervene og virksomhederne, at de i stigende grad skal kunne stå alene uden støtte fra det offentlige.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. august 1999DET ER PÅ TIDE, at landsstyret og Landstinget tager fiskernes briller på og prøver at se tingene fra deres vinkel. Det er frustrerende og håbløst at sejle rundt i et farvand med mange flere fisk, end man kan få lov at indhandle.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. juli 1999Lad os gøre op med den kollektive berøringsangst og det konsekvensløse samfund. For ellers kan vi ligeså godt smide den grønlandske kulturarv ud sammen med de gule lorteposer, som overalt får lov til at flyde i vores rene og uplettede natur.
Sermitsiaq
Fredag d. 2. juli 1999Det lykkedes fiskerne at udnytte det uprofessionelle fjendskab mellem de to koncerner til at presse prisen på store hellefisk op til 14 kroner, og samtidig fik de nedsat grænsen på store hellefisk til tre kilogram. Fiskerne tjente masser af penge mens selskaberne tabte.
Sermitsiaq
Fredag d. 11. juni 1999I et desperat forsøg på at vende udviklingen og få råd til nogle af alle de forsømmelser og mangler, der har været i de første 20 år, bliver befolkningen nu i endnu højere grad gjort til tilskuere til deres egen udvikling.
Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999Kravene til de hjemmestyreejede virksomheder vil fremover blive skærpet. Den store gældsbyrde og landskassens indirekte seviceringsforpligtelse taget i betragtning, må Grønlands Hjemmestyre som minimum forvente, at virksomhederne har en sund økonomi
Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999Risikoen ved at fastholde høje tilskud og andre former for beskyttelse af udvalgte produktioner og virksomheder er, at det fører til økonomisk stagnation og lavere vækst, da virksomhederne ikke oplever samme behov for at udvikle sig, som det ville være tilfældet i en mere åben konkurrencesituation
Sermitsiaq
Fredag d. 28. maj 1999Politikerne kræver med den ene hånd, at Royal Greenland skal agere kommercielt, man tillader konkurrence fra flere nye selskaber, Polar Seafood racer frem inden for fiskeriet og giver Royal Greenland konkurrence til stregen. Men med den anden hånd kræver de samme politikere, at Royal Greenland fortsat skal sikre arbejdspladser og løse de opgaver, som politikerne ikke magter
Sermitsiaq
Fredag d. 13. november 1998Endnu ved man ikke, hvor mange fiskere, der vil indhandle rejer til Polar Seafood. Hvert kilogram rejer, der går til Polar Seafood, mister Royal Greenland. Lidt populært kan det siges, at de flyttes fra den hidtidige planøkonomi til markedsøkonomien.
Mads Peter Heide-Jørgensen
Torsdag d. 8. oktober 1998I disse år står Grønland ved en skillevej hvor man skal beslutte, hvor meget de levende ressourcer skal udnyttes og hvem som skal have adgang til dem. Der er en flere hundrede år gammel tradition for at dem som bor i Grønland har en selvfølgelig ret til at skyde dyr og endda så mange man har lyst til. Ikke alle dyrearter kan længere tåle denne udnyttelse.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. juni 1998HAVNEBLOKADEN ER udtryk for foragt for demokratiet. Blokaden var ikke bare en demonstration, men en voldelig aktion for at få underkendt en beslutning, der er taget i Landstinget, Grønlands lovgivende forsamling. Det er foragt for demokratiet, foragt for samfundets øvrige borgere, deres erhverv og økonomi. Aktionen var ulovlig og hensynsløs og efterlod samme indtryk, som når forkælede unger bliver hysteriske over ikke at få deres vilje.
Sermitsiaq
Fredag d. 29. maj 1998Selvfølgelig skal fiskerne hjælpes. De skal have indhandlingstilskud, når verdensmarkedsprisen falder. De skal have gældssanering. De skal have lavt forrentede lån, eller lån der er afdrags- og rentefrie i en pæn årrække. De behøver ikke betale deres værftregninger, der bare kan lægges oven i den gamle gæld til det offentlige. De skal have billige boliger o.s.v. Alligevel klager de.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998Uden et landingspåbud ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. En højere samlet pris ville øjensynligt i stedet kunne opnås ved at anvende råvaren til produktionen af skalrejer.
Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 3. januar 1997Den altoverskyggende kendsgerning er imidlertid, at EUs nuværende holdning over for Grønland helt umiddelbart sætter en effektiv stopper for alle hjemlige tiltag i retning af at udvikle yderligere fiskerier til havs. På blot lidt længere sigt er holdningen fra fællesskabernes side en direkte trussel mod de cirka 150 arbejdspladser, der i kraft af aftalerne med Norge og Rusland stadig eksisterer i det havgående torskefiskeri.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996Hjemmestyrets og kommunernes samlede tilskud til beskæftigelsen på land gennem "projekt råvarekøb" udgør omkring 39 mio. kr. i 1996. I forhold til den heraf afledte beskæftigelse - på godt 200 personer (ekskl. administrationen af ordningen) - er der tale om en betydelig udgift pr. skabt arbejdsplads. Gennemsnitlig drejer det sig om en udgift, som overgår selve lønudgiften til den enkelte helårarbejdsplads.
Aalisartoq/Grønlands Fiskeriavis
Tirsdag d. 5. marts 1996Hjemmestyret har investeret 12,6 millioner kroner i nyt indhandlingsanlæg i Kuummiut, der blev indviet den 14. juni 1995. Fangerne vil hellere hæve offentlig hjælp end fiske
Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 4. januar 1996Turismen og Julemanden, drømmen om olie, guld og diamanter, lysstøberier og pelsværk i dyrt design og billigt skind er alt sammen udtryk for en ægte og ærlig vilje til at bringe Grønland ud af den aktuelle erhvervsmæssige monokultur, som landet befinder sig i. Imidlertid er det fortsat således, at familien Grønland ernæres af folk i søstøvler og olietøj.