Sælg Royal Greenland

2,5 milliarder over 17 år giver et negativt årligt resultat på 177 millioner plus de 60 millioner, som de fik forærende. Dertil skal lægges salget af mindst ni trawlere og en der sank, som sandsynligvis var forsikret, hvis det altså er et ansvarligt selskab

Fredag d. 26. oktober 2001
Esmar Bergstrøm
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Royal Greenland i krise, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Overtog virksomheden gratis
Dårlige handelsfolk
Administrationen
Udefra kommende
Udliciter fabrikkerne


Jeg finder det forkasteligt, at man nu igen giver et monopol til en virksomhed som ejes af hjemmestyret ( Royal Greenland).

I en tid, hvor man overalt i den vestlige verden er i gang med at ophæve monopoler, gør man i Grønland det modsatte. Man sætter den ene kæp efter den anden i hjulet på privat initiativ og virkelyst. Ikke engang støtte til en kommune, der på eget initiativ vil holde gang i byens største arbejdsplads, er man villig til at hjælpe.

Overtog virksomheden gratis
Royal Greenland eller GHT og KTU, som det så smukt hed i sin tid, blev overtaget fra KGH for ingen penge. Hjemmestyret fik oven i købet et beløb, som vist nok var på 60 millioner, til at drive og renovere virksomheden for. Foruden alle pengene, der fulgte med, var der en stribe trawlere og fiskefabrikker, som ikke kostede noget, da hjemmestyret overtog det hele i 1985.

Det skal lige nævnes, at der ikke var nogen gæld i virksomheden på daværende tidspunkt. Nu har man en gæld på omkring 2,5 milliarder, som er blevet oparbejdet på 17 år. Det er sket, selv om man har kørt fabrikkerne i sænk og undladt at vedligeholde dem som en normal sund virksomhed ville gøre. Tilmed har de fået økonomisk støtte med jævne mellemrum til at drive fabrikkerne. Et af tilskuddene var salget af Nuka A/S, som efter daværende forlydende skulle overtage det underskudsgivende hjemmemarked og være løsningen for Royal Greenland.

Trawlerne, som man fik gratis, har man solgt og købt nyere og større med det resultat, at der blev færre arbejdspladser ombord på trawlerne, og at koncernen nu skylder en formue, som den ikke engang kan betale renterne af.

Dårlige handelsfolk
2,5 milliarder over 17 år giver et negativt årligt resultat på 177 millioner plus de 60 millioner, som de fik forærende. Dertil skal lægges salget af mindst ni trawlere og en der sank, som sandsynligvis var forsikret, hvis det altså er et ansvarligt selskab. Så lad os være flinke og sige, at Royal Greenland har fået ti millioner for hver, og at vi kan lægge yderligere 90 millioner til.

Dette må siges at være en kunst, der ikke kan gøres efter, fordi det vil være meget svært at finde tilsvarende dårlige handelsfolk og få dem sat sammen i den samme virksomhed.

Nu sadler man om med en ny direktør. Lad hans løn være bestemt af de positive resultater han kan opnå.

En af forklaringerne på det store underskud, er jeg sikker på, skyldes overdreven administration.

Administrationen
Da jeg i sin tid arbejdede i virksomheden, var der en fuldtids og en deltids dame, der sørgede for alle lønninger til alle trawlerne. Vi fik vores løn den næste hverdag og senest den anden hverdag efter, at vi havde losset vores last.

Da jeg forlod firmaet var der en mand pr. trawler til at lave løn, og tre til udelukkende at tage sig af rejser til personale der skulle udskiftes. Jeg har ladet mig fortælle, at man har reduceret det administrative personale, men jeg synes stadig, at det ser ud som om, der er mange i administrationen.

Udefra kommende
En anden forklaring kan også være, at man bruger så meget personale udefra, alle de rejser må være dyre. Da det hed KGH var det meningen, at personalet ombord skulle bruges til at oplære de lokale til at overtage alle stillingerne, uanset om de var lokale grønlændere, danskere, færinger eller af anden nationalitet. Dette mål har man ikke opnået endnu, man vælger at bruge folk med postboks adresser og med reel bopæl i andre lande.

KGH var på vej mod sin målsætning. Da hjemmestyret overtog, var vi stort set udelukkende lokale på dækket og i fabrikken ombord. Vi havde mange nationaliteter, men vi boede alle et eller andet sted i Grønland. Nu var det så op til hjemmestyret at gøre arbejdet færdigt. Som jeg ser det, er selskabet ikke nået længere, end man var dengang.

Et af problemerne med de folk, som kun har postboks adresser er, at de ikke lægger nogen omsætning i landet, men tager det hele med ud. Vi beholder dog skatten.

Udliciter fabrikkerne
Så derfor lad os sælge Royal Greenland til interesserede investorer. Jeg kunne forestille mig, at nogle af de private rederier i Grønland ville være interesserede i at købe, såfremt hjemmestyret trak sig helt ud af Royal Greenland.

Nuka A/S kunne så overtage de landanlæg, som giver underskud, eller man kunne forære dem til kommunerne, som så selv skulle stå for driften.

En sidste og måske den bedste løsning ville være at udlicitere de opgaver, der ligger på fabrikkerne, til private, som måtte være interesserede i drive dem.

På den måde ville man finde ud af, hvad det reelt koster at drive fabrikkerne og samtidig holde gang i en masse lokale arbejdspladser. Samtidig vil kommunerne spare på de sociale ydelser og give mennesker en værdig tilværelse.