Hvem skal vi tro på?
I stedet for at anvende Royal Greenlands kommende store kuttere til fiskeri, bør I indsætte dem til transport af hellefisk.
Fredag d. 19. april 2002
Pavia Nielsen
Emnekreds:
Fiskeri
,
Politik
.
Gennem pressen har vi erfaret at Royal Greenland er ved at få bygget store hellefiskekuttere, som skal forsyne en enkelt by, hvilket man efter sigende er tilfreds med.
Jamen dog, hvad er det da, der sker? Fiskere, især den yngre generation, der ønsker at anskaffe sig kuttere, udelukkes af ESU-ordningen, angiveligt fordi der er kuttere nok til at forsyne landanlæggene og af hensyn til fabrikskapaciteten. Også fordi man må tænke på bevarelsen af hellefiskebestanden.
Der kræves af os fiskere, at man først må anskaffe sig en kutter, når der tages andre fartøjer ud af fiskeriet.
Det har vi fået at vide af landstingspolitikerne gang på gang når vi har henvendt os på vegne af fiskerne. Landsstyret har endog offentligt fremsat lignende udtalelser. Betyder det, at de har sagt det for sjovt?
Faktisk forholder det sig på den måde, at der indføres begrænsninger lige så snart fiskerne begynder at lande gode fangstmængder, det gælder også i Diskobugten. Man får lyst til at spørge, hvor mange kuttere der vil blive krævet taget ud af fiskeriet, når Royal Greenlands hellefiskekuttere bliver sat ind i fiskeriet? Man stopper nemlig de private fiskere og indsætter det offentliges kuttere i fiskeriet, skønt man taler om privatisering. Jeg kan ikke længere tro på jer.
Kort sagt, sætter man en stopper for fiskernes muligheder for at anskaffe kuttere og afslår stribevise af ansøgninger, for derefter at godkende Royal Greenlands ansøgning om at anskaffe sig kuttere. Den politik er helt igennem uacceptabel.
Se, det forholder sig sådan i Nordgrønland, at isen lægger til om vinteren. De kommende store kuttere, der er tilpasset EUs krav og som skal forsyne fabrikken året rundt, vil blive indefrosset som alle andre både når isen lægger til, og så vil fiskeriet foregå fra hundeslæde og snescooter.
I stedet for at anvende Royal Greenlands kommende store kuttere til fiskeri, bør I indsætte dem til transport af hellefisk.
Når jeg siger det, tænker jeg for eksempel på, at der findes masser af hellefisk lige nord for Qasigiannguit, hvis der altså er utilstrækkeligt med råvarer til fabrikken.
Det er en koordineret transport at hellefisk man mangler i virkeligheden, og det vil kunne løses nemt hvis man hører og bruger de stedkendtes ideer og råd.
Indsæt to af de kuttere, som man er igang med at bygge, i Ilulissatdistriktet, og to i Uummannaqdistriktet.
På den måde vil fabrikkerne kunne forsynes koordineret med råvarer, som de to kuttere transporterer og som fiskerne har indhandlet.