Karrusel-fisk

Vi laver en gylden aftale med EU, og siden fremhæves den nærmest som en hæmsko for det hjemlige fiskeri. Vi skal tage hensyn til Benjamin og Sakæus - vel at mærke både i Nanortalik og Upernavik. Og Østkysten foretrækker vi helt at glemme

Fredag d. 12. juli 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, EU og Grønland, Fiskeri, Politik.

Det hævdes, at hjemmestyrets direktorat for fisk mangler regnedrenge og -piger. Sådan nogle rigtige nørder, som ved hjælp af en computer kan regne alting ud på basis af særlige økonomiske modeller.

Disse matematiske pragteksemplarer er velkendte - og ofte frygtede - i alle centraladministrationer. Deres beregninger kan forudse den samfundsøkonomiske konsekvens af bestemte scenarier, og ofte overtrumfer denne særlige kategori af embedsmænd deres politiske overordnede. Ganske enkelt fordi økonomien spiller så afgørende en rolle i et moderne samfund, at politiske målsætninger hyppigt underordnes økonomisk hensigtmæssighed og finansiel formåen.

Nogle begræder denne udvikling. Andre indser, at nutidens regnenørder og deres moderne IT-apparatur kan skaffe os det overblik, der skal til, hvis vi skal undgå de typisk meget kostbare politiske hovsa-løsninger.

Set i det lys er det en gåde, at fiskeripolitikken, som er alfa og omega for den grønlandske samfundsøkonomi, nærmest er at ligne med karrusellen i et omrejsende tivoli.

Evindeligt kører fiskeri-karrusellen rundt og rundt; i ring og op og ned, og der er begrundet frygt for, at mange vil falde af i farten. Hvis Arbejdstilsynet havde myndighed i dette spørgsmål, ville karrusellen blive stoppet med et øjeblikkeligt påbud om øget sikkerhed og trussel om politianmeldelse.

Den aktuelle sag om hellefiskkvoterne i Uummannaq-området er blot ét eksempel på fiske-karrusellen. Et eksempel på, at fiskeripolitikken er styret af lokalinteresser og særinteresser og ikke af koldhjerner, som - hvis de ellers fik lov - kunne skabe blot en smule ro på dette område, der er så vitalt for samfundsøkonomien og mange menneskers daglige udkomme.

Ikke en dag uden nye "sager" i fiskeriet. Så er den gal med indhandlingen af hellefisk hist, og så er der spektakel om krabbefiskeriet pist. Først skal det offentligt ejede Royal Greenland have sit, så skal vi give de private en chance. Vi laver en gylden aftale med EU, og siden fremhæves den nærmest som en hæmsko for det hjemlige fiskeri. Vi skal tage hensyn til Benjamin og Sakæus - vel at mærke både i Nanortalik og Upernavik. Og Østkysten foretrækker vi helt at glemme.

Omsider er der sat gang i det nødvendige arbejde med at rationalisere fiskerflåden, så fiskeriet bliver mere rentabelt for selv de mindste aktører. Men hovedindtrykket er et erhverv, indhyllet i et utal af regler og finansieringsformer og subsidier og ordninger og særordninger og uigennemskuelige selskabskonstruktioner og stråmandsvirksomhed etc., etc. Og dertil de ustandselige politiske trakkasserier, virksomhedernes lobbyisme og organisationernes lobbyisme - der er frit slag, og vil karrusellen ikke køre den ene vej, så kører den bare den anden vej.

Fiskekarrusellen skal stoppes. Fiskeripolitikken må frigøres fra politiske karruselførere, som forlængst har mistet overblikket og som er bastet og bundet af løfter og særinteresser.

Lad regnedrengene komme til! Lyt til dem. Træf beslutning. Og dermed basta - karrusellen er lukket!