Biologer og KNAPK enige om forsigtighed i krabbefiskeriet

Biologerne har derfor siden 1997 anbefalet, at Vestkysten bør inddeles i mindre forvaltningsområder. Et forvaltningsområde er et afgrænset havområde, hvor der gives tilladelse til fiskeri af x antal fortøjer. Canadierne har gode erfaringer med forvaltningsområderne, og fangstmængderne i disse områder har været rimelige stabile igennem årene

Lørdag d. 26. oktober 2002
AnnDorte Burmeister
Emnekreds: Biologi, Fiskeri, Miljø og natur.

KNAPK´s melding om forsigtighed i krabbefiskeriet i Erhverv/Inuussutit sidste uge falder helt i tråd med biologernes anbefalinger siden 1997. Biologerne har opfordret til, at der skal fiskes med forsigtighed indtil kendskabet til bestanden er forbedret. Kendskabet til krabbebestanden er stadig mangelfuld og biologerne kan derfor ikke sige noget om bestanden er kollapset. Dette skyldes, at der i perioden fra fiskeriets start indtil 1. juli i år har manglet vigtige informationer som, hvor har man fisket, hvor mange tejner der er anvendt og fangstmængder. Disse oplysninger er helt essentielle for en biologisk rådgivning. For hvis en biologisk rådgivning skal være så solid som muligt og helst dække flest mulige aspekter i krabbefiskeriet er oplysninger fra logbøger meget væsentlige. Derved bliver fiskernes viden om bestanden anvendt i den biologiske rådgivning. Hidtil har Naturinstituttet haft et godt samarbejde med krabbefiskerne i form af møder og dialog. Viden om bestanden kan nu kun blive bedre efter at logbøgerne er indført. Forvaltningsområder Krabber vandrer ikke over store afstande. De har tendens til at blive på samme sted og for at undgå lokal overfiskning har Naturinstituttet anbefalet, at fiskeriet spredes over større fiskeområder. Biologerne har derfor siden 1997 anbefalet, at Vestkysten bør inddeles i mindre forvaltningsområder. Et forvaltningsområde er et afgrænset havområde, hvor der gives tilladelse til fiskeri af x antal fortøjer. Canadierne har gode erfaringer med forvaltningsområderne, og fangstmængderne i disse områder har været rimelige stabile igennem årene. Biologer og KNAPK enige om forsigtighed i krabbefiskeriet Yderligere har biologerne anbefalet stop i fiskeriet, når 20 procent af fangsten udgøres af krabber med bløde skaller. Procentsatsen er bestemt udfra Canadiske erfaringer, der viser, at krabber dør, når de bliver smidt ud i havet igen. Og det er i sidste ende ressourcespild. Også fiskeristop i vinterperioder er en god idé, da mange krabber vil dø, inden de når at blive indhandlet. Krabber skal være levende, når de indhandles. Kontrollør-ordning Ligesom i rejefiskeriet er der behov for kontrollørordning indenfor krabbefiskeriet. Hvis biologerne skal kunne vurdere udviklingen i bestanden og tendenserne i krabbefiskeriet er korrekte informationer fra fiskeriet en basal nødvendighed. Kontrollørernes arbejde kunne bestå i at foretage måleprøver, vurdere krabbernes tilstand, se om de fangede krabber er voksne hanner eller pubertetshanner, samt at vurdere udsmid af krabber med bløde skaller. Alle disse oplysninger vil i sidste ende være alfa og omega for en mere robust biologisk rådgivning.