Grønlands internationale fiskeriaftaler

I denne periode modtager Grønland årligt ca. 240 mio. kr. af EU for fiskerirettigheder og ca. 80 mio. kr. som strukturstøtte. I 2005 skal der forhandles en ny aftale på plads. I skrivende stund er forhandlingerne ikke på plads.

Tirsdag d. 2. november 2010
Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Emnekreds: EU og Grønland, Fiskeri, Internationale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse: EU-aftalen Øvrige internationale aftaler Fiskeriaftale mellem Grønland og Norge fra 1991 Fiskeriaftale mellem Grønland og Rusland fra 1992 Fiskeriaftale mellem Grønland og Færøerne fra 1997 Aftale mellem Grønland, Island og Norge om loddebestanden i farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen Aftale om Fiskerimæssigt Samarbejde, Grønland og Island Konsultationer med Canada om Fællesbestande EU-aftalen Siden Grønland forlod EF/EU i 1985 har der været indgået fiskeriaftaler de to parter imellem. Aftalerne har sikret Grønland toldfri adgang til det europæiske marked samt et vederlag for EU-fiskerirettigheder ved Grønland. Den seneste aftale blev indgået i 2000 og gælder for perioden fra 2001 til år 2006 og bliver kaldt den fjerde fiskeriprotokol. I denne periode modtager Grønland årligt ca. 240 mio. kr. af EU for fiskerirettigheder og ca. 80 mio. kr. som strukturstøtte. I 2005 skal der forhandles en ny aftale på plads. I skrivende stund er forhandlingerne ikke på plads. I sommeren 2003 blev den fjerde fiskeriprotokol revideret. EU's kvoter blev i et vist omfang nedskrevet og der blev indført en budgetstøtteordning. Resultatet blev "Protokol til ændring af den fjerde Protokol". Genforhandlingen blev afsluttet i Athen 16.-18. juni 2003. Af denne grund bliver protokollen ofte benævnt "Athen-protokollen" eller "Athen-aftalen". Grønland gennemførte sin formelle godkendelse i efteråret 2003. "Athen-protokollen" går kort ud på, at Grønland stiller kvoter til rådighed for EU. Til gengæld får Grønland ca. 320 mil. kr., hvoraf ca. 240 mil. kr. er modydelse for fiskerimuligheder. Resten er budgetmæssig støtte. En tilfredsstillende fiskeriadgang for EU til Grønlands farvande medfører samtidig toldfri adgang for grønlandske fiskerivarer til EU. EU-aftalen er den dominerende aftale, og er den eneste der handler om, at Grønland modtager et stort pengebeløb mod at tildele den anden part i aftalen fiskerirettigheder. Således er de øvrige aftaler opbygget med udveksling af fiskerirettigheder (kvoter). Ifølge EU-aftalen skal nye muligheder først tilbydes til EU før de kan tilbydes andre lande. Øvrige internationale aftaler Derudover findes der en række øvrige internationale aftaler. Kort fortalt er der et meget stort antal udenlandske fartøjer, der hvert år fisker ved Grønland, og som medtager fangsterne til deres hjemlande. Til gengæld for disse fiskerirettigheder modtager Grønland et større millionbeløb hvert år, jf. nedenstående. I de seneste ti år har Grønland, med EUs forståelse, forhandlet sig til en række fiskerimuligheder med Rusland, Norge, Island og Færøerne, ligesom der har foregået et fiskeri ud for New Foundland. Disse muligheder uden for grønlandsk farvand er dog af forholdsvis ringe udstrækning i forhold til udenlandske fartøjers fiskeri ved Grønland. Fiskeriaftale mellem Grønland og Norge fra 1991 Grønland og Norge har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskeri-muligheder i norsk zone for grønlandske fartøjer samt samarbejde om forskning af fiske-bestande ved Grønland. Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen mellem Grønland og Rusland, det overordnede mål er, at Grønland opretholder teknologisk viden om fiskeri efter torsk, således at Grønland står godt rustet når/ hvis torsken kommer tilbage. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer. Fiskeriaftale mellem Grønland og Rusland fra 1992 Der er endvidere indgået to bilaterale aftaler med Rusland og Norge i hhv. 1992 og 1991 og disse fortsætter. Det er tale om aftaler, hvor der byttes fisk, således at Grønland får mulighed for at fiske torsk i Barentshavet nord for Norge og Rusland mod, at Norge og Rusland får kvoter på hellefisk og rødfisk i grønlandsk farvand. Endelig er der i 1997 indgået aftale med Færøerne, der giver Grønland fiskerirettigheder i færøsk farvand. Fiskeriaftale mellem Grønland og Færøerne fra 1997 Grønland og Færøerne har siden 1997 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i færøsk zone for grønlandske fartøjer. Aftalen opererer med relativt beskedne gensidige kvoter, men anses for vigtig på grund af de øvrige fiskerimæssige relationer Grønland har med Færøerne, først og fremmest i de store organisationer NAFO og NEAFC. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af aftale for hvert år er, at der søges opnået det bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer. Aftale mellem Grønland, Island og Norge om loddebestanden i farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen Målsætningen er, at Grønland får et godt udbytte af sin andel af fællesbestanden. En tre-partsaftale fra 1994 mellem Grønland/Danmark, Norge og Island om fangst af ammassat/loddebestanden mellem Jan Mayen, Island og Grønland er ikke blevet fornyet og udløb derfor med udgangen af april måned 1998. I stedet har Grønland indgået en aftale med Island om loddefiskeriet i 1998. Mens EU-aftalen, Grønland har indgået med EU, giver EU-fiskere ret til at opfiske 70 pct. af den grønlandske kvote, må Grønland selv disponerer over de sidste 30 pct. Disse kan fiskes af grønlandske fartøjer eller sælges til interesserede tredjelande. Der er i 1998 indgået yderligere aftaler, dels bilaterale aftaler med Færøerne og Island, dels en trilateral aftale med de to parter. Aftale om Fiskerimæssigt Samarbejde, Grønland og Island I 1998 underskrev Island og (Danmark på vegne af) Grønland en bilateral fiskeriaftale. Samme år påbegyndtes et samarbejde med Færøerne for at få den underskrevne aftale erstattet af en bilateral aftale, fortrinsvis med henblik på forvaltningen af de fælles bestande af hellefisk og rødfisk. Af forskellige årsager er der ikke kommet noget ud af samarbejdet, således har der ikke været ført egentlige forhandlinger om de enkelte år. I efteråret 2001 mødtes de tre parter på Grønlands initiativ i København, men heller ikke det møde førte til noget konstruktivt. I løbet af de sidste par år er der gennemført fornyede forhandlinger med udgangspunkt i en koordinering af rødfiskekvoterne. Det er i denne omgang på initiativ fra Island. Målsætningen er, at Grønland skulle have et godt udbytte af sin andel af fællesbestandene, samt at regulere fællesbestandene med nabolandet til øst og til Færøerne. Konsultationer med Canada om Fællesbestande Der har siden 1986 været konsultationer på embedsmandsplan mellem Grønland og Canada. På fiskeriområdet drejer disse konsultationer sig hovedsageligt om fællesbestandene af rejer og hellefisk i Davis Strædet og Baffin Bugten. I 2004 aflyste Canada imidlertid konsultationerne i vrede over at Grønland i december 2003 genoptog fiskeriet på DFG¿s autonome kvote på rejer i 3L ( jf. afsnit 9.2.). Som følge heraf gengives nedenfor redegørelsen for konsultationerne i 2003. Det daværende Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug gennemførte i dagene 13.-14. januar 2003 forhandlinger på embedsmandsniveau med Canada om fælles anliggender inden for fiskeri og fangst for året 2003. For en nærmere beskrivelse af Grønlands internationale relationer og aftaler henvises til Landsstyrets Udenrigspolitisk Redegørelse. Udenrigspolitisk Redegørelse 2009