Fiskeriet - et trængt hovederhverv

Der skal derfor snarest muligt udformes en tiltrængt handlingsplan, så erhvervet ikke overlades alene til store virksomheder, men også kan udvikle sig positivt med grundlag i den kultur, vi har haft i mange år, baseret på et kystnært fiskeri fordelt på mange aktører.

Mandag d. 30. september 2013
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Fiskeri, Politik.


(an 1978)

Ingen med bare lidt kendskab til området kan betvivle endsige modsætte sig, hvis jeg udtaler, at Fiskeriet altid har været og fortsat er vort lands bærende økonomiske søjle og er hovederhvervet i vort land.

Det er derfor ikke på nogen måde mærkeligt, at dette hele tiden er fremme som et hovedtema i det politiske arbejde, selvom der af og til bliver givet udtryk for af nogen at de er trætte af at høre om fiskeriet og de skiftende trængsler og omskiftninger, der er i erhvervet.

For trængsler er der i et erhverv, hvor det ikke mindst for jollefiskernes vedkommende i den grad er styret af de klimatiske og vejrlige forhold.

Det sidste der skabte uro var at der blev åbnet for forsøgsfiskeri efter hellefisk i Diskobugten i et område, der er svær at komme til i en tid, hvor efterårs stormende bliver hyppige og endda på et område, hvor der foregår stor trawleraktivitet.

Derfor ser Siumut med stor glæde, at nævnte bestemmelse er blevet ændret til en kvote, som kan udnyttes i hele området af Diskobugten.

Dette var yderst tiltrængt for fiskerne, der gennem de sidste par måneder, ikke har haft mulighed for indtjening. For det drejede sig om adskillige tusinde mennesker, når man medregner de familier, der blev berørt af begrænsningerne. For de daglige udgifter stopper jo ikke og uden indtjening bliver det svært at udfylde disse.

For selvom, der er andre fiske arter, så er hellefisken den fisk, der kan indtjenes mest på. For det er den, som der er størst efterspørgsel på.

Så nu er der skabt et pusterum, så man kan fokusere på en passende ordning omkring indtjenings muligheder og overvejelser omkring de nye perspektiver i form af nye fiske sorte og arter, der er dukket op som følge af de klimatiske ændringer.

Siumut mener så, at der sideløbende skal arbejdes på at udforme det generationsskifte, der skal sikre, at fiskerierhvervet og den ”know how” bag, kan overdrages til disse, der skal tage over i tiden frem. For området er på gyngende grund ved at unge, der ellers gerne vil begynde at fiske, har dårlige vilkår for at efterleve deres ønske. Der skal derfor snarest muligt udformes en tiltrængt handlingsplan, så erhvervet ikke overlades alene til store virksomheder, men også kan udvikle sig positivt med grundlag i den kultur, vi har haft i mange år, baseret på et kystnært fiskeri fordelt på mange aktører.

De ovennævnte udtalelser skaber et billede af et erhverv, der er meget risikofyldt og usikkert, men uhyre vigtigt for samfundet og dets økonomi.

Risikofyldt fordi erhvervet udøves på havet og usikkert fordi erhvervet er så vejrafhængigt og ikke indeholder de foranstaltninger og garantiordninger, der er gældende for mange andre erhvervs-grupper, hvor der kan hentes offentlig støtte, når tingene løber af sporet.

Siumut mener derfor, at samfundet bør begynde at tænke i baner, der kan understøtte den risiko, som ikke mindst jollefiskerne kommer ud i, når de vejrlige forhold gør det umuligt for disse at komme ud til havs og skabe en indtjening. For Siumut mener ikke, at det er passende for omtalte gruppe at skulle køre på det stemplingssystem, som er gældende for disse, der ernærer sig på landbaserede erhverv og oftest af en længerevarende karakter.

Siumut har altid og vil altid være fiskerierhvervets beskytter - for hele samfundets skyld.