Xenodermichtys copei, en ny export success?

Vi har altid vidst at der var krabber. Men for ca. 20 år siden tog fiskeriet pludseligt fart. Der kom nye krabbebåde til hele tiden og de have nogle år med store fangster. Og så skete det som biologerne havde forudset. Der kom for mange både, fiskeriet blev ikke begrænset og bestandene kollapsede.

Torsdag d. 30. oktober 2014
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Landstingsvalg november 2014.

Det påpeges nogle gange at der findes over 200 fiskearter i Grønland hvoraf vi kun udnytter ganske få. Det er sandt nok. En af dem er for eksempel Xenodermichtys copei, en lille glathovedfisk der aldrig bliver mere end 10 cm. lang, lever spredt på dybt vand, og ikke ser særligt appetitlig ud. Ca 15 af arterne er ulke hvoraf langt hovedparten er på størrelse med Xenodermichtys copei og ca lige så svære at fange kommercielt. Og sådan kunne jeg blive ved.

Det er sjældent at der findes nye arter som er besværet værd at fiske efter. Sidst var det makrellen som mest er et udenskærs fiskeri som på sigt kan blive ganske lovende hvis vi forvalter det rigtigt. Forrige gang var det krabber. Vi har altid vidst at der var krabber. Men for ca. 20 år siden tog fiskeriet pludseligt fart. Der kom nye krabbebåde til hele tiden og de have nogle år med store fangster. Og så skete det som biologerne havde forudset. Der kom for mange både, fiskeriet blev ikke begrænset og bestandene kollapsede. Hvis vi dengang havde forvaltet krabberne klogt ville der have været et fint og stabilt fiskeri efter dem i dag. Men sådan gik det ikke.

Verdenshistorien er fyldt med fiskerier der indbragte enorme summer til dem der deltog for så at kollapse når nye både begyndte at deltage i fiskeriet indtil der var for mange både og for få fisk. Og det er ikke bare fisk. De store hvaler blev jaget næsten til udryddelse fordi der ikke var begrænsninger på.

At tro på at vi løser vores problemer ved hele tiden at finde nye arter er mildt sagt uklogt. Det er altid bedre selv at tage hånd om de problemer vi har end at sætte sig ned og håbe på at der falder manna ned fra himlen om det så er i form af nye fiskearter store industriprojekter eller større bloktilskud.