Hvilke forhindringer er grundene til, at man ikke forarbejder fisk som helfabrikata

Der kan være mange grunde til at et selskab vælger ikke at producere helfabrikata på en fabrik. Kun selskaberne kan svare på hvorfor der produceres hel eller halvfabrikata på de forskellige fabrikker. Det skal dog understreges at flere fabrikker producerer helfabrikata og at det også kommer an på hvilken art der indhandles, f.eks. kan man godt producerer hovedkappet indfrosset torsk og helfabrikata stenbiderrogn på den samme fabrik

Onsdag d. 15. juni 2022
Karl Tobiassen
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Økonomi.

Medlem af lnatsisartut, Mariane Paviasen, Inuit Ataqatigiit

§37 spørgsmål
Modtaget: 09/06/2022

Svar på § 37-spørgsmål nr. 118 om fiskerikonference

I medfør af lnatsisartuts forretningsorden § 37 stk. 1, har du fremsat spørgsmål til Naalakkersuisut vedrørende fiskerikonference. Spørgsmålet er henvist til besvarelse hos mit område.

1. Hvilke planer har Naalakkersuisut om fiskeriudvikling i Sydgrønland?

Ad 1) Naalakkersuisut arbejder lige nu på nogle initiativer ift. udvikling af fiskeri og fangst i Sydgrønland. Når disse er på plads vil arbejdet fortsætte i samarbejde med kommunen og fiskerne. Naalakkersuisut vil informere herom når arbejdet er færdiggjort.

2. Har Naalakkersuisut planer om at øge forarbejdningen af fisk i Grønland for at ændre de nuværende forhold, hvor man blot indefryser indhandlede fisk, for derefter at eksportere dem som halvfabrikata?

Ad 2) Naalakkersuisut er løbende i dialog med fiskeriselskaber vedrørende muligheder for at udnytte fisk og skaldyr bedre.

3. Hvilke forhindringer er grundene til, at man ikke forarbejder fisk som helfabrikata?

Ad 3) Der kan være mange grunde til at et selskab vælger ikke at producere helfabrikata på en fabrik. Kun selskaberne kan svare på hvorfor der produceres hel eller halvfabrikata på de forskellige fabrikker. Det skal dog understreges at flere fabrikker producerer helfabrikata og at det også kommer an på hvilken art der indhandles, f.eks. kan man godt producerer hovedkappet indfrosset torsk og helfabrikata stenbiderrogn på den samme fabrik.

4. Har man planer om at afholde en fiskerikonference i Sydgrønland?

A) Hvis ja, hvornår kan vi forvente denne afholdes? B) Hvis nej, hvad er grunden til at man ikke agter at afholde fiskerikonference i Sydgrønland

Ad 4) Naalakkersuisut har ikke planer om at afholde en fiskerikonference i Sydgrønland. Fiskeriseminarerne afholdt i marts måned blev afholdt for hele Grønland, hvor repræsentanter for fiskeriorganisationerne i Sydgrønland var inviteret med til seminaret i Nuuk. Her deltog flere repræsentanter som på lige fod med repræsentanter fra resten af Grønland havde mulighed for at give deres input til en kommende fiskerilov. Det næste skridt i arbejdet med fiskeriloven, er som tidligere meddelt, at jeg rejser rundt i landet for at fortsætte den dialog som blev påbegyndt til fiskeriseminarerne. I den forbindelse kommer jeg i slutningen af juni til Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq for at tale med fiskerne, indhandlingsstederne og Borgmesteren om den kommende fiskerilov, men også andre relevante emner.

Med venlig hilsen

Karl T obiassen

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst