Også KNR må tilpasse sig

Det er ikke rigtigt som påstået af KNR at finansieringen af KNR er dalende. I 2010 blev der bevilget 59,6 mio. kr. i 2011 61,5 mio. kr. og i 2012 62,5 mio.kr. Og i det fremlagte finanslovsforslag for 2013 er afsat 63,8 mio. kr. Det skal gøres klart, at der ved siden af førnævnte bevillinger, så har KNR fået en tillægsbevilling for at kunne dække ekstraordinære omkostninger

Tirsdag d. 28. august 2012
Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folkeoplysning, Pressens vilkår.

For det første vil jeg udtrykke på vegne af Inuit Ataqatigiit, at vi mener at befolkningen skal have mulighed for at følge med i udviklingen i samfundet gennem medierne. Derfor er det vigtigt at rede KNR’s økonomiske problemer ud ved dialog.

I samme åndedrag er det nødvendigt at påpege at tiden med Selvstyre forpligter til bevægelse, og bevægelsen bør ske i nye retninger. Det er nødvendigt for Selvstyrefinansierede enheder med alle kræfter at finde nye indtægtsmuligheder for at konsolidere deres økonomi og fremtid.

Og dette er gældende uanset hvilke koalitioner der står ved roret.

Det er ikke rigtigt som påstået af KNR at finansieringen af KNR er dalende. I 2010 blev der bevilget 59,6 mio. kr. i 2011 61,5 mio. kr. og i 2012 62,5 mio.kr. Og i det fremlagte finanslovsforslag for 2013 er afsat 63,8 mio. kr. Det skal gøres klart, at der ved siden af førnævnte bevillinger, så har KNR fået en tillægsbevilling for at kunne dække ekstraordinære omkostninger. Derfor passer det ingen steder at påstå at finansieringen har en nedadgående tendens.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit samarbejde med KNR for at KNR ikke skærer ned på sin journalistiske produktion. Selvfølgelig er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit at dialogen munder ud i reelle fremtidssikrede løsningsmodeller. Vi er ikke interesserede i uholdbare lappeløsninger, der holder os fast i fortiden, vi må tænke langsigtede helhedsløsninger.

Fakta er, at hvis serviceniveauet i samfundet ikke skal forringes, så er det bydende nødvendigt at virksomhederne finder nye indtægtskilder og gør sig en ekstra indsats for at tilpasse deres økonomiske råderum til deres aktiviteter. Kort sagt; fordi vi har en meget lille befolkning, er det ekstra nødvendigt at tilpasse virksomhederne, så de er økonomisk selvbærende. Og uanset partifarve er det et mål vi skal sætte os.

Afslutningsvis vil vi sige at Inuit Ataqatigiit ønsker sikre at KNR’s formidling ikke forringes. Dette skal gøres ved langsigtede løsninger, og hvis det er muligt, skal dette ske ved at fjerne mediernes store afhængighed af finansiering igennem finansloven. At en større selvbårenhed i virksomhederne er en nødvendighed, er udtrykt i loven om Grønlands Selvstyre og det vil vi være med til at danne grundlag for.

Overalt i Grønland er reformer, der fører til større økonomisk selvstændighed nødvendig, da det danner grundlag for et folk i endnu større selvstændighed. Medierne bør være bannerførere for viden om og udvikling af kulturen, samt vores kulturelle egenart ved debatter og ved ideudvikling.