Regeringens finanslov er én stor sparelov

Nedskæringerne er uforståelige fordi regeringen så sent som i februar i år søsatte "Regeringens program for Danmark 2020", hvoraf et af programmets 10 målsætninger er "Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder". Det er ikke just hvad det nye finanslovsudspil afspejler.

Onsdag d. 8. september 2010
Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folketinget, Grønlændere i Danmark, Socialt ansvar.

Tale i forbindelse med 1. behandling af FFL2011, tirsdag 7. september 2010

Det danske forslag til finanslov for 2011 kan bedst kendetegnes som én stor sparelov. Regeringen har været ude og sige, at den skal bane vejen ud af krisen for Danmark. For mig at se er forslaget nu snarere vejen endnu længere ind i krisen - især for vores socialt udsatte borgere. De psykisk syge, alkoholikerne og de hjemløse rammes voldsomt af forslaget, når satspuljen bliver omtrent 700 millioner kr. mindre end sidste år. Det er urimeligt, uanstændigt og uforståeligt i et velfærdssamfund som det danske.

Det er urimeligt og uanstændigt, fordi gode og vigtige projekter for udsatte grønlændere i Danmark må lukke og slukke. Spændende og vigtige sociale projekter som er i støbeskeen, og som der er brugt ressourcer på, får med sparekniven det endelig dødsstød. Væresteder som Naapiffik og Qiperoq på Vesterbro i København og flere andre er truede på eksistensen til trods for, at de rammer et kæmpe behov hos socialt udsatte grønlændere. Det samme gælder for satspuljefinansierede projekter for udsatte grønlændere i andre dele af landet, såsom dagtilbuddet Kammak i Århus og værestedet Perput i Aalborg.



Det samme gælder for satspuljefinansierede projekter for udsatte grønlændere i andre dele af landet, såsom dagtilbuddet Kammak i Århus og værestedet Perput i Aalborg. Hvis Perput lukker, vil der opstå et tomrum for gruppen af udsatte grønlændere, der ellers har en reel chance for at komme videre og få en mere selvhjulpen tilværelse i det danske samfund.

Som grønlands repræsentant i Folketinget, har jeg for længst gjort socialministeren opmærksom på de meget alvorlige menneskelige konsekvenser af, at man ikke finder alternative finansieringsmuligheder for værestederne. Det kom der imidlertid ikke noget ud af. Socialministeren ville ikke give nogen garanti for stedernes overlevelse.

Jeg vil derfor gerne appellere til finansministeren om at udvise den lydhørhed og medmenneskelighed, der hidtil har manglet fra regeringens side. Det ville klæde Danmark - og gavne de svageste i samfundet, at de sociale projekter såvel i regi af De Grønlandske Huse, som uden for, kan regne med en garanti for finansiering, hvad enten det er i form af satspuljemidler eller i form af midler fra den nye pulje, som regeringen har planer om at oprette! Det skylder vi dem. Og det skylder vi os selv som ønsker at et socialt retfærdigt samfund.