Frihed forpligter - også i Folketinget

Vi ønsker ikke at blande os i, hvem der skal være dansk statsminister. Erfaringerne har vist, at det ikke betyder det store for Grønland, hvem der er statsminister. Vi vil i stedet bruge alle vores kræfter på at påvirke de beslutninger, der har betydning for Grønland.

Tirsdag d. 2. juni 2015
Demokraterne  
Emnekreds: Folketingsvalg 2015, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Demokraternes kandidater til Folketingsvalget:
1. Mere respekt for grønlandske interesser i udenrigspolitikken
2. Staten skal være sit ansvar bevidst
3. Oplysning om det moderne Grønland skal højne danskernes respekt
4. Nordatlantisk samarbejde


Hos Demokraterne hylder vi frihed som begreb. Vi tror på, at vi som mennesker har det bedst, når vi har frihed til at leve vores liv sådan som vi gerne vil.

Men det er vigtigt for os at fastslå, at friheden forpligter os alle. Vi skal gøre os fortjent til frihed. Det nytter ikke noget, at man kun vil nyde og ikke yde. Det er en misforståelse af selve frihedsbegrebet. Det må aldrig blive sådan, at man baserer sin egen frihed på, at andre skal betale. Frihed koster. Og frihed forpligter.

Siden Hjemmestyrets fødsel i 1979 har vi grønlændere stille og roligt arbejdet os til mere og mere uafhængighed fra Danmark. Vi har allerede hjemtaget en række områder. Områder som vi i dag har det fulde ansvar for. Det har givet os mere frihed, fordi vi nu selv bestemmer. Men det har også givet flere forpligtelser, fordi vi nu selv har ansvaret.

Demokraterne kan godt lide såvel friheden som ansvaret, og vi vil de næste mange år konstant være med til at føre en politik, der skal sikre, at vi kan hjemtage flere og flere områder, så vi kan få mere og mere frihed.

Men vi vil ikke sætte det gode forhold til Danmark over styr. Vi er klar over, at selvstændighed her og nu vil føre til et økonomisk kaos, der vil gå ud over de svageste grupper i vort land. Det vil vi ikke byde folk.

I stedet vil vi arbejde for hele tiden at udvikle samarbejdet i Rigsfællesskabet. Vi vil arbejde for, at Grønland kan bidrage med mere og mere. Vi vil med andre ord arbejde for, at Rigsfællesskabet med tiden skal udvikle sig til at blive et fællesskab af riger.

I Folketinget vil Demokraterne naturligvis reagere og blande os hver eneste gang, der er en sag, som har betydning for Grønland. Vi vil aktivt gøre opmærksom på sager, der involverer grønlandske forhold. Og sidst men ikke mindst vil vi kæmpe for at realisere fire helt konkrete mærkesager, som du kan læse mere om i det følgende.

Til gengæld ønsker vi ikke at blande os i, hvem der skal være dansk statsminister. Erfaringerne har vist, at det ikke betyder det store for Grønland, hvem der er statsminister. Vi vil i stedet bruge alle vores kræfter på at påvirke de beslutninger, der har betydning for Grønland.

Demokraternes kandidater til Folketingsvalget:
  • Randi Vestergaard Evaldsen
  • Poul Hansen
  • Rasmus Dalsgaard Andersen
  • Aputsiaq Olsen Jonathansen


1. Mere respekt for grønlandske interesser i udenrigspolitikken
Selvstyreloven sikrer os retten til at sidde med ved bordet, når der bliver lavet aftaler, der vedrører vores landområde. Det manglede da også bare. Men Demokraterne ønsker en større inddragelse i det udenrigspolitiske samarbejde end i dag. Når Danmark fører udenrigspolitik, er det på vegne af hele Rigsfællesskabet, og det er vi alle nødt til at respektere. Derfor vil det klart være på sin plads, at såvel Grønland som Færøerne i højere grad end i dag bliver hørt, når Danmark træffer vigtige udenrigspolitiske beslutninger. Det kan for eksempel være i forbindelse med krigsførelse eller indsatser i forbindelse med humanitære katastrofer.

Herudover er det vigtigt for Demokraterne at fastslå, at vi bestemt ikke har noget imod, at en del af vores territorium er ”lånt” ud til USA. USA er vores venner og vores allierede. Amerikanerne yder os militær beskyttelse og er med til at sikre vore grænser. Men vi mener samtidig, at det er rimeligt at indlede en dialog omkring en form for huslejebetaling Normalt er det sådan, at amerikanerne ikke betaler husleje for brug af baser i NATO-lande – argumentet om at amerikanerne betaler husleje for brug af en base i Kirigistan (der ikke er medlem af NATO) holder derfor ikke.

Men Demokraterne mener godt, at det kan påpeges, at Grønland er i en speciel situation. Danmark har det sikkerhedspolitiske ansvar for Grønland, men vi har i vid udstrækning Selvstyre, og det er ikke givet, at et fremtidigt selvstændigt Grønland nødvendigvis vælger at være medlem af NATO. På den baggrund kunne vi argumentere for, at USA eller eventuelt Danmark burde betale os en kompensation for benyttelsen af vores territorium. Disse forhandlinger bør foregå i en venlig og konstruktiv tone med respekt for, at vi er venner og allierede.

2. Staten skal være sit ansvar bevidst
Det er som om, at vi her i Grønland tidligere har haft et så stærkt ønske om at hjemtage områder, at vi har glemt at tjekke kvaliteten af områderne. Det har betydet, at vi tidligere har overtaget områder, der burde have været i bedre stand. Konsekvensen har været, at vi i Grønland har brugt mange penge på at rette op på de hjemtagne områder. Vi er på den baggrund nødt til i langt højere grad at holde Danmark i ørerne, så de områder den danske stat har ansvaret for ikke bliver udsultet. Det bedste sted at håndhæve den kontrol er i Folketinget. Her er det muligt konstant at holde de ansvarlige ministre til ilden, og det skal vi gøre i langt højere grad end i dag. Demokraterne vil med andre ord kæmpe for, at den danske stat sørger for fortsat at investere i og udvikle de områder, som staten har ansvaret for. På den måde vil områderne være klar til at blive hjemtaget, når vi i Grønland beslutter os for det. Og som en positiv sidegevinst vil områderne have mere kvalitet end tilfældet er i dag.

Et godt eksempel herpå er den måde som Danmark i dag agerer på retsområdet. Overalt i vort land ser vi politistationer, der er nedslidte om som trænger til at blive opgraderet. Det er og bliver et dansk ansvar. Dette ansvar skal vi blive bedre til at påpege over for Danmark. Vi skal blive bedre til at sikre penge til dette på den danske finanslov. Det er en naturlig og vigtig opgave for de grønlandske medlemmer af Folketinget. Her skal vi også huske på, at Danmark rent faktisk bruger Grønland til at skabe sig en vigtig strategisk position i hele det arktiske område. Derfor kan vi godt tillade os at kræve en hel del til gengæld.

3. Oplysning om det moderne Grønland skal højne danskernes respekt
Vi vil kæmpe for, at danskerne (især børn og unge) får et bedre kendskab til det moderne Grønland. Målet er at punktere danskernes fordomme og myter om grønlændere og skal medføre at respekten for Grønland og grønlændere bliver højnet.

Grønland og grønlændere bliver desværre stadig ofte omtalt i nedladende vendinger. Forbavsende få danskere har den store indsigt i grønlandske forhold. Vi vil derfor deltage i enhver debat, der på den ene eller den anden måde har betydning for forståelsen af os grønlændere og vores land. Dette naturligvis med saglige argumenter og reel information. Vi tror på, at reel oplysning vil højne danskernes forståelse for os og for vores levevis. Dette vil automatisk medføre, at vi i langt højere grad vil blive mødt med den respekt, vi fortjener i den offentlige debat.

Herudover mener Demokraterne, at det er på høje tid at se på, hvordan danske børn, unge og voksne kan få mere viden om det moderne grønlandske samfund, kultur, sprog og historie. Undervisningen om Grønland i Danmark er yderst begrænset.

Udviklingen i Grønland og Arktis rummer gode muligheder for debat om og undervisning i den moderne verdens udfordringer, klimaforandringernes positive og negative virkninger, storpolitik contra lokalsamfund for blot at nævne nogle få områder, hvor det vil være relevant at inddrage Grønland og grønlandske forhold. Det vil i den forbindelse være på sin plads at etablere udvekslingsprogrammer og stipendier for både gymnasieelever og universitets-studerende i Danmark, som ønsker at inddrage Grønland som en del af deres studie.
Det vil være til gavn for både Grønland og Danmark.

4. Nordatlantisk samarbejde
Tilbage i 2001 søsatte IA, Siumut og det færøske parti Tjóðveldi Den Nordatlantiske Gruppe. Projektet synliggjorde de nordatlantiske mandater i den offentlige danske debat på en måde, der hverken er set før eller siden. I dag står vi i den ulykkelige situation, at ikke engang de valgte grønlandske mandater kan finde ud af at samarbejde. Det svækker den grønlandske stemme i Folketinget – det er en skam. Demokraterne vil kæmpe for igen at få gang i et nordatlantisk samarbejde, og hvis det er umuligt, så i det mindste et formaliseret samarbejde mellem de grønlandske mandater. Sammen står vi stærkere.