En stemme på Siumut er en stemme på Aleqa Hammond
Hvis man som vælger vil være sikker på, at ens stemme IKKE går til Aleqa Hammond, så er man med andre ord nødt til at stemme på en af os fra de andre opstillede partier.
Mandag d. 15. juni 2015
Aputsuiaq Olsen Jonathansen
, Demokraatit ungdom
Emnekreds:
Folketingsvalg 2015
.
Det er vist ingen hemmelighed, at Siumut stiller op til dette valg med et kandidatfelt, der mildt sagt er splittet. Jeg har hørt udtryk som ”Det nye Siumut” og den slags. Sandheden er bare, at Siumut højst får en plads, og det går til den kandidat, der får flest stemmer. Det vil eksempelvis sige, at en stemme på Jens-Erik Kierkegaard eller Erik Jensen i sidste ende risikerer at gå til Aleqa Hammond. Det skal vælgerne være meget opmærksomme på før krydset sættes.
Det er som om, at især Siumut kæmper for at gøre folketingsvalget til en kamp mellem alle kandidater, men sådan er virkeligheden ikke. Folketingsvalget er først og fremmest en kamp mellem partierne. De to partier, der opnår flest stemmer får en repræsentant i folketinget. Og det er den kandidat i det enkelte parti, der har fået flest stemmer, der får pladsen.
Lad mig illustrere med et eksempel. Siumut og IA bliver de to største partier, men den største stemmesluger bliver Steen Lynge fra Atassut. Dette tænkte scenarium betyder IKKE, at Steen Lynge kommer i Folketinget. Det betyder, at den person fra Siumut med flest stemmer og den person fra IA med flest stemmer kommer i Folketinget.
Grunden til, at det er vigtigt at få fastslået dette er, at mange har givet udtryk for deres utilfredshed med, at Aleqa Hammond er opstillet til valget for Siumut. Siumuts modtræk er, at man jo så bare kan stemme på Erik Jensen, Jens-Erik Kierkegaard eller en helt tredje fra Siumut. Men så enkelt er det altså ikke. En stemme på en kandidat fra Siumut er også en stemme på Aleqa Hammond.
Hvis man som vælger vil være sikker på, at ens stemme IKKE går til Aleqa Hammond, så er man med andre ord nødt til at stemme på en af os fra de andre opstillede partier.