IA: De grønlandske vælgeres afgørelse respekteres ikke
Princippet er ellers, at det største grønlandske parti får tildelt formandsposten i Grønlandsudvalget, men det ser ud til at være omfortolket af Socialdemokraterne og Siumut til at være det parti, der er størst til landstingsvalget og til kommunalvalget.
Torsdag d. 2. juli 2015
Aaja Chemnitz Larsen
, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Folketinget
,
Folketingsvalg 2015
.
I disse dage fordeles udvalgsposter og formandsposter i Folketingets røde og blå valgforbund.
Princippet er ellers, at det største grønlandske parti får tildelt formandsposten i Grønlandsudvalget, men det ser ud til at være omfortolket af Socialdemokraterne og Siumut til at være det parti, der er størst til landstingsvalget og til kommunalvalget.
Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen: ”Socialdemokraterne og Siumut har valgt ikke at respektere et gældende princip ved at foreslå tildeling af næstformandsposten i Grønlandsudvalget til Siumut. Derfor er jeg ikke enig i forslaget. Den blå blok har ønsket formandsposten i Grønlandsudvalget, hvilket er overraskende godkendt af Socialdemokraterne som led i forhandlingerne.
Aaja Chemnitz Larsen fortsætter: ”IA har jo valgt at stille sig fri i forhold til danske partier i Folketingsarbejdet, så vi uafhængigt af dansk partipolitik kan fremme Grønlands interesser bedst muligt. Vi ønsker fortsat ikke at sælge vores politik for enkelte poster. Inuit Ataqatigiit har et fint samarbejde med partierne i rød blok. Det fremgår også klart af de poster vi har fået. Men vi har også intentioner om at fortsætte det gode samarbejde med de øvrige partier i Folketinget, der måtte ønske at støtte os i sager der vedrører Grønland”.
Ifølge Inuit Ataqatigiit bør muligheden for varetagelse af Grønlands interesser i Folketingsarbejdet ikke være afhængigt af hvor godt Socialdemokraterne klarer sig til Folketingsvalget. Det bør først og fremmest respekteres hvem de grønlandske vælgere ønsker at sende i Folketinget, herunder hvilket parti der har størst opbakning i den grønlandske befolkning. Men det kræver, at de danske partier respekterer det grønlandske valg. Alt andet er udtryk for magtarrogance fra dansk side.
Indtil videre er det lykkedes Inuit Ataqatigiit, at få plads i Forsvarsudvalget, Retsudvalget og Grønlandsudvalget. Herudover har Inuit Ataqatigiit fået stedfortræderpost i Udenrigspolitisk Nævn, Nordisk Råd og Europarådet. I udvalg med grønlandsrelevante emner, har IA igen sikret, at det er det muligt altid at blive skiftet ind.
Aaja Chemnitz slutter: ”Vi har dermed banet vejen for, at de grønlandske folketingsmedlemmer har god en platform i Folketingsarbejdet – også uden at være politisk bundet af de danske partier”.