Støvet viden

Læren om pollen, sporer og andre mikroskopiske, organiske organismer kaldes palynologi, hvilket på græsk skulle betyde noget hen ad 'læren om støv'. Måske ikke noget synderligt blæret navn, men alligevel meget rammende, når man tænker på det ofte gule eller orange støv-agtige materiale, der sidder på støvdragerne i en lilje. Eller de imponerende skyer af gult støv, man kan sende ud i verden ved at ryste udvalgte grantræers grene

Torsdag d. 7. januar 2021
GEUS
Emnekreds: Arkæologi, Biologi, Forskning, Geologi.


Nyere vulkankatastrofer

Læren om pollen, sporer og andre mikroskopiske, organiske organismer kaldes palynologi, hvilket på græsk skulle betyde noget hen ad 'læren om støv'. Måske ikke noget synderligt blæret navn, men alligevel meget rammende, når man tænker på det ofte gule eller orange støv-agtige materiale, der sidder på støvdragerne i en lilje. Eller de imponerende skyer af gult støv, man kan sende ud i verden ved at ryste udvalgte grantræers grene. Pollen og sporer er to sider af samme sag hos forskellige plantegrupper, nemlig en måde at formere sig på. Planterne udsender så utrolige mængder af dem, at der er pollen og sporer spredt ud over det meste af Jorden. Mange er så små, at de bæres langt bort med vinden, og derfor kan man finde pollen og sporer fra landplanter selv på åbent hav, aflejret i havbunden. Deres talrigdom og store udbredelse betyder, at de findes i størstedelen af de geologiske lag ned gennem jordskorpen. I hvert fald tilbage til dengang, landplanterne opstod. Både pollen og sporer bevares ret godt i undergrunden, så derfor fungerer jorden som et arkiv for pollen og sporer gennem tiderne. Sammensætningen af pollen og sporer viser nemlig et udsnit af planterne i det pågældende miljø, og den viden er dyrebar i mange sammenhænge. En række af dem kan du læse om i dette Geoviden.

For lad det være sagt med det samme: Hvis du havde set frem til at læse en masse om allergi, så må jeg skuffe dig. I dette blad glemmer vi de trælse sider ved pollen og kaster os helt fordomsfrit over de fascinerende små partikler. Du kan for eksempel læse om, hvordan man får indsigt i en 200 mio. år gammel masseudryddelse ved at tælle bregnesporer i en midtsjællandsk borekerne. Lidt tættere på nutiden kan pollen også vise os, hvad de spiste i vikingetiden, middelalderen og renæssancen, og hvordan der kom nye madvarer til fra fjerne egne via nye handelsruter.

Hent magasinet her:
Magasin-Geoviden-Pollen-og-sporer

God læselyst