Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 1. Indledning

Mandag d. 18. januar 2021
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Emnekreds: Forskning, Grønlands historie.

Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
1.1 Kommissorium
1.2 Undersøgelsens grundlag
1.3 Undersøgelsens opbygning


Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974

1. Indledning

1.1 Kommissorium

Denne historiske udredning omhandler retstillingen om børn født uden for ægteskab efter grønlandsk og dansk ret fra 1914 og indtil børneloven for Grønland trådte i kraft. For Vestgrønland trådte loven i kraft i 1963 og for Nord- og Østgrønland 1974.

Baggrunden er en aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre om, at der skal udarbejdes en sådan udredning. Udredningen skal, jf. kommissoriet nedenfor:

  • Beskrive og sammenligne retsstillingen for børn under hhv. grønlandsk og dansk ret.
  • Beskrive, hvilke overvejelser der lå til grund for at opretholde eller ændre retstillingen i Grønland i perioden.
  • Beskrive dialogen mellem danske og grønlandske myndigheder om de grønlandske regler.


Kommissorium
Regeringen anmoder – efter drøftelse med Grønlands Selvstyre – professor Linda Nielsen, adjunkt Sniff Andersen Nexø og cand. mag. Jens Heinrich om at udarbejde en historisk udredning om baggrunden for, at retsstillingen for børn født uden for ægteskab var forskellig i Grønland og i Danmark frem til ikrafttrædelsen for Vestgrønland i 1963 og for Østgrønland i 1974 af lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling.

Udredningen bør beskrive retsstillingen for børn født uden for ægteskab efter grønlandsk henholdsvis dansk ret fra omkring 1914, hvor man får de første positive bestemmelser i Grønland, og frem til 1963 henholdsvis 1974 samt foretage en sammenlignende analyse af retsstillingen. Udredningen bør endvidere bl.a. beskrive, hvilke overvejelser der lå til grund for at opretholde henholdsvis ændre retsstillingen i Grønland i perioden, samt i hvilket omfang der var dialog mellem danske og grønlandske myndigheder herom.

Udredningen bør tilstræbes at være på maksimalt ca. 60 sider, inkl. sammendrag og konklusionsafsnit, men ekskl. bilag.

Udredningen bedes afgivet til regeringen senest den 1. juni 2011 med henblik på efterfølgende offentliggørelse.

Det fulde kommissorium samt bilag hertil findes på Statsministeriets hjemmeside på www.stm.dk

1.2 Undersøgelsens grundlag

Der er taget udgangspunkt i de regler om faderskab, som gjaldt i henholdsvis Grønland og Danmark i perioden 1914 – 1963/1974. Herudover er der foretaget litteraturstudier af de hensyn bag reglerne, der er udtrykt i forarbejder mv. og kommet til udtryk i familieretlige lærebøger mv. på området; og af den brede historiske kontekst, som børnelovene indgik i og påvirkedes af.

I tillæg hertil har ph.d., adjunkt Sniff Andersen Nexø og ph.d. Jens Heinrich foretaget grundige arkivstudier både i Danmark og Grønland. Disse arkivstudier omfatter:

  • Rigsarkivet
  • Folketingets Bibliotek
  • Grønlands Nationalarkiv i Nuuk


Desuden har vi fundet det hensigtsmæssigt at afholde en række møder med centrale personer. Der har i Danmark således været afholdt møder med en række centrale personer, som har givet meget værdifulde informationer om en række centrale forhold af betydning for udredningen.

  • Agnete Weis Bentzon, fhv. professor, medlem af den Juridiske Ekspedition og sekretær for det Grønlandske Lovudvalg.
  • Torben Agersnap, fhv. professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS.
  • Hanne Petersen, professor, det Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.
  • Annette Kronborg, lektor, det Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.
  • Inger Dübeck, fhv. professor, det Juridiske Fakultet, Århus Universitet.
  • Poul Olsen, chefkonsulent, Rigsarkivet.
  • Claus Bornemann, tidl. fuldmægtig i Ministeriet for Grønland, kontorchef hos landshøvdingen og konstitueret landshøvding.
  • Alfred Dam, tidligere arbejdsmarkeds- og socialdirektør under landsrådet i Grønland.
  • Inge Lynge, tidligere overlæge i psykiatri i sundhedsvæsenet i Grønland.
  • Einar Lund Jensen, projektforsker ved Danmarks Nationalmuseum.
  • Søren Thuesen, lektor, ToRS, Københavns Universitet.
  • Arne Øland, formand for Danske Krigsbørns Forening.
  • Tove Søvndahl Pedersen, repræsentationschef, og Adam Worm, souschef ved Grønlands Repræsentation.


Vi har desuden fået hjælp til opklaring af en række spørgsmål vedrørende faderskabstests af:

  • Bo Thisted Simonsen, ph.d., viceafdelingsleder, Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet.
  • Hanna E. Hansen, dr.scient., lektor, samme sted.


I Grønland har vi i starten af april 2011 afholdt møder med en række personer, der på forskellig vis er centrale for at opnå viden om reglerne og deres baggrund. Vi har lagt stor vægt på at søge at opnå en dybere forståelse for de bevæggrunde, som har medvirket til ønsket om at foretage en historisk udredning. I denne forbindelse har vi afholdt en række udbytterige møder af både formel og uformel karakter. Dette har klart bidraget til vores forståelse af de stærke følelser, der er i spil blandt nogle af de mennesker, der har været personligt berørt af problemstillingen.

  • Maliina Abelsen, landsstyremedlem for finanser (tidligere landsstyremedlem for sociale anliggender).
  • Kattuffik Ataata / Foreningen af juridisk faderløse, hvor der var indbudt til et åbent møde.
  • Tida Ravn og Anne Sofie Hardenberg fra bestyrelsen for Kattuffik Ataata.
  • Johan E. Simonsen, chef for lovkontoret i Grønlands Selvstyre.
  • Evy Frantzen, post.doc., og Gitte Trondheim, adjunkt, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet.
  • Jakob Janussen, cand. polit., tidligere formand for Selvstyrekommissionen.
  • Grete Rendal, cand.mag, leder af Grønlands Nationalarkiv.
  • Søren Søndergård Hansen, landsdommer for Grønland.
  • Bjørn Bay, politimester i Grønland.
  • Flemming Stenz, landslæge i Grønland.


1.3 Undersøgelsens opbygning

Besvarelsen af kommissoriets spørgsmål er i udredningen bygget op som følger:

  • Kapitel 3 fokuserer på kommissoriets første spørgsmål, idet det beskriver og sammenligner børns retsstilling i hhv. Grønland og i Danmark i perioden 1914-1974.
  • Kapitel 4 og kapitel 5 udgør tilsammen en besvarelse på kommissoriets andet og tredje spørgsmål: I kapitel 4 redegøres for den historiske og politiske kontekst, hvori de grønlandske regler for børn født uden for ægteskab blev til, og som havde væsentlig betydning for deres udformning. I kapitel 5 behandles de konkrete forhandlinger og argumenter, der førte til de grønlandske regler; nemlig regulativet af 1914, regulativet af 1929, arveloven af 1958 og endelig børneloven af 1962.
  • Kapitel 6 beskæftiger sig med betydningen af de grønlandske regler på to måder: Dels ved at sætte tal på, hvor mange børn der blev født uden for ægteskab i perioden. Og dels ved at give stemme til nogle af de nulevende mennesker, som har været personligt berørt af reglerne.
  • Kapitel 7 sammenfatter undersøgelsens konklusioner på de tre spørgsmål, og placerer dem i den bredere historiske kontekst.