Det tjener ikke naturen at fornægte sandheden
Det er svært at finde fornuftige begrundelser for, at embedsmænd i hjemmestyret udtaler, at bogens oplysninger er løgn uden at have læst den! Ej heller virker det rimeligt at forlange, at bogens forfatter skal tilbringe år i en grønlandsk bygd for at kunne udtale sig
Tirsdag d. 16. oktober 2001
Frank Wille
Martin Kviesgaard
Emnekreds:
Fiskeri
,
Fritid
,
Jagt
,
Miljø og natur
,
Politik
.
Indholdsfortegnelse:
Andre kendsgerninger
Fangerne har ikke monopol på viden om naturen
Kjeld Hansens afsløringer er ikke nye
Internationale forpligtelser
God dialog
"Vi må ikke fange så meget, at bestandene går ned. Med andre ord må vi kun høste renterne, men vi skal lade kapitalen stå. Kapitalen skal gå i arv til vores efterkommere".Dette citat af Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt - og meget andet - står at læse i den danske miljøjournalist Kjeld Hansens bog "Farvel til Grønlands Natur" som udkom i Grønland og Danmark den 26. september 2001. Bogen er et vigtigt debatindlæg og bør derfor modtages som sådan.
Bogen, der primært baseres på de mange rapporter, som er udarbejdet af Grønlands Hjemmestyre, Grønlands Naturinstitut og Danmarks Miljøundersøgelser, sammenstiller for første gang dokumentationen for den generelle tilbagegang for de fleste grønlandske fangstarter.
Bogens fakta, og de mange rapporter, der ligger til grund for den, bør man ikke lukke øjnene for eller forsøge at negligere. Det er svært at finde fornuftige begrundelser for, at embedsmænd i hjemmestyret udtaler, at bogens oplysninger er løgn uden at have læst den! Ej heller virker det rimeligt at forlange, at bogens forfatter skal tilbringe år i en grønlandsk bygd for at kunne udtale sig.
Ingen af delene vil ændre på de fakta, som står at læse i de mange videnskabelige rapporter, der behandles i bogen. Det er fakta, der fortæller om tilbagegang for følgende fugle og havpattedyr: Polarlomvie, edderfugl, kongeedderfugl, havterne, isbjørn, spættet sæl, hvalros og hvidhval. Alle er det vigtige arter, som jages af både erhvervs- og fritidsfangere. Og det er dokumenteret, at adskillige lokale bestande af blandt andet polarlomvie, havterne og edderfugl er udryddet eller er på kanten til at blive udryddet. Selv om det naturligvis ikke betyder en akut total udryddelse i hele Grønland, så er en decimering af delbestande i store dele af landet alvorlig nok til at berettige omtalen.
Andre kendsgerninger
Kjeld Hansen lægger ikke fingrene imellem i sin dom over den Grønlandske natur, men der er også forhold, som Kjeld Hansen ikke berører i sin bog. Blandt andet er det dokumenteret, at de af polarlomviernes kolonier, der ligger tættest på de grønlandske byer og bygder, er gået kraftigst tilbage eller er helt udryddet, at den grønlandske ynglebestand af blandt andet ride også er gået tilbage, at der stadig foregår ulovlig nedskydning af havørne, falke og andre totalfredede fugle, at der sker omfattende bifangst af edderfugle i stenbidergarn, at der fortsat lovligt og ulovligt jages fåtallige fuglearter, der ikke har nogen fødemæssig relevans, at der er store problemer med anskydning af edderfugle og lomvier, som ikke bare truer helbredet hos de fugle, der flyver rundt med blyhaglene, men også helbredet hos de mennesker, der spiser fuglene.
Fangerne har ikke monopol på viden om naturen
Biologerne bliver ofte af fangere og fritidsjægere beskyldt for ikke at vide, hvad de snakker om. Den ornitologiske forening "Timmiaq" skal ikke undlade at bemærke, at fangerne ikke har monopol på viden om den grønlandske natur. Biologer og andre naturinteresserede har i mere end 100 år berejst Grønland, og har dokumenteret den tragiske udvikling, uanset om fangere og fritidsjægere vil acceptere det eller ej.
Det skal understreges at Timmiaq ikke er imod jagt. Men vi er imod jagt, som ikke sker på et bæredygtigt grundlag. Det vil sige jagt, hvor man ikke sikrer, at der kun høstes af bestandenes overskud. Tilbagegangen og udryddelsen af flere grønlandske fuglebestande dokumenterer, at den nuværende jagt ikke er bæredygtig. Ornitologiske foreninger mange steder i verden samarbejder tæt med jagtorganisationer. Begge sider har jo reelt en fælles interesse i beskyttelse af fuglebestandene, så alle kan få glæde af dem - både de, der ser på fuglene og de, der spiser dem.
Kjeld Hansens afsløringer er ikke nye
Vi i Timmiaq, er lige som mange andre borgere i Grønland og i Danmark, rystede over det, Kjeld Hansen beretter om i sin bog. Men desværre må vi konstatere, at næsten intet er nyt. Vi kendte godt til tilbagegangene i de grønlandske bestande af fugle, og Dansk Ornitologisk Forening har gennem årtier løbende gjort medier og myndigheder opmærksomme på problemerne, men i realiteten uden nogen form for respons.
Vi vidste også og har påpeget, at de grønlandske Ramsar-områder aldrig er implementeret i grønlandsk lov nu 13 år efter, at Grønland udpegede Ramsarområderne. Senest (2001) har Danmarks Miljøundersøgelser i en statusrapport om Ramsarområderne i Grønland skrevet: "Det konkluderes, at Ramsarområderne kan blive et værdifuldt redskab i bevarelsen af især vandfuglebestandene i Grønland" og fortsætter lakonisk: "I visse tilfælde kan man dog nøjes med at håndhæve gældende bestemmelser".
Det er vist ikke nyt for nogen i Grønland, at der ikke er den store respekt for jagtlovens (inklusive fuglebekendtgørelse/ ørredvedtægt m.m.) bestemmelser og fredningstider. Vi kender vel alle til beretninger om ulovlig eller uetisk jagt. Men disse beretninger er svære at dokumentere, fordi en udbredt selvcensur i Grønland forhindrer anmeldelse til jagtbetjentene eller politiet.
Det kan undre, at stort set ingen grønlandske politikere blander sig i denne debat. Politikerne i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har et særligt ansvar, fordi det er deres opgave at sikre, at landsstyret håndhæver lovgivningen og beskytter Grønlands natur i tilstrækkeligt omfang.
Internationale forpligtelser
Det er desværre symptomatisk, at det er udenlandske journalister og politikere, der skal rejse problematikken, før der kommer en reaktion. Det må snart gå op for grønlandske politikere og embedsmænd, at naturbeskyttelsen i Grønland i høj grad er en opgave med internationale forpligtelser. Den globale indsats for beskyttelse af naturens økologiske mangfoldighed og en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer overalt i verden har i høj grad det internationale samfunds opmærksomhed. Og hvis man svigter - eller lyver om tilstanden - kan det få dramatiske konsekvenser for et lands omdømme.
Den mangelfulde naturbeskyttelse i Grønland kan ikke mere ties ihjel! Og også i Grønland må man vænne sig til, at både kritiske journalister og interesseorganisationer tager problemer op, som måske er ubehagelige. Dette er en del af ethvert demokrati.
God dialog
"Timmiaq" er aktivt gået ind i arbejdet med revision af fuglebekendtgørelsen og føler, at vi har en god dialog med landsstyremedlem Alfred Jakobsen og Direktoratet for Miljø og Natur. For vi vil hellere kigge fremad og hjælpe dér, hvor vi kan. Vi ser frem til at blive involveret - som Grønlands hidtil eneste grønne organisation - i forarbejdet til en ny Naturbeskyttelseslov, som landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen gentagne gange har varslet.
Uanset at vi endnu ikke har set nogle konkrete lovinitiativer fra Landsstyremedlemmet, hvilket er ærgerligt, fordi den udenlandske kritik af den grønlandske naturforvaltning er kraftigt tiltagende, ser vi frem til, at landsstyret tager en langsigtet beslutning og afslutter den længe ventede lovrevision blandt andet ved... at sikre afkortning af jagttiderne på alle fuglearter i tilbagegang, hvor særligt jagten efter 1. februar på blandt andet polarlomvie, ride, tejst, edderfugl og kongeederfugl er et alvorligt problem, da det går ud over de grønlandske ynglebestande. at sikre totalfredning af havternerne ved øjeblikkeligt forbud mod ægsamling, fordi den grønlandske havternebestand er gået voldsomt tilbage gennem de seneste årtier. at sikre, at Grønland opfylder sine internationale forpligtelser ved en implementering af Ramsarkonventionen. I dag er mere end 1.000 områder udpeget over hele kloden, hvor Grønland glimrer ved ikke at overholde konventionens forpligtelser. at sikre grønlandske fuglebestande ved oprettelse af et netværk af beskyttede områder, hvor jagt og færdsel er reguleret eller helt forbudt for at beskytte ynglende, fældende og overvintrende fugle (jagtfri kerneområder). at genoverveje Landstingets beslutning om at tillade erhvervsmæssig salg af svartbag- og gråmågeæg, fordi beslutningen uden tvivl vil føre til øget forstyrrelse i fuglekolonierne. at indføre en grønlandsk jagtprøveordning, fordi lovovertrædelserne er mange og viden om de jagtbare arter er meget lille. at øge jagtbetjentenes antal og mulighed for kontrol og sanktioner sideløbende med målrettet informationsarbejde, der skal øge befolkningens viden om reglerne. at tage initiativ til og støtte informationsarbejde, der skal øge befolkningens viden om regler gennem for eksempel TV-spots, videofilm, materiale til skoler m.m. Timmiaq vil sammen med sine internationale samarbejdspartnere løbende fremkomme med konkrete forslag til, hvordan Grønland kan sikre en bedre beskyttelse og en bæredygtig udnyttelse af sine fuglebestande. Vi vil blandt andet pege på, hvor der bør oprettes fuglebeskyttelsesområder, og hvordan dette kan ske.
"Vi vil have lov til at bevare drømmen om det rene Grønland i vore hjerter. Derfor lukker så mange øjnene for de dystre sider i det Grønlandske samfund. De uhyrlige sociale problemer, et demokratisk underskud - og ødelæggelse af de levende ressourcer". (Citat fra bogen "Farvel til Grønlands Natur").