Deltagelse I IWC’s internationale møde om Grønlandske kvoter

Grønland vil på særmødet i 4.-5. marts præsentere sit forslag om krav på 10 pukkelhvaler pr. år i 2010-2012 samt en kvote på 178 vågehvaler til Vestgrønland i 2010-2012. Grønland har ikke haft pukkelhvalkvote siden 1986

Torsdag d. 4. marts 2010
Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Emnekreds: Hvaler, Internationale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse: Baggrund Videnskabelig rådgivning Tiltag Grønland skal for tredje gang fremsætte forslag om pukkelhvalkvoter til Vestgrønland i forbindelse med IWC’s ekstraordinære møde. IWC afholdte sit 61. årsmøde på Madeira i juni 2009, hvor IWC’s fremtid blev drøftet og Grønlands ønske om 10 pukkelhvalkvoter samt en kvotereduktion på 22 vågehvaler ligeledes var på dagsordenen. Kvoteanmodningen om 10 pukkelhvaler opfylder alle almindelige krav i IWC regi: videnskaben er på plads (både i IWC og i NAMMCO), behovsdokumentation er på plads, og har været det siden 1990-1991. I 2007 blev lavet et hvidpapir om hvalfangst i Grønland, herunder behovs-spørgsmålet, fangstmetoderne er på plads, moniterings- og forvaltningsmekanismer er på plads. Grønland vil på særmødet i 4.-5. marts præsentere sit forslag om krav på 10 pukkelhvaler pr. år i 2010-2012 samt en kvote på 178 vågehvaler til Vestgrønland i 2010-2012. Grønland har ikke haft pukkelhvalkvote siden 1986. Grønland har besluttet sig for at følge den videnskabelige komités anbefaling om reduktion med 22 vågehvaler fra 200 til 178 pr. år, da det er et princip at følge den videnskabelig komités anbefalinger. Der er uændrede kvoter for finhvaler og grønlandshvaler for 2010-2012 samt for vågehvaler i Østgrønland i 2010-2012. Det store spørgsmål er om IWC vil være i stand til at træffe en afgørelse på det intersessionelle møde, der afholdes i St. Pete Beach i Florida. - Jeg vil i min tale sende et klart budskab om, at Den Videnskabelige Komité allerede i 2008 har fremsat en rådgivning om at der kan fanges pukkelhvaler uden at skade bestanden. For at IWC kan reddes som organisation, skal der snarest træffes velgennemtænkte beslutninger, siger landsstyremedlem Ane Hansen. Baggrund IWC afholdte sit 61. årsmøde på Madeira i juni 2009, hvor IWC’s fremtid blev drøftet og Grønlands ønske om 10 pukkelhvalkvoter samt en kvotereduktion på 22 vågehvaler ligeledes var på dagsordenen. Daværende formand for Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), William Hogarth (USA), konstaterede på anden sidste dag af årsmødet, at det ikke ville være muligt at komme til enighed om de grønlandske kvoter. Det blev derfor besluttet, at et særmøde i Hvalfangstkommissionen skulle afholdes d. 4-5. marts 2010 i Florida i forlængelse med et andet møde i IWC regi, hvor i 42 lande deltager for at finde en fremtid for IWC. Særmødet vil udelukkende have til formål at drøfte spørgsmålet om kvoter til Grønland. Udsættelsen var grundet i, at det var ikke muligt at få store dele af EU til at acceptere Grønlands kvoteforslag, på trods af, at EU altid i andre internationale organisationer påberåber sig princippet om bæredygtig udnyttelse baseret på videnskabelig rådgivning. Det blev vurderet, at det ikke ville tjene IWC's mere langsigtede interesser at sætte det foreliggende forslag fra Danmark/Grønland til afstemning på daværende tidspunkt. Fra grønlandsk side tilsluttede man sig formandens beslutning med bemærkning om, at det foreliggende forslag opretholdes, og at mødet skal afholdes med en tidsfrist, der muliggør kvoteudmelding inden fangstsæson starter i 2010. Videnskabelig rådgivning IWC’s Videnskabelige Komité meddelte i 2008 og 2009, at en kvote på 10 pukkelhvaler ikke ville skade bestanden. IWC Kommissionen nedstemte imidlertid Grønlands forslag om krav på 10 pukkelhvaler i 2008 med forskellige modargumenter hovedsageligt fra EU’s side. Disse var blandt andet, at hvalfangsten i Grønland er for kommercialiseret, samt at dokumentation for behov for hvalprodukter ikke var tilstrækkelig. Dette på trods af, at Grønland via mere end 100 dokumenter igennem 30 år har efterfulgt krav og forpligtelser, som bestandigt trækker tiden ud for en afgørelse. Påstande om, at Grønland har en alt for stor kvote, som ikke anvendes fuldt ud, var også fremme, da de, baseret på data fra den kommercielle fangst, ikke mener, at hele hvalen udnyttes med spild af spi-selige produkter til følge. Tiltag Den mellemliggende periode er blevet brugt på at besvare spørgsmål stillet af IWC’s Videnskabelige komite under sidste årsmøde for at klargøre nøjagtigheden af kød-konversionsfaktorer. Dette involverede et samarbejde mellem den Videnskabelig Komité, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Naturinstituttet samt KNAPK. Gruppen analyserede 20 års fangstdata fra Grønland, samt foretog en rundrejse til 3 forskellige byer, hvor flænsepladser blev besøgt, og hvalfangere blev interviewet. Dette arbejde udmundede i en rapport, der grundigt undersøger de nuværende kød-konversionsfaktorer, som anvendes af Grønland for at omregne kødbehov til antal af hvaler. Rapporten støtter de anvendte faktorer med enkelte modifikationer, og har endvidere anbefaling om et program for indsamling af data om kommende landinger af hvaler.